Læsetid: 3 min.

Mysteriet om den gale ko vokser

1. marts 2000

Hverken foderproducent eller myndigheder kan få øje på, hvordan kogalskaben kan have smittet besætningen i Himmerland

Mysteriet om, hvordan den gale ko i Skørping er blevet smittet med kogalskab, voksede tirsdag. Dermed er det også et fortsat åbent spørgsmål, om smitten kan have spredt sig og måske udsat danske og andre forbrugere for en risiko.
Både Dansk Landbrugs Grovvareselskab og kilder hos de danske veterinærmyndigheder tilkendegav tirsdag, at de ikke har noget bud på en sandsynlig, endsige dokumenteret, smittevej. Indtil nu forekommer alle teoretiske smitteveje lige usandsynlige, siger flere sagkyndige til Information.
I Storbritannien, hvor kogalskaben opstod og til dato har ramt op mod 180.000 kreaturer og omkring 50 mennesker i form af Creutzfeldt-Jacob-syge, har den primære smittekilde været fodringen frem til 1990 af kvæg med kødbenmel og andet foder stammende fra døde køer eller får.
Den mest oplagte hypotese om kogalskaben i Skørping var mandag derfor, at kvægbesætningen dér måtte være fodret med kødbenmel stammende fra et inficeret dyr. Tirsdag kaldte man imidlertid i Plantedirektoratet den hypotese "meget langt ude", omend man understreger, at alle forklaringsmuligheder i princippet står åbne, så længe sagen granskes.
Da kogalskaben eksploderede i Storbritannien i 1990, blev der herhjemme indført regler om, at kraftfoder til kvæg kun må have tilsat kødbenmel stammende fra 'ikke-drøvtyggere', typisk fra svin eller fjerkræ, der ikke er kendt som smittebærere for kogalskab. Fra 1997 blev reglerne yderligere skærpet, sådan at kvægfoderet slet ikke må indeholde kødbenmel fra pattedyr.
Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), der producerer kvæg- og kalvefoder herhjemme, oplyser, at den ramte kvægbesætning i Skørping har modtaget kraftfoder fra DLG i bl.a. 1996 og 97. Den ramte ko er godt tre år gammel, og da kogalskab har en inkubationstid på to år eller mere, virkede det ved første øjekast sandsynligt, at smitten måtte stamme fra kraftfoderet fra DLG. "Der har ikke i de seneste 15-20 år været importeret kødbenmel til Danmark. Der har altså kun været anvendt dansk kødbenmel til kvægfoder, og det har i perioden 1990-97 kun været kødbenmel stammende fra svin og fjerkræ, mens der siden 1997 slet ikke har været anvendt kødbenmel i anlæg, der laver kvægfoder," siger chefkonsulent i DLG Jørgen Hoppe Christensen.
Landmanden i Skørping kan således godt have anvendt foder med kødbenmel produceret i 1996, men det har i så fald stammet fra dyrearter, der ikke kan bære smitten.
- I svinekraftfoder har det været tilladt at tilsætte kødbenmel fra drøvtyggere. Landmanden i Skørping har også svin. Måske har han bevidst eller ved en fejl givet det til sine køer?
"Men der ville i så fald stadigvæk være tale om kødbenmel fra danske dyr, fordi kun danske dyr, som nævnt, er blevet anvendt til kødbenmel-produktion de seneste 15-20 år."
- Man ved, at der er en vis risiko for overførsel af smitte fra en ko til dens ufødte kalv. Hvis smitten nu stammer fra moderkoen, så er denne måske blevet smittet endnu længere tilbage, før 1990. Kan den herved være udsat for inficeret kødbenmel af udenlandsk oprindelse?
"Det har jeg utrolig svært ved at forestille mig. Bedriften har tilsyneladende haft os som leverandør altid, og vi har som sagt udelukkende anvendt dansk materiale meget langt tilbage i tiden," siger Jørgen Hoppe Christensen.

Helt til bunds
"Jeg har alt i alt utrolig svært ved at få øje på en smittevej via foder. Det er meget mystisk, og det er vel derfor, at tanken om kogalskab via en naturlig mutation er dukket op. Men vi er nødt til at gå helt til bunds med undersøgelserne, før vi siger noget endegyldigt."
I Fødevareministeriets Plantedirektorat, der fører kontrol med foder fra 96, giver sektorchef Gorm Lunn samme udlægning af situationen som DLG's repræsentant.
"Du har fuldstændig ret i din undren over, hvordan denne ko kan være blevet ramt. Vi deler denne undren, men undersøger nu alle tænkelige muligheder," siger Gorm Lunn.
Ifølge Jørgen Hoppe Christensen har "rigtig mange landmænd" - formentlig tusinder - modtaget og brugt kraftfoder fra DLG af samme type som hos landmanden i Skørping

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu