Læsetid: 4 min.

Marilyn og Fiskerkongen

18. marts 2000

MISFORSTÅELSER er i almindelighed ikke noget at begejstres for. De kan afstedkomme ulykker, uvenskaber og krige samt almindelig irritation.
Man kan dog også forestille sig, at de skaber uventede forbindelser af værdi eller komik. Når det med alderen begynder at knibe med hørelsen, kan der skabes grotesk poesi af de simpleste udsagn. En kollega sidder og siger: "Så har Samsung kridt igen på banen!" Og da man beder ham forklare sig nærmere, hævder han at have sagt: "så er ham samfundskritikeren på banen".
Misforståelse af en tekst kan føre langt ad interessante afveje. Litteraturlærere kan berette om indviklede og produktive diskussioner om tolkningen af et digt, som er fejllæst, eller når tilfældige ordophobninger er opfatttet som et digt.
Bekendt er den amerikanske litteraturforsker Stanley Fishs beretning om, hvordan nogle titler, der stod med kridt på tavlen efter den forudgående lektion, af et nyt hold studenter blev opfattet som et modernistisk digt, hvorfor de med stor alvor og afgjort held leverede en udmærket fortolkning.

'KVINNESINN' hedder en ny nordisk digtantologi, redigeret af Otto Nes, tidligere programchef i norsk tv. Den har jeg læst og forstået det meste af, tror jeg. Den er værd at anbefale med sit udvalg af tyve kvindelige digtere i 1900-tallet med Edith Södergran som den ældste og den norske Cathrine Grøndahl som yngst.
Norsk, svensk og dansk, udgivet af det norske forlag Oktober (260 s. indb., 298 kr.). Danske deltagere er Hulda Lütken, Tove Ditlevsen, Grethe Risbjerg Thomsen, Inger Christensen og Pia Tafdrup.
Således sat på sporet af kvindesindets særegenhed hæftede jeg mig ved, at to digtere beskæftiger sig med Marilyn Monroe. Tua Forsström lader en ældre, trohjertet kvinde skrive et bekymret advarende brev til stjernen, der har udtalt sig om ensomheden og døden.
En anden finlandssvensk digter, den nu 80-årige Ulla Olin, der dog har boet i Sverige det meste af sit liv, har fundet sin særlige vinkel på Marilyn. "Hon fick dö och i dödsriket/möta Fiskarnas konung," en ikke uværdig partner, hedder det, med det lille venlige øje på højre side af hovedet. Han hørte til et liv under overfladen, hun var skabt til et liv over. Nu mødes de på samme niveau, hverken under eller over deres værdighed, slutter digtet.

DET SOV JEG SÅ PÅ og fablede videre om og slog næste dag op i Gyldendals Mytologisk Leksikon. Intet stikord om fisk og konger, men på bindets bagside et flot og levende fotografi af - Marilyn Monroe, der beklagende slår ud med armene.
En myte er hun jo. Der står om hende, at omstændighederne ved hendes pludselige død endnu er uafklarede. Ingen poetiske gætterier.
Så melder tanken om Fiskerkongen sig. T.S. Eliot bruger ham i "De dødes begravelse", indledningen til The Waste Land, Ødemarken, hvor han associerer myter, skikkelser og tarotkort sammen i en oplevelse af "døden ved vand": Manden med de tre stave (Fiskerkongen), skæbnehjulet, den enøjede købmand, den hængte mand.

FISKERKONGEN hører hjemme på Graal-borgen, som Chrétien de Troyes har skildret det i Graal-Fortællingen (slutningen af 1100-tallet), hvor Perceval, måske bedre kendt som Parsifal, ankommer og oplever en mærkværdig ceremoni.
Den syge Fiskerkonge har budt den nyslåede ridder velkommen, og nu overværer han en procession: en væbner bærer en lanse, hvorfra blodet drypper, og en kvinde bærer, for hver ret der serveres, en lysende graal forbi, et strålende, gyldent fad. Men Perceval har fået det råd at sige så lidt som muligt og spørger derfor ikke, hvad det betyder. Næste morgen er borgen tom. Han får da at vide, at han har gjort galt i ikke at spørge. Havde han gjort det, var den syge konge blevet rask. Nu lægges landet derimod øde. Perceval må af sted for at finde graalen. I ødemarken.

Graalsfortællingen er tolket som en beretning om de kristne relikvier fra Jesu korsfæstelse og scenen som en nadver, som den verdslige ridder ikke annammer. Men det er måske rester fra en keltisk sagnverden og en mysterie- og frugtbarhedskult om død og fornyelse. Tiltrækkende ved sin gådefuldhed. Det kom der en mængde digtning og religiøst vanvid samt idealisme ud af.
Fra Fiskerkongen sender jeg en hurtig tanke til H.C. Andersen og Dyndkongens Datter. Åh, Marilyn, der døde så uopklaret og bli-ver ved at opstå i vores fantasi.

MEN NU ULLA OLIN og hendes digt og kvindesind. Svensk er et underlig lumsk sprog:
Marilyn møder Fiskarnas konung, og det er jo slet ikke Fiskerkongen, må jeg modvilligt indrømme, men fiskenes konge, en sær figur med bred mund, sort som beg og med ét øje, måske et andet på den usynlige ventreside. Ved hans nakke begynder rækken af finner i kongeblå valører.
En tegneseriefigur, en eventyrskikkelse, hvad véd jeg, men pap, pap.
Og det er måske dér, vi møder vores skæbne. Ved en misforståelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her