Læsetid: 6 min.

Ritualer er nødvendige

20. marts 2000

Folkekirkens problem er, at protestantismen gør religionen usynlig. Og en usynlig religion får åndenød, siger biskop Niels Henrik Arendt

Mandagssamtale
I torsdags havde Biskoppernes Islamudvalg og Kirkeministeren indkaldt til høring om Folkekirken og islam. Biskop i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt talte om forholdet mellem de to religioner teologisk set, Information bad ham om en uddybende samtale.
- Du mente på høringen, at en tilladelse til at bygge minareter er en sag for Skov- og Naturstyrelsen?
"Det er klart, at for mange danskere vil minareter være et symbol på en tilstedeværelse, man ikke rigtig har været opmærksom på før. Når jeg henviste spørgsmålet til Skov- og Naturstyrelsen, var det også et forsøg på at sige, at vi ikke skal gøre noget, som ikke er et problem, til et problem. Mig bekendt er der hverken ansøgninger eller planer om at ansøge om bygning af minareter i Danmark. Vi må drøfte problemerne på en seriøs måde, der er problemer nok at tage fat på."
"Det afgørende for mig er Grundloven, at vi har religionsfrihed, og at der også er mulighed for, at muslimer kan bygge gudshuse. Men med minareter er det principielt det samme, som hvis en person ønsker at bygge et tårn på sin villa. Så må han også søge myndighederne om tilladelse, ligesom vi, som kirke, er underlagt en mængde regler for byggeri."
- I København vakte det rasende opstandelse, da der var planer om en moske på Amager - og planerne blev taget af bordet?
"Det var nu, fordi de muslimske menigheder ikke kunne blive enige!"
- Men der var mange protester?
"Det er rigtigt, at man hos nogle møder den holdning, at når kristne ikke må bygge kirker i muslimske lande, så må de heller ikke bygge moskéer her hos os. Dét er efter min mening et forkert ræsonnement, for derved overtager vi islams normer, og det skal vi netop ikke!"
"Vi har religionsfrihed, og den skal vi holde fast ved, men man kommer ikke udenom, at islam har et problem i forhold til et vestligt demokrati. Jeg er således vidende om, at der her i Danmark er muslimer, der gerne ville, men ikke tør forlade islam af frygt for repressalier."

Ny ritualisering
- Har folkekirken ikke også et problem i forhold til islam, fordi danskerne er så sekulariserede, at kirken ikke har et troværdigt svar på islam?
"Det dybere problem er, at islam er mere synlig. I kristendommen sker der en drejning væk fra det ydre mod den indre overbevisning. Specielt i protestantismen finder man desuden kritikken af katolsk ritualisme."
"Jeg mener, at folkekirken må overveje, om der ikke er ydre former for kristendommen, der skal drages frem. Hvis en religion bliver helt usynlig, får den åndenød."
- Protestantismen er vel historisk set et skridt ad sekulariseringens vej. Er problemet ikke snarere, at danskerne slet ikke har noget forhold til kristendommen længere?
"Der ligger selvfølgelig kimen til en sekularisering i opgøret med ydre former, men så længe der er en levende religiøsitet, vil der også være noget, der går op imod den. Hvor kritikken af ritualerne bliver så stærk, at ritualerne helt forsvinder - hvis fællesskabsudtrykkene helt forsvinder - så forsvinder religionen også."
- Kan folkekirken overhovedet gøre noget ved den udvikling?
"Vi oplever faktisk en 'opritualisering' i disse år. Jeg tror, der er opstået en træthed overfor den totale ritualløshed. For 25 år siden, da jeg begyndte som præst, var der ikke megen interesse for, hvad ritualerne ved barnedåb betød. I dag lytter de unge forældre interesseret. Jeg tror i det hele taget, at den brede interesse for religion i samfundet, også ud over kristendommen, har med ritualet at gøre. Tænk for eksempel på, hvordan en bog som Birgit Meisters om, hvordan man giver form til et dødsfald, har solgt!"
- Er det netop ikke et udtryk for folkekirkens fallit, at folk må gå til Birgit Meister for at få at vide, hvad de skal stille op med deres døde?
"Så vidt jeg ved, er Birgit Meister et udmærket medlem af folkekirken. Hun kommer i kirken og er også medlem af Salmebogskommisionen. Men det er da nok udtryk for, at en journalist både har antennerne mere ude og er hurtigere til at reagere, end folkekirken er."
- Man træffer præster, der mener, at folkekirkens opgave er at forkynde evangeliet. Basta. Andre, som pastor Hanggaard fra Vollsmose, der ved høringen fortalte om sit sociale arbejde, vægter klart dette frem for kirkens ord. Hvad mener du?
"Folkekirken er både rituel og folkelig. Kirken skal ikke have lov til at smyge sin folkelige rolle af sig. Det gælder ikke kun i forhold til immigranter, det gælder også i forhold til de udstødte, til ældre mennesker ol. At holde ældremøder og oprette folkekøkkener hører med til at være folkekirke. Og netop i Vollsmose kan kirken spille et betydelig folkelig rolle, fordi den trods sin statstilknytning er uafhængig af myndigheder og politik."

Den rette tro
- Men som kirke fastholder den, at den eneste rette tro er, at Gud er Kristi Fader?
"Vores forhold til Gud har med Jesu unikke forhold til Gud at gøre. Gud er min fader, fordi Jesus har givet mig lov til at kalde Gud for fader."
- Theodor Jørgensen, der er professor i dogmatik, opstillede ved høringen tre muligheder: pluralisme, hvor alle religioner er 'lige gode', exclusivitet, hvor andre religioners sandhed udelukkes og inclusivitet, hvor man mener, at en anden religion godt kan indeholde afgørende sandheder, selvom man er forpligtet på sin egen?
"Her er vi inde på en omfattende diskussion indenfor kristen teologi om, hvordan man skal forholde sig til andre religioner. Selv mener jeg, at hvis man bekender troen på den ene Gud, så findes der heller ikke en eneste skabning, der ikke i hvert åndedrag er afhængig af den Gud. Det betyder imidlertid ikke, at man må erklære deres opfattelse af Gud for sand, men det betyder, at man i den måde, man forholder sig på, placerer sig på niveau med de andre. Exclusivisten hæver sig over andre med sin sandhed."
- Men man har alligevel ret?
"Man kan ikke på en gang hævde, at Jesus blev korsfæstet, og at han ikke blev korsfæstet - hvad muslimerne mener. Måske ville man i østlig religion kunne sige, at begge dele er sandt, men dér er kristendommen enig med de semitiske religioner: Der findes endegyldige sandheder. At sige, at andet kan være lige så godt, er at stikke samtalepartneren blår i øjnene."

I et spejl, i en gåde
"Hvad jeg kan sige er, at for mig er sandheden kommet til syne i form af kristendommen. Men jeg ved da også, at vi alle skal lære en hel masse. Som Paulus siger, så ser vi nu i et spejl, i en gåde ... men da skal vi kende fuldt ud. Vi må alle vente på den fulde sandhed, også protestantiske kristne."
- Måske befinder den fulde sandhed sig på et andet niveau end de enkelte religioner. Måske er sandheden blot, at Gud er ét?
"Jeg er jo ikke dummere, end at jeg godt kan se, at jeg nok havde været hindu, hvis jeg var født i Indien eller muslim, hvis jeg var født i Indonesien. Men nu er jeg født her, og jeg tror ikke, det er tilfældigt, at det er den kristne sandhed, Gud har åbenbaret for mig."
- Muslimerne påberåber sig jo også Guds åbenbaring?
"Ja, det er da også en anfægtelse, som jeg må overveje, og som jeg må komme til rette med."
- Hvordan?
"Som jeg sagde før, så er sandheden måske større, end jeg kan overskue. Og eftersom Gud er en skabergud, der har skabt os alle, kan vi godt være uenige og alligevel leve sammen som brødre og søstre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu