Læsetid: 3 min.

Mandrillens sidste brøl

1. marts 2000

Casper og Mandrilaftalen har været på turné i Danmarks store byer. I weekenden kom gruppen til Århus. Dermed er det hele forbi

Mandril
Det lyder, som om taget er ved at blæse af Kongreshuset. Vi har siddet en halv time og ventet. Nu begynder forestillingen - og jubelen. Det er 'Casper og Mandrilaftalen' - oprindelig et tv-show. Denne aften optræder de fire medvirkende live.
Det er flere måneder og et årtusindskifte siden, 'Mandrillen' holdt op i fjernsynet. Men den er ikke blevet glemt - i hvert fald ikke af de cirka 600 mennesker, der er stuvet sammen i Kongreshuset i Århus.
Mandrillen har været på turné i Danmarks store byer, København, Odense, Aalborg. Århus var endestationen, og her spillede de det sidste Mandrilshow nogensinde.
Det er i grunden en sørgelig begivenhed. Men ingen virker beklemte. Showet er lige begyndt. Salen genlyder af klapsalver, hyl og pift. Et varmt fællesskab i en smal målgruppe.
Da Frank Hvam, som indledning, ironiserer over satirens væsen, er der ikke et øje tørt. Lidt senere, da Casper Christensen kommer ind, er der nogen, der rejser sig op, med armene ærbødigt løftet. Kærligheden strømmer den gale mand i møde.

Et ungt publikum
Salen er fuld af unge mænd, folk i 20'erne og 30'erne - og deres små brødre på ni og tolv. Det er et andet publikum, end det jeg plejer at møde i det århusianske teatermiljø. De finkulturelle er her ikke i aften. De er nok til eksperimenterende kropsteater. Og 68-generationen - den har næppe villet gå glip af Rockens historie, på DR2. Stemningen er på én gang vild og mild. Det er et møde mellem fans, folk, der har siddet aften efter aften, klokken 23.30, for at se Mandrillen. Nogle alene, eller to og to - andre i flok i kollegiekøkkenet. Men ingen har tidligere prøvet at være sammen med hundreder af Mandrilfans, på én gang.
Min 45-årige veninde og jeg er blandt publikum. Det er vi, fordi jeg er gået hen og blevet vild med Mandrillen - i min alder. Der er nogen, der ser på os, som man kiggede på negre dengang i 50'erne.
Det er ikke let at være Mandrilfan i en alder af 51 år. I begyndelsen troede jeg, jeg kunne dele begejstringen med mine jævnaldrende. "Nu skal du bare se noget godt i fjernsynet!" Men så var der en af mandrillerne, der råbte: "Luk fissen, røvsnaps!" - og straks sad jeg alene ved skærmen. Andre har været mere imødekommende - om end noget desorienterede: "Vil du godt fortælle mig, hvornår det er morsomt?"
Det er folk, jeg har delt humor med i et kvart århundrede. Ved Mandrillen skilles vore veje.

Faste figurer
At være her i denne sal i aften, sammen med så mange ligesindede - det er som at komme hjem. Tilskuerne bobler af fryd, da Casper meddeler, at han i aften har fået lov at trække vejret gennem Helle Virkner.
Den obligatoriske, surrealistiske programoversigt er også med. Den drukner i jubel. Folk klapper vildt, da Casper, som optakt til "de aktuelle nyheder", danser og mimer til playback af en fransk popsang fra 80'erne. Genkendelsens glæde suser gennem stolerækkerne.
De faste figurer, gamle kendinge fra de 68 Mandrilshows, er også med i aften: Fissirul fra TV2, ham der altid vil have Bubber med til alting. Broder Salsa, som med sin milde røst forkynder, at han har fået en kønssygdom af en vejrhane. Bjarne Goldbæk med den bare mave og den ufleksible kropsholdning er der også, heldigvis. Selv om han, som altid, godt ville have haft "lidt mere forberedelsestid".
De er der allesammen, også Gentleman Finn, den farligste og dog mest elskelige figur i hele Mandril-universet, blændende spillet af Frank Hvam. Han er sådan en venlig sjæl. Naiv og godtroende, let at overtale, let at omvende. Han har været nazist, satanist og pædofil. Han er ikke ond. Han bøjer sig gerne for et godt argument. Men han vender altid frygteligt tilbage.

Et lys
Showet varer to en halv time. Publikum er på kogepunktet fra start til slut: Tænk at få så meget Mandril på én gang - når man er vant til at nøjes en halv time. Det bliver ikke for meget, ikke et øjeblik. Da det er forbi, vil vi have mere.
Der er ikke mere. Publikum kvitterer med stående ovationer. Mandrillen var et lys i dansk tv-underholdnings historie. Det er der enighed om - i denne forsamling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu