Læsetid: 2 min.

Regeringens skrækscenarie skudt ned

21. marts 2000

Storbanker afviser regeringens advarsler om panik på valutamarkedet efter dansk nej

En amerikansk, en britisk og en tysk storbank afviser samstemmende, at et dansk nej til til ØMU'en den 28. september vil give panik på valutamarkedet.
Efter et kortvarigt pres på kronen, vil kursen igen stabilisere sig, vurderer de. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at et nej vil true regeringens fastkurspolitik, sådan som økonomiminister Marianne Jelved hævdede i mandagens Information.
"Så længe regeringen forfølger en økonomisk politik som den nuværende, mener jeg ikke, presset på kronen og renterne efter et nej vil vare særlig længe", siger Adrian Schmidt, der er seniorøkonom i den amerikanske Chase Manhatten Bank's London-afdeling.
Norman Williams, der er international økonom i Barclays Capital i London, mener, at den nuværende lille forskel mellem renten i Danmark og den tyske euro-rente skyldes den gode danske økonomi. Og det vil et nej ikke vende op og ned på .
"Forskellen mellem den danske og den tyske rente vil stige, men Danmarks økonomi er meget stærk, så den umiddelbare reaktion vil ikke vare længe," siger han.

Ufattelig god økonomi
Williams kan ikke se, at et nej vil tvinge regering og Folketing til at stramme den økonomiske politik ud over det nuværende niveau.
Regeringen forventer således et overskud på næsten tre procent på de offentlige finanser for i år.
Det er langt over det niveau, Danmark og de elleve medlemmer af den Økonomiske og Monetære Union har forpligtet sig til.
Den tyske storbank Deutsche Banks ekspert i dansk økonomi, Stephanie Pfeiffer, forventer ligesom sine kolleger, at renten i Danmark vil stige kortvarigt efter et nej og derefter falde igen.
Når økonomerne i de tre storbanker analyserer økonomien i Danmark, så ser de på, om der er overskud eller underskud på de offentlige finanser, de ser på, om der er overskud eller underskud på betalingsbalancen, de ser på inflationen, lønudviklingen og stigningen i huspriserne.
Stephanie Pfeiffer peger på, at dansk økonomi efter et nej kun vil være truet, hvis inflationen fortsætter med at stige. Det er i øvrigt betegnende, at alle tre økonomer forventer, at danskerne vil sige ja til folkeafstemningen.

To slags nej
I Den Danske Bank opstiller chefanalytiker Bertil From to scenarier efter et nej. Han skelner mellem et snævert og et massivt nej.
"Hvis 60 procent af vælgerne siger nej, så er det ikke sandsynligt med en folkeafstemning inden for overskuelig tid. Men hvis nej-flertallet er snævert, så kan der komme en ny folkeafstemning inden for fem til syv år. Det har betydning for investorer, der køber obligationer med lang løbetid og for danske virksomheders aktier, der kan blive sværere at omsætte," siger Bertil From.
Han mener imidlertid ligesom sine kolleger i de tre udenlandske storbanker, at afgørende konsekvenser efter et nej vil være af kortvarighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her