Læsetid: 4 min.

Hvad har ØMU'en på - politisk

17. marts 2000

Spørger det uskyldige barn

FRIE ORD
HER STÅR formanden for EU-Kommissionen Romano Prodi foran spejlet, og hvad ser han? Med kejserens ord hos H.C. Andersen: "Hvad for noget! Jeg ser ingenting!" Eller med ordene fra hans Kommissions egen Udformning af det ny Europa: "For øjeblikket har offentlig-
heden ikke ret stor tiltro til vores institutioner på nationalt plan og på EU-plan. De føler stor afstand til dem og ønsker større inflydelse på, hvorledes tingene håndteres på europæisk plan."
Alligvel skal danskerne erstatte dronning Margrethe med hr. eller fru ØMU eller snarere et intetkøn. 28. september bør vi ifølge både Prodi og vores egen statsminister Poul Nyrup Rasmussen og oppositionens leder Anders Fogh Rasmussen vise denne EU-institution mere end ret stor tiltro ved at overlade den retten til at slå vores mønt og udstede vores sedler. Som sagt af EU's kommissær med ansvar for den fælles valuta, spanieren Pedro Solbes: "At afskaffe valutapolitikken i alle lande og placere den ét sted er en meget, meget vigtig politisk beslutning. Det er også politik, når man beslutter at fratage alle konger og dronninger i EU retten til at udstede mønter. Selvfølgelig er det muligt at stå uden for euroen, men det er klart, at det vil have konsekvenser både politisk og økonomisk."
Som om man kan adskille politik og økonomi. Liberalismens fader Adam Smith og socialismens fader Karl Marx var trods alt enige om, at det kan man naturligvis ikke. Hvorfor de begge talte om den politiske økonomi. Det gjorde de før moderne vel-færdsøkonomer udspekulerede det nu udbredte fantasteri om en såkaldt økonomisk videnskab og teknik, kaldet nationaløkonomi, til håndtering af vores fælles husholdning (økonomi på græsk). Som om hushold-ningen mellem mennesker og mellem dem og naturen er en logisk maskine underlagt evige naturvidenskabelige love.
Om ikke andet er ØMU-afstemningen et vidunderligt fremskridt, fordi den efter alt at dømme bidrager til at
smadre denne nationaløkonomiske myte. "Nu skal vi tage diskussionen om den politiske union forfra og direkte i forhold til unionsmodstanderne. Ellers trives alt for mange myter. Derfor vil min egen bestræbelse være at forklare, hvad vi mener med en politisk union," siger da også Poul Nyrup Rasmussen.
Et ja den 28. september er altså et politisk ja til den politiske union. I dette tilfælde ganske vist kaldet den Økonomiske Monetære Union for at gøre det helt klart, at det ikke handler om noget specielt økonomisk og monetært.

SÅ siger det uskyldige barn om kejseren: "Men han har jo ikke noget på". Politisk set. For sådan må barnet se på EU, efter alt hvad det har lært i skolen, læst i avisen og set på fjernsynet. Lektor Ole Tonsgaard har gennemført flere undersøgelser af danskernes EU-holdninger og konkluderer: "Danskerne siger ja til økonomisk samarbejde, mens de hidtil har afvist en politisk union." De og det uskyldige barn har siden den første afstemning i 1972 nemlig aldrig fået andet at vide af de EU-anbefalende politikere, end at det ikke handler om en europæisk politik på alle husholdningens områder fra Skatte-, Social-, Miljø- og Undervisningsministeriernes til Kirkeministeriets. Men blot om nogle såkaldte 'nationaløkonomiske' fordele, hvad enten det er flæske- eller huspriser, som Danmark skulle få af et medlemsskab.
Efterhånden som dette moderne fantasteri og myte-smederi bryder sammen, sker imidlertid det, som Romano Prodi ser i spejlet: "For øjeblikket har offentlig-
heden ikke ret stor tiltro til vores institutioner på nationalt plan og på EU-plan."

KEJSERENS NYE KLÆDER fortalt som det eventyrlige væveri, den moderne politik og medieindustri har udviklet sig til. Den har jo ikke noget på. Dog forekommer det mig, at tiden er inde til, at det uskyldige barn selv bliver voksent! Selv kommer med sit bud på de nye klæder, Danmark, Europa, den vestlige verden og hele verden trænger til.
"Forringelsen af miljøet sker nu med frygtindgydende hast," slår Prodi og hans Kommission fast i deres Udforming af det nye Europa. "Globaliseringen giver nye muligheder for handel, investeringer og teknologisk udvikling. Den har dog også nogle negative virkninger. Det har bl.a. vist sig, at processen i højere grad lukker ude end lukker ind, og den har øget ulighederne mellem landene og, inden for de enkelte lande, mellem sociale grupper og regioner." Prodi og Kommissionen synes at være opmærksom på, at netop de sociale grupper inden for EU, der i stigende grad oplever sig udstødte eller udstødningstruede, også er dem, der i faldende grad har tiltro til EU's institutioner, herunder ØMU. Også "fremkomsten af internationale operatører med globale strategier (de multinationale virksomheder, el) kan medføre marginalisering af demokratiske mekanismer og anfægtelse af bæredygtige udviklingspolitikker," er Kommissionen opmærksom på. Med hvilken politik vil den erklæret politiske union EU standse henholdsvis udstødelsen af naturgrundlaget, af de fattige lande, af de sociale grupper i EU's egne og kommende medlemslande og af demokratiet?
Det må være spørgsmålet, sådan som Kommissionen og Poul Nyrup Rasmussen selv har lagt op til afstemningen den 28 september. På hvilke måder forværrer eller bekæmper ØMU'en de fire former for udstødelser?

MEN SELV den mest indædte EU-modstander, der tager kampen mod de fire frygtindgydende udfordringer alvorligt, må erkende, at en politisk union, netop en politisk union, er nødvendig, hvis det skal blive til noget med kampen mod de økologiske, globale, sociale og demokratiske trusler. Her slår ingen nationalstat til længere.
Med hvilken politisk økonomi skal den politiske union afværge katastroferne?
Svar udbedes, Poul Nyrup Rasmussen. Nationaløkonomiske betragtninger over flæske- og huspriser har ingen interesse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu