Analyse
Læsetid: 4 min.

Militæret i skammekrogen

6. marts 2000

Chilensk minister sammenligner sit eget lands militær med nazisterne. Den nyvalte præsident vil sætte Pinochet og militæret på plads

SANTIAGO - Chiles regering er vred på militæret over den megen festivitas i forbindelse med General Pinochets hjemkomst fra sit 16 måneder lange fangenskab i London. Præsident Frei havde udtrykkelig bedt om en diskret og privat modtagelse, og ingen regeringspolitikere var mødt op i lufthavnen. Men TV-billeder viste hele verden, hvordan alle værncheferne tog officielt imod Pinochet med marchmusik.
"Den slags minder europæerne om nazisternes indtræden i deres lande," raser minister José Miguel Insulza. Han var Chiles udenrigsminister, da Pinochet blev anholdt, og har ellers udøvet ihærdige diplomatiske anstrengelser for at skaffe eks-diktatoren hjem Den nyvalgte præsident, Ricardo Lagos, der tiltræder sit embede på lørdag, havde også barske ord i et sprog, soldater skulle kunne forstå:
"Fædrelandet har tabt i dag," manede han. "Man behøver bare læse verdens aviser for at se den ubodelige skade, der er forvoldt på Chiles interesser. Jeg er trist på Chiles vegne. Men det rejser en udfordring. Som præsident vil jeg anstrenge mig for at vise verden, at i Chile bestemmer de folkevalgte myndigheder over militæret, der bør underordne sig, adlyde og tie."
"Hysterisk og vildt overdrevet reaktion," svarer den politiske højrefløjsopposition. Og efter chilensk målestok har de faktisk ret. I Chile er militæret vant til at tage sig af egne affærer. Analytikere har endda talt om 'parallele magter' for at beskrive hærens autonomi og hyppige sabelraslen. Med sin 'hysteriske' - eller uvant korrekte - reaktion, ønsker regeringen at vise, Chile har forandret sig. Eks-præsident Salvador Allendes datter, parlamentsmedlem Isabel Allende Bussi, udtrykte det allerklarest: "Ikke flere trusler fra militæret!"

Regeringen har også skarpt kritiseret, at Pinochets tur i helikopter fra lufthavnen til militærhospitalet foregik i lav højde hen over Santiagos centrum - som et triumftog, der støder flertallet af chilenere. Men værst af alt var det, som pressen allerede meget ironisk har døbt "miraklet." Pinochet blev løsladt med henvisning til skrøbeligt helbred, men i samme øjeblik han betrådte fædrelandets hellige jord, rejste han sig fra rullestolen, gik med raske skridt langs landingsbanen, mens han uden problemer hævede stokken for at hilse sine begejstrede tilhængere. Allerede samme aften kunne Pinochet udskrives fra militærhospitalet, hvor det ellers var meningen han skulle have sundet sig i dagevis.

Min far fik fornyet energi ved at være hjemme igen," forklarede generalens datter, Lucía Pinochet. Men både kristelige demokrater og socialister i Chiles koalitionsregering krummede tæer. De kalder militærets modtagelse og Pinochets opførsel for et tillidsbrud mod de myndigheder - den britiske indenrigsminister Jack Straw såvel som chilensk diplomati - der har sat deres troværdighed på spil for at redde Pinochets skind. Det indrømmes, at Pinochets eventuelle senilitet ikke kan bedømmes på, hvorvidt han har behov for en rullestol. Men Pinochets yngre datter, Jaqueline, fortalte, at familien efter det glædelige gensyn havde set tv-nyhederne sammen:
"Derefter blev han naturligvis ret ... (pause) ret påvirket af de udtalelser, regeringen kom med," tilstod hun. Noget kunne tyde på, Pinochet ikke er for senil til at forstå, det er slut med støtte fra Chiles regering.
I Storbritannien konstaterede en britisk psykiater med speciale i alderdomssvækkelse, at det ville have været "meget enkelt" for Pinochet at simulere mentale svækkelser under lægeundersøgelserne i London. Doktor Robert Howard understregede i et radiointerview, at det kræver en specialist i psykiatri for at konstatere den påståede mentale svækkelse. Ifølge lægen ville det være meget enkelt at narre lægerne, hvis man ikke har at gøre med specialister i mentale sygdomme. Ingen af de anvendte eksperter var psykiatere.

Selv om hærchefen, General Ricardo Izurieta, jævnligt takker Præsident Frei for den diplomatiske indsats for Pinochet, er der bestemt ingen taknemmelighedsgæld over for regeringen i eks-diktatorens lejr. Tværtimod holder Pinochets familie i nogen grad regeringen ansvarlig for deres faders strabadser i udlandet. Regeringens værste frygt er nu, at den 84-årige Pinochet kvikker alt for hurtigt op, nægter at spille rollen som syg, og måske endda insisterer på sin ret til som senator at møde op til ce-remonien på lørdag, hvor den kristelig demokratiske Præsident Frei overrækker præsidentbåndet til sin koalitionsfælle, socialisten Ricardo Lagos. Enhver form for anmasende optræden fra Pinochets side vil automatisk tiltrække hele verdens opmærksomhed og skabe strid i stedet for forsoning i chilensk politik.
Det ville heller ikke gavne højrefløjsoppositionens chancer for at modernisere sig og komme ud af diktaturets skygge. Derfor udøver også mange af diktatorens tidligere støtter et voldsomt pres for at få ham til at trække sig fra politik - ikke mindst fra sit forfatningssikrede sæde som senator. Formelt set er det dog kun ham selv, der kan træffe den beslutning. Hvis Pinochet viser sig alligevel ikke at være så senil, vil det blive interessant at se, om han er lige så stædig og egenrådig som før, han tog til Europa. I Chile er den gamle general vant til at få sin vilje. Pinochets juridiske rådgivere vil formentlig prøve at fortælle ham, at en alt for åndsfrisk opførsel vil øge presset for at få ham dømt ved de chilenske domstole. Men Pinochets rådgivere advarede ham også mod at rejse til Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her