Læsetid: 4 min.

Da mænd skulle være kvinder

8. marts 2000

En dokumentarisk erfaringsberetning om litterær kritik i kvindebevægelsens storhedstid

Litteratur
Dette memoire-bidrag skal i anledning af 8. marts handle om et sort, men interessant kapitel i nyere dansk teksthistorie: kvindelitteraturen omkring 1980 og den offentlige modtagelse af den.
Undertegnede var dengang for nylig tiltrådt som freelance-skribent ved nærværende, også da glimrende dagblad. Ind ad brevsprækken dumpede med jævne mellemrum tynde og lidt tykkere posekonvolutter med bøger til anmeldelse - snarest: Husvilde kærtegn, Kulsorte dræbende blikke, Kvindeveje, Ja så mænd, Rør ved mig, Du skal passe din have, Lad os røre ved hinanden, Ventetid og andre tider, De lever af vores længsler, Danse danske dukke min, Hovedet over kroppen samt mange flere, som havde det til fælles, at de var forfattet af kvinder, som regel ud fra en overordnet op-af-skuffen-strategi gående ud på at lade skrivefrækheden blomstre og offentliggøre det private. "Bredden fremmer kvaliteten," påstod man nemlig dengang. Det betød, polemisk forenklet, at jo flere halvdårlige og decideret elendige digtsamlinger der blev trykt, desto flere gode ville der også komme.
Passede påstanden? Næ, den var ren politik. Tiden omkring 1980 var både på kvinde- og mandefronten overmåde rig på fortællende, jeg-centreret, erfaringsfremlæggende poesi; men påfaldende var og er det, at kun et ihærdigt fåtal af navne fra dengang for alvor holdt ved, navlebeskuere eller ej. Hvad de kunstnerisk talentfulde angår, havde de fortsat alligevel - bredde eller ej - for digterisk udvikling handler om at genskabe verden gennem et sprog, der uophørligt truer med helt at forstumme inde i én. Det anede vi måske nok, men vi forvekslede jo kunst med demokrati og lod i den bedste mening skidtet skygge for guldet.

Det sorte kapitel
En anden tvivlsom påstand fra samme periode var, at kvindelitteratur kun kunne anmeldes af kvinder, efterdi mænd var ude af stand til at identificere sig med det modsatte, dengang især kæmpende køn.
Skulle reglen respekteres konsekvent, indebar den, at unges digte ikke kunne forstås af gamle, at homoseksuelles produkter umuligt kunne bedømmes af mere eller mindre 'tvangsheteroseksualiserede' individer, og at proletarlitteratur var lukket land for mellemlagsintellektuelle. En digtsamling eller roman af en fyrreårig lesbisk kranfører kunne følgelig kun anmeldes af damen selv eller til nød af hendes nærmeste kollega og veninde.
Nu kommer vi til det sorte kapitel. For i foråret 1979 udkom på Gyldendal en diger roman af samfundsforbedreren Ulla Dahlerup, som i delvis satirisk form gennemgik den såkaldt nyere kvindebevægelses udvikling og gjorde status over de lidte tab såvel som de vundne sejre. Søstrene hed den, og rar var den ikke. Selv som udenforstående mand kunne jeg, da jeg fik bogen til anmeldelse, se, at den måtte gives adskillige knubbede ord med på vejen.
Det kom jeg for skade at nævne for to kvindelige kampfæller efter et stormomsust stormøde under deltidslærerstrejken på Københavns Universitet. Og så var det, den faldt, replikken: "Jeg kan godt sige dig én ting, Erik, at hvis du anmelder den bog, får du edderbukkeme vrøvl med Bevægelsen!"
Pigen eller kvinden, der sagde disse ord, havde (har utvivlsomt endnu) et udadvendt, bramfrit væsen. Men hun mente vist, hvad hun sagde, og næste dag måtte jeg beskæmmet ringe til redaktionen og bede dem finde en anmelder, der lissom bedre kunne identificere sig med romanen. Det skammer jeg mig over endnu. For hvis der var noget, dén kvindebevægelse fik for meget af, var det hyklerisk medløb fra mænd, og er der noget, man som anmelder ikke bør være bange for, er det netop bøvl og vrøvl, med bevægelser eller enkeltpersoner.

En farlig tid
Nu kommer det næste, knap så mørke kapitel. En aften var min kone og jeg samt vores førstefødte taget i svømmehallen. Vi voksne skiftedes til at tage baner og bade den lille, men lagde samtidig mærke til en hætteklædt torpedo, der energisk pløjede sig gennem vandet. Pludselig dukkede den op ved siden af mig, skød svømmebrillen op i panden - det var hende med Bevægelsen - og udbrød indigneret: "Hva' fa'en er meningen, Erik, er du begyndt at anmelde kvindelitteratur?" Det var jeg, og det er jeg såmænd ganske glad for i dag. Men dengang var det farligt!
Her i bladet udspandt sig eksempelvis en hidsig debat, hvorunder en kollega slog fast, at hun ikke kunne bruge mine anmeldelser til en skid på det daværende stadium af dén udvikling, hun som person var i gang med.

Må stå i sig selv
Dermed er vi så fremme ved datidens doktrin nummer tre: Kvindelitteraturens opgave er a) at fremlægge erfaringer, b) at analysere dem kønspolitisk og c) at anvise veje til handling. Sådan så mange på det dengang. Forfattere som Dorrit Willumsen, Kirsten Thorup og Suzanne Brøgger var heldigvis bedøvende ligeglade med det, skønt de på hver deres måde havde sympati for bevægelsens arbejdsformer og mål. Og hvad angår den vildtvoksende skare af kvindelige forfattere født op til og efter 1960 og med debut i sidste halvdel af 80'erne eller første halvdel af 90'erne (f.eks. Solvej Balle, Helle Helle, Merete Pryds Helle, Christina Hesselholdt, Kirsten Hammann, Katrine Marie Guldager, Naja Marie Aidt, Astrid Saalbach), så tænker man som anmelder eller læser ikke i første række på, om de er kvinder og derfor har krav på særlig skånsom behandling. De må klare sig uden den nedladende ridderlighed eller dens fade 70'er-udgave: bange medløberi.
Men at det kom så vidt, det kan vi, selvmodsigende nok, ikke mindst takke den nyere kvindebevægelse for, så doktrinær den end kunne være. Set i samme bagudperspektiv tog ingen formentlig nævneværdig skade af det kvindelitterære boom omkring 1980. De, der skulle være digtere, blev det før eller siden. Og de, der kun var skuffeskribenter, fandt ved at flyve op af skuffen ud af, at de ville og skulle alt muligt and end lige digte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu