Læsetid: 6 min.

Øko-myter under lugejernet

6. marts 2000

Der er ingen klar sammenhæng mellem økologiske fødevarer og menneskers sundhed, fortæller Peter Marckmann, der koordinerer nyt projekt, der skal samle vores viden om økologi

Grønt eller sundt
Hvis du er en af dem, der jævnligt putter varer med det røde økomærke i indkøbskurven, er du så drevet af bekymring over miljøets tilstand, eller er det hensynet din egen sundhed, som styrer varevalget?
Sandsynligheden taler for det sidste. Flere undersøgelser viser nemlig, at de mest benyttede argumenter for at købe økologisk handler om den enkelte forbrugers sundhed, som f.eks. frygten for pesticid- og medicinrester i maden.
Men øko-forbrugerne handler stort set i blinde, hvis de tror, at økologiske fødevarer skulle være sundere end konventionelt fremstillede. Det er der nemlig ikke noget belæg for. Der er i tidens løb blevet fremført mange teorier om de positive sundhedsmæssige effekter af de økologiske dyrkningsformer, men der mangler entydige resultater, når det gælder den videnskabelige konfirmering af disse teorier i praksis.
Det fortæller lektor, dr.med. Peter Marckmann fra Landbohøjskolens Forskningsinstitut for Human Ernæring. Han koordinerer et forskningsprojekt, der i løbet af dette år skal forsøge at give et samlet overblik over de mange forskellige undersøgelser om økologisk dyrkede fødevarer og menneskers sundhed.

Kendte forskelle
Peter Marckmann fortæller, hvad han selv mener, vi i dag har af medicinsk viden om den økologiske mads sundhedsværdi. Det drejer sig om tre punkter:
*De primære indholdsstoffer i dyr og planter (næringsstoffer som fedt, protein og vitaminer),
*de sekundære stoffer, som findes i meget lave koncentrationer, og
*de såkaldt uønskede stoffer (pesticidrester, vækstfremmere o.lign.).
"Når man ser på de primære indholdsstoffer, finder man generelt, at de konventionelt dyrkede planter indeholder mere vand og mere nitrat end de økologiske. Det skyldes den store kvælstoftilførsel via gødningen i den konventionelle produktion. Kvælstoftilførelsen medfører også, at de konventionelle planteprodukter har et lavere C-vitaminindhold end økologiske," siger Marckmann, der dog ikke vurderer, at det har den store sundhedsmæssige betydning:
"Forskellene er kun på omkring 10 procent, og det er ikke meget i forhold til, hvad man kan få ud at ændre jordbundstype, klimaforhold og ikke mindst plantesort. Her ser man forskelle i størrelsesordenen 100-300 procent".

Usikkerhederne trives
Mere usikker er han på effekten af f.eks. pesticidrester i vores føde:
"20-30 procent af de konventionelle planteprodukter og cirka ti procent af de animalske produkter indeholder pesticidrester. I en til to procent af planteprodukterne findes de endda i mængder, der overstiger de tilladte grænseværdier. Alt det slipper man for i de økologiske fødevarer."
"Veterinær- og Fødevaredirektoratet vurderer godt nok, at de små mængder pesticidrester, vi indtager, er uskadelige, men det er det meget svært at udstede garantier om. Dels kan det være svært at overføre resultater fra dyreforsøg til mennesker, som man gør, når man fastsætter grænseværdier. Dels ved vi ikke, om der eventuelt skulle være nogle virkninger af at indtage flere forskellige pesticider på en gang," påpeger Peter Marckmann.
På trods af mistilliden til pesticidresterne understreger han, at der ikke er hold i historien om økolandmændenes bedre sædkvalitet:
"Det er en øko-myte. To mindre undersøgelser i midten af 1990'erne tydede på, at økologiske landmænd skulle have en bedre sædkvalitet end den gennemsnitlige danske mand. Men i en større undersøgelse, der blev offentliggjort sidste år, kunne man ikke finde denne tendens. Alligevel husker de fleste mennesker nok kun de første alarmerende overskrifter, og dermed lever myten nok i bedste velgående," tror Marckmann, der håber, det forestående projekt kan være med til at aflive denne og tilsvarende myter.

