Læsetid: 4 min.

'Måske er jeg en digital politiker'

13. marts 2000

Jon Johanson har fået hele den amerikanske filmindustri på nakken, fordi han hackede krypteringen på det nye filmformat DVD

Dekryptering
Jon Johanson er mere end almindelig intelligent. Han er prototypen på homo datacus. Nakken er bøjet. Albuerne spændte og fremskudte. Hans krop har taget form efter den teknologi, han mestrer så ekvilibristisk. Han er kun 16 år, men er allerede blevet guru blandt hackere og programmører i hele verden. Jon Johanson har hacket krypteringen på filmindustriens nye flagskib: DVD-teknologien. Filmindustrien havde brugt millioner af kroner på at lave programmer, der skulle beskytte DVD. Men det tog kun Jon få timer at udføre en såkaldt reengineering, hvorefter alle frit kunne downloade et program på nettet, der gør det muligt at kopiere DVD-film.
Jon er blevet inviteret til Danmark i forbindelse med et Industryparty for den danske IT-industri arrangeret af konsulentvirksomheden YalaYala.com. Stemningen til Industryparty er mærkbart mere cool, end Jon Johanson er vant til. Han skiller sig virkelig ud fra de trendy iværksættere, der står og vrikker til tør triphop. Jon Johanson bor stadig sammen med sine forældre i et lille hus uden for Larvik i Norge. Hans stolte far har kørt ham til København. Jon skal nemlig i skolen dagen efter.
"Jeg sad jo bare og udviklede et program, og så meldte American Motionpicture Association mig pludselig til politiet," siger Jon stadig lidt forundret over, hvad der er hændt ham. "Jeg havde lagt mit program ud på min fars hjemmeside, og så blev de meget vrede på mig. Først kom der søgsmål i USA, og så kom de og beslaglagde mine computere og min mobiltelefon. De tror, de kan finde ud af, hvem jeg arbejdede sammen med. Men det kan de nok ikke. Jeg har jo selv krypteret min korrespondance med de anonyme programmører."
Specialpolitiet fra Oslo blev en kende overrasket, da de troppede op i forældrenes hjem og fandt ud af, det var en 16-årig datawizard, der havde knækket krypteringen af et stykke software, det havde kostet millioner af kroner at udvikle. Jon blev overfaldet af verden i løbet af et par hektiske dage.
"Det var meget mærkeligt, for lige efter jeg havde lagt mit program ud på nettet, fik jeg det amerikanske retssystem og hele den norske presse og internetmagasinerne efter mig. Det var ret turbulent."

Linux er bedst
DVD rummer en krypteringsnøgle, der skal beskytte mod piratkopiering og ulovlig distribution. Krypteringen betyder, at DVD-formatet kun kan køres på computere, der benytter Windows eller Macintosh som styresystem. DVD-programmørerne havde blot glemt en helt afgørende ting: Hackere bruger ikke monopolernes dyre og ineffektive styreprogrammer. Kreative programmører bruger i stigende grad det anarkistiske GNU/Linux, der bygger på ideologien om open source - altså at programmernes kildekoder skal ligge åbent tilgængelige for alle, der er i stand til at forbedre softwaren. Det voksende netværk af programmører, der kæmper for open source, opfattede derfor DVD-formatet som en direkte provokation.
"Det var ikke særligt kompliceret. Det hele foregik per email. Vi var tre: en tysker, en hollænder og mig selv. Tyskeren hjalp med at tage indholdet af DVD-spilleren ud, og så sendte han det hele til mig, og jeg lavede programmet, der kan dekryptere beskyttelsen."
"Problemet var, at filmindustrien havde lavet en beskyttelse, der forhindrede, at man kunne se en DVD-film, der var købt i USA., i f.eks. Norge. Firmaerne kunne derfor opretholde kontrollen over DVD-markedet. Det kan de ikke længere," siger Jon.
"Jeg gjorde det, fordi GNU/Linux endnu ikke havde et DVD-system, og det mener jeg, at Linux skal have, simpelthen fordi Linux er et bedre system end f.eks. Windows. Jeg kan godt lide, at alt er åbent og tilgængeligt. Kildekoden skal følge med, så vi kan rette fejl hurtigt. Ingen skal kunne kontrollere markedet. Jeg synes ikke, de store firmaer skal have lov til at bestemme, af hvem eller hvordan deres film skal ses."

Hacking er terror
Jon begyndte at arbejde med computere allerede, da han var syv år gammel. Han var efter eget udsagn "rigtig god til at programmere", da han var 12 år. Det tog ham derfor kun et par timer at knække koden i DVD-maskinen, og lave et program, der kunne fjerne krypteringen. GNU/ Linux er ifølge Jon Johansen, den eneste måde, man kan lave gode programmer på.
"Jeg kan i det hele taget ikke lide monopoler. Det giver dårlige programmer, de tjener for mange penge, og de gør hvad der passer dem," siger Jon.
Han understreger dog, at man ikke skal gå bersærk gennem alle lukkede softwaresystemer, men at man derimod skal arbejde sammen om at sikre, at vi ikke bliver overvågede, og at den digitale udvikling foregår efter en grundlæggende præmis om ytringsfrihed og menneskerettigheder.
"Jeg kan ikke lide de hackere, der går ind i systemer bare for at ødelægge. Det er terror. Men hvis du hacker for at finde sikkerhedsfejl, så er det godt. Ellers bliver tingene jo ikke bedre. Man må teste dem," siger Jon og erkender, at projektet omkring open source i høj grad er politisk. Han vil gerne kalde sig selv en praktisk, digital politiker, der kæmper mod overvågning i cyberspace.
"Overvågningen øges ganske kraftigt i den kommende tid. Det er derfor, vi skal holde standarderne åbne. Vi skal have fri tale på nettet, og derfor fri software. Vi må forhindre, at Microsoft og DoubleClick kan lægge skjulte ting ind i softwaren, der kan spore folks søgning og kommunikation på nettet," slutter Jon, der selvfølgelig allerede er blevet kuppet af det norske Webfactory, hvor den unge dreng har fået solide aktieoptioner for blot at arbejde på deltid som programmør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu