Det traditionelle mandeideal er i opbrud. Det giver mænd en kæmpe chance for at udvikle en ny og bedre mand. Men de skal skynde sig, for modeindustrien og reklamebranchen er allerede i fuld gang, advarer kønsforsker Niels Ulrik Sørensen
Den nye mand
Mænd pumper jern som aldrig før i tidens templer, fitnesscentrene. 20 procent af den mandlige del af en årgang kommer i løbet af deres ungdom i kontakt med anabolske steroider. Flere og flere unge mænd bliver indlagt med spiseforstyrrelser, mens et lige så stigende antal mænd frivilligt lægger sig under kniven hos plastikkirurgerne.
Samtidig viser undersøgelser, at drenge klarer sig dårligere end pigerne i folkeskolen, at de taber terræn på de prestigefyldte uddannelser, og at mænd har sværere ved at komme til hægterne efter skilsmisser end kvinder, der i øvrigt oftere forlader mændene end omvendt.
Hvad pokker sker der?
Cand. scient. soc. Niels Ulrik Sørensen mener, det skyldes, at mænd har svært ved at finde sig til rette i det moderne samfund.
"Kønnene har i vid udstrækning været i opbrud. Der er mange flere måder at være mand på i dag end tidligere. Det betyder, at vi selv har ansvaret for at komponere vores kønsidentitet, og det er en enorm byrde at bære. Nok er mænd på mange områder stadig det privilegerede køn, men manden har ikke rigtigt fundet et nyt ståsted, som kan erstatte rollen som forsørger og familieoverhoved," siger han.
Opgaven er lige så stor for kvinder, men de har takket være den feministiske bevægelse nemmere ved at navigere i kaos, mener Niels Ulrik Sørensen, der i øjeblikket arbejder på en mandlig pendant til den nyfeministiske bog, Fisseflokken.
"Kvinder har forankret deres forvirring i en dialog med hinanden. Det har mænd ikke. Deres forvirring er knyttet an til individet, og det er et kæmpestort ansvar. Jeg mener, det er på tide, at mænd også begynder at skabe en dialog og begynder at tale om deres køn, så de kan få et sprog og en retorik, der kan hjælpe dem med at orientere sig i forvirringen," siger han.
En rigtig mand?
For hvad vil det egentlig sige at være en rigtig mand anno 2000?
De fleste mænd er godt klar over, at det ikke er gjort med at gøre karriere, tjene penge og overlade resten til de langhårede. Den opfattelse gjorde rødstrømperne og feminismen op med, og rollen har ikke altid været selvvalgt.
På den anden side er det heller ikke nok at være forstående, omsorgsfuld og tage sig af ungerne, skal man tro kvindernes kulørte magasiner. Der forlanges også effektivitet, beslutsomhed og en krop som en græsk gud, eller som en artikel i morgenavisen Jyllands-Posten i november slog fast på baggrund af interviews med en gruppe kvinder:
"Mænd skal se godt ud, være kloge og seje, tjene penge og gøre karriere, være en opmærksom far og en fyrig elsker."
"Man kan sige, at tidens mandeideal er lige så urealistisk som tidens kvindeideal. Men hvor kvinderne i årevis har harceleret mod samfundets urealistiske forventninger og forsøgt at formulere alternative kvindebilleder, har mændene hidtil forholdt sig bemærkelsesværdigt passivt til de skiftende mandeidealer," siger Niels Ulrik Sørensen.
Mænd er objekter
Det urealistiske ideal er ikke bare et fantasifoster blandt en tilfældig gruppe kvinder, mener han.
For modeindustrien og reklamebranchen ser et massivt kommercielt potentiale i mænds usikkerhed.
"Det er kræfter, som i årevis har udbredt kvindeidealer, som kun få kvinder har kunnet leve op til. Resultatet har været til at føle på i kroner og øre. Kvinder har brugt utallige ressourcer på at omforme deres ydre i overensstemmelse med de gældende idealer. Nu er det så mændenes tur til at komme i vridemaskinen," siger han.
Manden lægger mere og mere af sin identitet i det ydre, som også fitnesshysteriet og unge mænds problemer med spiseforstyrrelser viser. Han er blevet et æstetisk objekt. Måske ikke på linie med kvinderne, men han er ved at blive det, og for mange unge mænd er dyrkelsen af det ydre det eneste faste holdepunkt i kønsforvirringen. Men æstetiseringen er ikke kun et onde," mener Niels Ulrik Sørensen.
"Der er ikke noget galt i at gå op i det ydre. Det kan også betragtes som en ny streng, vi har fået at spille på til at udtrykke os selv og til at kommunikere, hvem vi er. Problemet er, at det er de kommercielle kræfter, der i vid udstrækning æstetiserer manden. Manden tager ikke stilling til de mekanismer og begynder at identificere sig med et standardiseret og usundt mandeideal," siger han.
Den nye mand
At de traditionelle opfattelser af køn er brudt op, giver ikke kun usikkerhed og problemer. Det giver også mænd en fantastisk chance for at redefinere sig selv, og for at frigøre sig fra den traditionelle manderolles begrænsninger.
"Vi har en kæmpe mulighed for at tage de negative aspekter ved den gamle mandeidentitet op til revision og for at konstruere en ny og bedre mand, der får mulighed for at udnytte de mange potentialer, det hidtil ikke har været legitimt at udnytte," siger han og peger på, at vi skal bryde med forestillingen om, at manden kun kan opnå en identitet ved at have et indbringende job eller ved at være en fremfusende initiativtager i sengen.
Den enkelte mand skal gribe den mulighed, der er nu for at være mand på en måde, som både fungerer i det samfund, han skal fungere i og i forhold til egne ønsker, mener Niels Ulrik Sørensen.
"Den enkelte mand skal ikke nødvendigvis realisere alle potentialer. Men vi skal derhen, hvor han ikke føler sig begrænset af sit køn," siger han. Men projektet lykkes kun, hvis mændene melder sig på den kønspolitiske scene, hvor kvinderne hidtil har haft monopol.
På banen
"Der er tradition for, at det er kvinderne, der tager kønnet op til debat. Men den tradition skal brydes nu. Mændene skal spille med, hvis vi skal have løst kønsspørgsmålet. Hvis manderollen skal være til gavn for både mænd og kvinder, er det vigtigt, at mænd definerer sig selv og finder ud af, hvor vi vil hen."
Processen er allerede sat i gang, mener Niels Ulrik Sørensen. Manden er meget anderledes i dag, end han var for tyve år siden. Han kan ikke længere se sig selv som en størrelse, der ikke er omsorgsfuld, og som ikke har kontakt med sine børn.
"Det er der naturligvis enkeltindivider, der kan, men generelt betragtet er de her processer allerede i gang. Nu er der er behov for en bevidstgørelse om, hvor vi ønsker, processen skal hen. Også for de kommende generationers skyld. Unge mænd er også præget af kønsforvirringen, og det er endnu et af argumenterne for at redefinere os. Så vi kan anvise vej for de unge mænd, så de undgår det kommercielle massekulturelle cirkus' kvælende favntag."
