Læsetid: 2 min.

'Patentér dig selv'

30. marts 2000

Britisk aktivist har en ansøgning liggende på patentkontoret, for at patentere sig selv, inden andre gør det. Hun opfordrer folk til at gøre det samme

Aktiv modstand
Budskabet er simpelt. For at undgå, at andre patenterer ens egen krop, ens celler og gener, må man patentere sig selv så hurtigt som muligt.
De bioteknologiske firmaer er i fuld gang med at opkøbe alverdens patenter på planter, dyr, og menneskelige gener. Det amerikanske firma Myriad Genetics har allerede fået retten til at tage penge for at undersøge folk for brystkræft i hele Storbritannien og Irland. Så, hvis man ikke skynder sig, løber de store firmaer med hele profitten, skriver Reuters.
Sidste måned indgav den britiske digter og casinotjener Donna Rawlinson MacLean fra Bristol en ansøgning for at patentere sig selv. MacLean måtte betale £130 for at det britiske patentkontor ville behandle hendes anmodning.
Ifølge de nye regler om patentering af biologisk materiale, må det, der søges patent om, opfylde nogle få, men specielle krav. Frem for alt må materialet bevises at være en opfindelse, og ikke en opdagelse. Men det er ikke så svært, idet biologisk materiale anses som en opfindelse så snart det er isoleret fra sine naturlige omgivelser. Det mente MacLean var tilfældet, da hun var på besøg på patentkontoret.
Dernæst kræves der bevis for, at opfindelsen kan reproduceres, og at den er nyttig. Den 30 årige digter mente at begge dele var tilfældet. "Det har været 30 års hårdt arbejde at opdage og opfinde mig selv, og nu vil jeg beskytte opfindelse fra uautoriseret udnyttelse, genetisk eller på anden måde," sagde MacLean til avisen The Guardian.
Brian Caswell fra det nationale patentkontor bekræfter ansøgningen: "Jeg kan bekræfte at jeg har modtaget en ansøgning med titlen 'mig selv' fra Donna Rawlinson MacLean." De fulde detaljer i ansøgning nummer GB0000180.0 vil blive offentliggjort om 18 måneder, men Caswell mente dog ikke at det var umagen værd "så længe man ikke kan lave en masse penge ud af det."
Det første menneskelige patent blev givet i 1976 på den Californiske leukæmipatient John Moore. Lægerne patenterede cellerne i hans milt og kaldte ham "en guldmine." I 1984 indgav Moore en klage, for at få retten til sine egne celler tilbage. Ejerskabsforholdene blev afgjort i 1990 da den Californiske højesteret gav lægerne medhold i, at de - og ikke Moore - ejede retten til cellerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu