Læsetid: 3 min.

Er der et liv efter arbejdet?

8. marts 2000

Folk træffer dårlige beslutninger, hvis de arbejder for meget, siger Niels Chr. Nielsen - som selv arbejder 19 timer i døgnet

Næste revolution
Kvinderne skylder os anden halvdel af deres revolution, siger Niels Chr. Nielsen, den tidligere leder af Teknologisk Institut, som nu "drøner verden rundt og køber virksomheder for at kombinere dem til den første ægte globale e-business-virksomhed".
"Vi går og bilder os ind, at vi er kommet langt med ligestillingen, men det er en myte. Kvinderne har mest fået lavtlønnet arbejde med lave krav til kvalifikationer. Og vi har flyttet børnene, de gamle og de syge til institutioner, hvor kvinder udfører samme arbejde, som de før lavede hjemme."
"Det er en halv løsning. Kvinderne mangler at komme rigtigt ud og udfolde deres talenter. Og vi mangler en ordentlig løsning på alt det med børnene og nærheden, så barndom ikke betyder ti timer i institution fra seksårs-alderen."
- Hvorfor overlade anden halvdel til kvinderne?
"Jeg prøver bare at provokere dem lidt. Det svarer til, at bønderne havde standset deres frigørelse i 1860, før de skabte andelsbevægelsen og fik hele uddannelsessiden med."
"Jeg ser med bekymring på dobbelt-karriere-familien med stadig mere stress for den enkelte. Jeg tror ikke på, at Danmark for øjeblikket er en bæredygtig model for, hvordan man skaber fremtidens mennesker. Der er for lidt tid til at være nærværende i samværet."

IT-freaks med småbørn
"For nylig havde jeg en spændene snak med en ung leder for en virksomhed i Silicon Valley, som jeg er ved at købe en del af. Jeg spurgte ham, hvordan han skaffer kvalificeret arbejdskraft nu, hvor efterspørgselen er meget større end udbuddet. Det havde han slet ikke svært ved, svarede han. Han ansatte dagligt nogle af de mest talentfulde mennesker."
"Han synes nemlig ikke, at de medarbejdere, der arbejder 18 timer i døgnet, er de mest værdifulde. Han kan sagtens bruge medarbejdere i seks timer om dagen, fire dage om ugen. Så han rekrutterer mænd og kvinder, der har valgt at få børn tidligt, men gerne vil arbejde og tjene penge samtidig."

Elastikken bliver slap
"Det er noget vrøvl, at man ikke kan være engageret og være leder, selv om man har en seks timers arbejdsdag. Tværtimod tager de andre, der arbejder 17 timer om dagen, tåbelige beslutninger sidst på døgnet. De bliver også mindre modne mennesker, fordi de ikke tager sig tid til den modningsproces, det er at være tæt sammen med sine børn. Og mindre modne mennesker bliver også mindre modne ledere."
"Lige i øjeblikket er jeg selv i gang med noget, jeg bruger 19 timer i døgnet på. Men at nogle engang imellem arbejder i døgndrift, betyder jo ikke, at det skal være normen for alle hele livet. Tværtimod. Hvis man ikke veksler mellem forskellige former for intensitet, brænder man ud. Ligesom en elastik, man holder spændt til det yderste på samme må-de, hver eneste dag. Pludselig er der ikke mere elasticitet og så er man bare slasket og slap."

Sådan vil vi have det
På Socialforskningsinstituttet sidder Jens Bonke, som snart i mange år har undersøgt forholdet mellem det betalte arbejde og det ubetalte i hjemmene.
Faktisk er der ikke noget, der tyder på, at folk ønsker det ret meget anderledes med tiden, end de har det nu, siger han.
"I løbet af 20-30 år har mændene fået lidt mere arbejde i hjemmene, men den lønnede arbejdstid er sat ned. Så sammenlagt har de mere fritid. Med kvinderne er det omvendt."
"Undersøgelser viser, at de fleste er tilfredse med den arbejdstid, de har. Problemerne med at få tid til børnene, løser de ved at den ene møder sent og den anden går tidligt. Faktisk har folk mere fleksible arbejdstider, end de udnytter. Så det ser faktisk ud til, at folk får deres tilværelse til at hænge sammen med ønsket om karriere og indkomst," siger Jens Bonke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her