Sekundære stoffer
Man kommer endnu længere ud på gyngende grund, når man skal vurdere de sundhedsmæssige effekter af de såkaldte sekundære stoffer.
Begrebet dækker over en lang række vidt forskellige stoffer, som i virkeligheden kun har det til fælles, at de ikke produceres i store mængder i organismerne (primært planter) og har mere eller mindre ukendte virkninger i de mennesker, som spiser planterne.
Skillelinien mellem primære og sekundære stoffer er derfor flydende, idet nogle af de stoffer, som vi regner blandt de primære næringsstoffer, også optræder i meget små mængder, men blot har en kendt og afgørende funktion for menneskers velvære.
De sekundære stoffer, som dannes af planterne, er primært forsvarsstoffer og smags-, lugt- og farvestoffer. Det antages generelt, at mængden af disse stoffer er større i økologisk end i konventionelt dyrkede afgrøder. Dels fordi de økologisk dyrkede planter ikke er beskyttet af pesticider, og derfor må producere flere forsvarstoffer end de konventionelt dyrkede. Dels fordi der ophobes mange sekundære stoffer i afgrøderne, hvis de høstes på et sent tidspunkt i deres modning - en normal praksis i det økologiske landbrug.
Spørgsmålet er, hvilken betydning en større mængde af sekundære stoffer i planterne har på de mennesker, som spiser dem?

Medicin eller gift
Her står fagkundskaben virkelig splittet. Mange planteforskere mener, at de sekundære stoffer har en altovervejende positiv effekt på dyr og mennesker. Blandt andet virker en lang række af de sekundære stoffer som kraftige antioxidanter og kan dermed forebygge kræft.
Andre indvender, at de sekundære stoffer er dannet som et forsvar mod både svampe, bakterier og dyr og dermed også må have en giftvirkning på mennesker.
Selv vil Peter Marckmann hverken vende tommelfingeren op eller ned til de sekundære stoffer, men påpeger, at det netop er et af de områder, som videnssyntesen forhåbentlig kan være med til at klarlægge.
Han nævner dog nogle dyreforsøg, som har peget i retning af en gavnlig effekt. Man har i forsøgene fundet, at det økologiske foder havde en række positive effekter på frugtbarhed og modstandskraft hos dyrene. Samtidig kunne forskerne bag forsøgene ikke påvise nogle forskelle på det økologiske og det konventionelle foder. Det kunne derfor tyde på, at der i det økologiske foder var nogle ukendte stoffer eller stoffer i meget små mængder, som har en positiv indvirkning på helbredet.
Forsøgene har dog mødt megen kritik, og Peter Marckmann kunne godt tænke sig at få bekræftet resultaterne, før han vil tillægge dem særlig værdi.

Fare for økoprojektet
Peter Marckmann tvivler også på, at den forestående videnssyntese generelt vil kunne finde gode sammenhænge mellem de økologiske fødevarer og menneskers sundhed. Et mere sandsynligt udfald vil være, at man generelt vil kunne påvise hvilke faktorer, der har betydning for planternes ernæringskvalitet for både dyr og mennesker.
Ud over de rent biologiske faktorer vil forskerne også undersøge, hvordan de biodynamiske og økologiske produkter opleves af forbrugerne i forhold til deres sundhed. Måske vil det vise sig, at det er sundere at spise økologisk mad, fordi det simpelthen føles mere trygt end at indtage den konventionelt dyrkede mad, foreslår Peter Marckmann.
Rent biologisk tror han dog ikke, at eventuelt marginale fordele ved de økologiske produkter betyder noget for folkesundheden sammenlignet med andre faktorer - som f.eks. vores enorme fedtindtag.
Derfor frygter Peter Marckmann også, at det nystartede projekt vil give bagslag for de økologiske produkter, når facit gøres op om et år:
"Det kan være, at folk bliver skuffede, hvis de finder ud af, at de økologiske produkter ikke har nogen påviselig betydning for deres sundhed. Men der må man minde dem om, at det økologiske landbrug stadig gavner i forhold til det omgivende miljø og dyreetikken," siger Peter Marckmann.
Som den ernæringsekspert han er, kan han dog også se en folkeopdragende effekt af en 'negativ' konklusion:
"For nogle vil det måske være meget sundt at finde ud af, at blot fordi man spiser økologisk, lever man ikke nødvendigvis sundt. Økologisk smør feder også," understreger han.
Alt dette er endnu kun spekulationer. Om et år vil projektgruppen - og dermed også den almindelige dansker - forhåbentlig have et langt bedre overblik over den slagmark, hvor slaget om sundhedsværdien af de økologiske fødevarers udkæmpes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu