Læsetid: 3 min.

Mit liv med Honecker

16. marts 2000

DDR-lederens trofaste livvagt fortæller om hverdagen med Honecker-familien

Tæt på
BERLIN - Erich Honecker havde en hemmelig last: Vesttyske softporno-film.
Når han skulle slappe af fra arbejdet som generalsekretær for Den tyske Demokratiske Republiks Socialistiske Enhedspartis centralkomité - for ikke at tale om ansvaret som statsleder og de bekymringerne, som en øverstbefalende for de væbnede styrker har hver dag - lagde han en video i maskinen og lod arbejderstat være bondestat.
"En dag jeg gik ud med affaldet, så jeg en ødelagt videokassette. First Lady (Margot Honecker) havde sikkert opdaget, hvad der var i de tasker, som vi regelmæssigt overbragte Honecker med venlige hilsner fra politbureau-medlem Günther Mittag," fortæller Bernd Brückner, der i 13 år var Honeckers personlige livvagt.
"Han var familiemenneske, elskede at tilbringe weekenden med børn og børnebørn i en ganske almindelig hytte i hans jagtområde. Om aftenen lavede Margot nudler i tomatsovs, men hvis hun fandt vest-konserves i hytten, blev hun splitterravende tosset. Så var der ballade i familien. Margot hadede vest-produkter," siger Bernd Brückner til boulevardavisen BZ.
DDR's ledende mænd boede til daglig i den lukkede landsby Wandlitz, der nød godt af et eget supermarked. Modsat resten af landet skulle der ikke mangle kvalitet og luksus her, men Margot gjorde livet surt for de andre, når hun indledte sine felttog mod de forbandede vest-varer.
"Hun ville have, at politbureauets medlemmer spiste øst-produkter."
Margot Honecker kunne også blive meget vred på sin chilenske svigersøn, der vendte sig om efter hver eneste kvinde og ifølge livvagten heller ikke havde noget imod af finde lidt afveksling i sit østtyske ægteskab.

Wandlitz' skræk
Ved middagsbordet i Wandlitz underholdt barnebarnet Roberto:
"Bedstefar, jeg har hørt en ny vittighed om dig," jublede den lille, der gik i østtysk skole og her hørte de subversive sætninger.
"Honecker lo høfligt, men forstod formentlig ikke vittigheden. DDR-humoren spillede ofte på den senile ledelse. Honecker forstod ikke pointerne. I sin indbildning regerede han et land, som respekterede ham grænseløst," fortæller Bernd Brückner.
At landet under hans elendige ledelse langsomt blev ruineret, ænsede han ikke. Ikke engang som hundeejer viste han evner.
Hunden Flex gik under navnet 'Wandlitz skræk'. Om aften, når Honecker luftede den, gik den gerne til angreb på landsbyens beboerne - eller på Honecker selv.
"Om vinteren måtte der ikke saltes i Wandlitz, for Honecker havde hørt, at det ødelægger hundepoter."

I livsfare
Bernd Brückner kalder Wandlitz for "den kedeligste landsby i Østtyskland". Der skete aldrig noget - ikke engang nytårsaften - for alle holdt sig for sig selv. Når de højtstående landsbyboere mødtes på vejen, vekslede de ikke et ord. Selskabelighed kunne tyde på klikedannelse og forbredelse af kupplaner.
Hver morgen kl. 7.30 forlod kortegen med DDR-spidserne Wandlitz for at køre til regeringskontorerne i Berlin. Hvis der var trafikuheld på strækningen, befalede Stasi-ministeren Erich Mielke omgående at ændre ruten.
"Generalsekretærens verden skulle være rosa," forklarer den tidligere livvagt, som Honecker egentlig helst var fri for.
"Jeg kan forsvare mig selv," knurrede han, da Bernd Brückner kom i 1974 - i frakkelommen bar Honecker altid en skudklar Walther PPK - men en enkelt gang var der alligevel brug for livvagter. Af alle steder skete overfaldet i det socialistiske broderland Sovjetunionen.
"Vi var til en folkefest med rockmusik, men til ære for Honecker optrådte også en russisk folkedansertrup. Det kom meget på tværs af forventningerne hos det ungdommelige publikum, der efter god russisk tradition havde drukket heftigt. Efter blot et par minutter fløj de første tomme vodka-flasker tæt forbi Honeckers hoved."
Oktober 1989 var det forbi, DDR's dødskamp begyndte. For at redde stumperne tvang Centralkomitéen Erich Honecker til at træde tilbage fra alle sine poster.
"Lad mig beholde Bernd Brückner," var hans sidste bøn til kammeraterne.
Venner blev de to aldrig. Den første personlige samtale førte de i 1992, da Honecker sad fængslet i Moabit og egentlig gerne ville vide noget mere om den trofaste livvagt.
"Har De børn," spurgte han.
Honecker døde 1994 i eksil i Chile, Bernd Brückner driver i dag et security-firma i Berlin.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her