Læsetid: 5 min.

Overgaden opprioriteret

7. marts 2000

Kunstnernes udstillingshus i Overgaden på Christianshavn har fået ny status, ny struktur og flere penge af Kulturministeriet

Udstilling
Den officielle titel er Kulturministeriets Udstillingshus for Nutidig Kunst, og det ligger i Overgaden neden Vandet 17. Det blev oprettet i 1986 som kunstnernes eget udstillingssted med en årlig bevilling fra ministeriet og en bestyrelse af skiftende kunstnere.
Den gamle industribygning med baghus har enkle og gode lokaler i to etager og har blandt meget andet været ramme om mange virkningsfulde installationer dengang genren var en nyhed. Men alt, både det praktiske og pekuniære var lagt på udstillerne selv og kvaliteten var ujævn.
Det er først med Holmen, Gammel Dok og gallerierne i Njalsgade at Amager for alvor er kommet ind i varmen som et alternativ i udstillingsverdenen. Derfor er det nu naturligt, at satse på en opprioritering af Overgaden som udstillingssted.

2000-2002
Med årsskiftet har institutionen fået en stærkt udvidet økonomisk ramme og en ny struktur, som skal afprøves gennem to år. Den kunstneriske ledelse varetages af en bestyrelse bestående af kunstnerne Kerstin Bergendal, Elle Klarskov Jørgensen, Jørgen Michaelsen og Kaj Nyborg. Samtidig deltager Kerstin Bergendal sammen med kunsthistorikeren Simon Sheikh (kunstanmelder ved Information) i den daglige ledelse. Det bliver således et samarbejde i slægt med det, som kendes fra Statens Kunstfond.
Målet er at pege på Overgadens muligheder som en uafhængig, fagligt orienteret institution med vide rammer og et program, som søger at dække et bredt spektrum af kunstens aktuelle udtryksformer.
For at give kunstnerne optimale udstillingsmuligheder vil der i underetagen fortrinsvis blive vist større separatudstillinger af mere etablerede kunstnere, ni om året, mens der i overetagen, som er delt op i to adskilte rum, vil blive vist ialt 22 mere eksperimenterende udstillinger om året. Det mellemliggende areal på første sal vil med tiden blive et læse- og mødested med tidsskrifter, kataloger og mulighed for kunstdebat m.m. Den indre trappe mellem de to etager er blevet åbnet for publikum, og man vil tilstræbe et vist samspil mellem de forskellige udstillere, formelt, metodisk eller tematisk.

Fremtiden
Ambitionerne er store, og det nys publicerede program for det første år giver en udmærket orientering med en kort præsentation af de inviterede kunstnere illustreret med et værk samt dato. Det er flot, professionelt og fuldt af alle de moderigtige ord.
Hvad angår valget rummer listen for underetagen solide navne: Finn Mickelborg, Søren Jensen og Kirsten Ortwed samt Jonas Maria Schul og Elisabet Apelmo. Dertil kommer et projekt af kunstnere inviteret af den politiserende organisation kaldet Globe og en udveksling af dansk-spansk kunst arrangeret af Eva Koch.
Gennemsnitsalderen i overetagen er lavere. De fleste af de kommende kunstnere beskæftiger sig med installationer og skulpturelle objekter, video og fotografi, mens der er langt mellem værker baseret på maleri, som f.eks. Ruth Campaus brug af bemalede flader. 14 af kunstnerne er kvinder, otte er mænd; flere arbejder parvis, og med få undtagelser er de danske.
I dag ses i underetagen Lars Mathisens videoinstallation "Happiness & Misery" som blev præsenteret under Århusfestivalen (anmeldt af Lars Movin 25. nov.). Tre skuspillere gennemspiller en scene, som bliver videofilmet fra fire forskellige positioner, hvorefter de fire versioner projiceres simultant på lærreder på husets vægge, modsat i Århus, hvor der var skabt et rum i rummet med tilskueren i centrum.
Vi er vidne til et spil mellem mennesker, der synes dømt til et samvær uden forløsning, som i Sartres Lukkede døre. Teksterne, der er skrevet af Mathisen og som blander daglig tale og filosofiske citater, er oversat til engelsk og tolkes af indiske skuespillere, men, desværre, delvis uforståeligt på grund at rummenes dårlige akustik. Og hvad man ikke så i Århus, var spillets dekorationer malet som trompe l'oeil af en skiltemager i Bombay.

Overetagen
Uskyldigt vandrer man op ad den lille stejle trappe til overetagen uvidende om, at alle ens bevægelser registreres af et overvågningskamera og derfra projiceres op på en væg i Barbara Breitenfellners videoinstallation MU 46. Sagesløst spiller man hovedrollen i andre besøgendes billedoplevelse uden nogensinde selv at se andet end den tomme trappe. Til gengæld kan man ikke slippe af med sit eget billede i den anden projektion, som slår hul i væggen med et videobillede af væggen. Begge billeder er let slørede og immaterielle, gråt i gråt, ligesom rummet selv, og med få midler lykkes det kunstneren at formidle en oplevelse af at være både konkret til stede og uden for den virkelige virkelighed. Barbara Breitenfellner er uddannet på universitetet i
Mainz og Glasgow School of Art og udstillede i januar i galleriet Under Dybbølsbro.
Christina Erman Widerberg er svensk, og det er første gang hun udstiller i Danmark. Hendes tema, What to do, when you are gone er udformet som video og suppleret med nogle små botaniske tegninger af blomster. Det centrale er et menneskeligt tab, som antydes i videoens ikke fastholdte motiver. Vi passerer landskaber, der ligner impressionistiske malerier og får glimt af personer og hjørner af interiører, men alt fragmenteret og gådefuldt, og trukket over skærmen i små rytmiske ryk styret af den ledsagende minimalistiske musik. Videoen er optaget som film, der på steder, der må tolkes som smertepunkter, er ridset så det virker som hvide snit. Man kæmper for at trænge igennem uklarhed og klip for at nå ind til billederne, inden de undslipper, blegner og opløses. Det er en frustrerende og ved rytmen næsten hypnotisk virkende forestilling, som overbevisende tolker følelsen af at svinge mellem at huske og at glemme, mellem fortrængninger og forsøg på at fastholde. Videofilm nr. 2 er bedst ignoreret.
Dette er den anden udstilling i den reviderede Overgade. So far so good, men vi bør stille store krav, for lokalerne i den gamle industribygning er nogle af byens bedste, og den linje, som er lagt for de fremtidige udstillinger er stram og intellektuel, men også lidt vel kølig korrekt.

*Lars Mathisen: Happiness & Misery - en videoinstallation. Til 19. mar.
*Barbara Breitenfellner og Christina Erman Widerberg: Videoinstallationer. Til 12. mar.
Kulturministeriets Udstillingssted for Nutidig Kunst, Overgaden neden Vandet 17. Dgl. 13-17, man. lukket

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her