Stor skuespilkunst i diskutable omstændigheder
Teater
Det hele er stort - en stor historie og en stor skuespiller i et stort episk klangrum af nordisk eksotik, stor lidenskab og dramatiske livsbaner. Øjnene ser, at skuespilleren tegner et magisk portræt af den lidenskabelige titelperson, men magien går ikke til hjertet. Den både er der og er der ikke.
Herbjørg Wassmos prisbelønnede kvinderoman er dramatiseret af en engelsk dramatiker uden sproglige problemer, men med en selvmorderisk appetit på sidefigurerne. Af de mere end 500 sider er opstået et koncentrat, der ender med at have det trangt inden for forestillingens fem kvarter.
Denne Dina taler om mændene i sit liv - faderen, manden, stalddrengen, stedsønnerne og den norsk-russiske elsker, der som en pimpernel både er der og ikke er der. Taler om ulykkerne i den barske location - Nordlandet i midten af 1800-tallet - om dødelig koldbrand, der stinker i hele huset, og en lige så grusom død af varme.
Har format og styrke
Sårbare menneskeliv i rå og isolerede omgivelser, der fostrer sjældne vindere og langt flere tabere som lappiske Stina, der mister sin nyfødte uden nogensinde senere at tale om det og dernæst gøres gravid af en mand, der ikke vil vedkende sig faderskabet. Om Dina selv taber eller vinder er svært at svare på. En næsten maskulin livskraft har damen, men få modspillere af sit eget format.
Formatet og Dinas styrke har Marianne Mortensen og dertil den sjældne blanding af mildhed og kvindelig generøsitet, der af skuffelser fører til forskansning, som set i hendes uforglemmelige Det gode menneske fra Sezuan.
Deraf opstår forestillingens talen med to tunger. Teksten skal nå for meget, bliver for faktuel og fuld af slående one-liners - "det her er den eneste sprække i mig", "hvad beløber en mand sig til?" - men får hverken den tid eller den emotionelle eftertanke omkring sig, som ville involvere tilskuerens følelser.
Dertil er scenografien heller ikke hjælpsom. Scenografen er bukket under for den banaleste af alle monologens postulerede farer - skrækken for, om en skuespiller i et bart rum er nok? Og har belæsset scenen med mudder, kulsyresne og grimasserende videoskærm. Overkill for en kunstnerisk lavine som Mortensens Dina.
*Dinas bog, baseret på Herbjørg Wassmos roman. Dram.: Deborah Levy. Ovs.: Pia Juul. Instr.: Lucy Bailey. Scen.: Sidsel Bech. Mus.: Michael Vesterskov. Voice-over: Søren Sætter-Lassen. Gladsaxe Teater, Væksthuset
