Læsetid: 3 min.

Mulighedsrigdom

16. marts 2000

Marianne Larsens nye digte sprutter af sproglig gnist

Digte
Sjælehårdhudsafskrælningskuren: Sådan lyder et af de længste ord i Marianne Larsens nye bog. Det betegner dén proces, der er personligt nødvendig når man længe nok har set bange ud, læst aviser og været alene.
For Marianne Larsen gælder det nemlig om at bevare vor evne til at sanse og fantasere. Man må, som hun skriver, glemme at være uladsiggørlig. Hellere end at forskanse sig vil hun fungere som 'intethedsbestiger' og kravle ud "i dét ved intet der giver fodfæste".
For vor evne til at opfange og artikulere det ukendte opfinder digteren i bogens fjerde og sidste del fællesbetegnelsen 'ork', beslægtet med at orke, men også med at sige: ork, det klarer jeg da sagtens!

En skikkelse iblandt os
opsamler vores sved.

Det afkøles og siler
glitrende ned
alle steder over en skikkelse
iblandt os.

En sådan skikkelse kalder
jeg ork.

Andetsteds forbindes 'ork' med naturforbundethed, modstand og ro, med overlevelsesevnen selv:

De aftner jeg kan mobilisere
hver eneste bid af naturen
der er tilbage i min tilværelse
som medieborger med egen lejlighed
i det psykiske,
de aftner behøver jeg ikke at tage noget,
de aftner falder jeg i søvn af mig selv.
Det betyder at orke.

Typisk Marianne Larsen virker her billedet af den enkelte som "medieborger med egen lejlighed i det psykiske". For hun har stadig et særligt blik for det moderne livs standardisering og anonymisering. "Den elektroniserede samfundsorden" opfatter hun som styret fra utilgængelige kontrolrum befolket af kolde statistikere.

Anlæg for surrealisme
Samlingens første del beskriver grupper og enkelte individer, der i bestemte situationer siger noget bestemt og derigennem demonstrerer livsvilje og modstandskraft. "Jeg tror nu nok at jeg elsker dig," siger "eftertænksomt udseende ældre kvinde i S-tog" meget højt og meget tydeligt til ældre (tunghør) mand. Og midt i et stort udstillingslokale (efter lukketid) står et par (tiårs) piger og ser på hinanden. Så siger den ene af dem: "Jeg har i hvert fald altid vidst hvem alle kærester er." Marianne Larsen kalder hende i digtets titel for "Pigen der var født med anlæg for surrealisme".
Anden del indkredser åbningstilstande, som når jeg'et vækkes ved lyden af skinger hosten uden for vinduet og opdager, at en solsort har fået solopgangen galt i halsen. Tredje del forsøger at sætte ord på menneskers modstande over for maskinernes magt. Her finder vi også bogens mest knudrede digt, hvori det formelig vrimler med sære larsenske nydannelser:

digitalt mentaliserede
autostrada-gennemskårede

jeg-opskrifter og
jeg-udskrifter
automatkyssede og
læbekyssede

ind- og udåndingsfigurationer
autohypnose og grønne hvil

de tager også mastercards

Slutlinjnen falder fint. Resten er for meget af det gode. Digtet har fået titlen "Bevægelser mellem lysets for- og bagside" og viser dermed noget spændende ved Marianne Larsens ny metode.

To-i-en-poesi
Hver overskrift udgør et digt i sig selv! Derfor består hvert af bogens digte i realiteten af to tekster, der kommenterer og på spændende vis belyser hinanden. En original metode, der giver siderne ekstra tyngde og medvirker til at gøre læsningen rig, mangfoldigt overraskende. Læs f.eks. følgende digt og hæft forsøgsvis selv en titel på det:

Græssende hest
alene på en bakke.

Pludselig lys
afbrudt af pludselig støvregn.

Ork bider
i sorg.
Tekstens overskrift lyder: "I det fjerne børns spillen bold op ad gamle gavle." Den forekommer en smule søgt, men i forhold til digtet ligner den et fund.

Fri til at være alene
Personligt har jeg det fortsat skidt med den temmelig naive og indimellem letkøbte samfundskritik, som Marianne Larsen praktiserer. Jeg tror helt enkelt, at hun tager fejl, når hun vil anskue magten af i dag som et altovergribende kontrolsystem reguleret af medier og analyseinstitutter. Tilstanden er knap så slem, forstået på den måde, at vi er sat frie til den totale, globale vifte af medie- og forbrugsmuligheder.
Og tilstanden er samtidig værre end digteren tror, for så vidt som friheden åbner til altomfattende ensomhed.
Når det er sagt, må det imidlertid også understreges, hvor fint det igen er at blive mindet om sprogets mulighedsrigdom! Som læser af Marianne Larsens digte udsættes man for en effektiv ordvelkendthedsafskaffelseskur.

*Marianne Larsen: Portrættegneren der vile være på højde med det uafklarede. Digte. 81 s. 175 kr. Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu