Læsetid: 4 min.

Sådan ligger landet

21. marts 2000

Aktuelts chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen har skrevet en vigtig og meget modig bog om det nationale

Ny bog
Hvad sker der med et samfund og dets borgere, når den stærkeste halvdel stormer ind i fremtiden, fremskridtstro og globaliseringsivrige, og den anden bliver ladt tilbage uden den mindste anelse om, hvad der ramte dem? Dette spørgsmål stiller Kresten Schultz Jørgensen sig selv og alle os andre i sin nyeste debatbog De nye barbarer - en bog om det grænseløse Danmark. Bogen er den væsentligste og vil tiden med megen sandsynlighed vise den mest diskuterede debatbog i Danmark i meget lang tid. For spørgsmålet om, hvad der skal blive af den danske politiske offentlighed, vores fælles historie og sprog, er i alle henseender relevant.
Samfundet i dag er præget af en globaliseret og frihedssøgende overklasse og en ny underklasse, der logisk nok foretrækker tiden før alt gik af lave, og derfor groft sagt siger nej, når de bliver spurgt. Hvad de netop derfor sjældent bliver. Alene det, at vi ikke forstår hinanden, opdeler samfundet i to. Dem, der taler og taler, og dem, der aldrig bliver spurgt, mener Kresten Schultz Jørgensen
Eliten i Danmark interesserer sig ikke for vores fælles fortid, for udviklingen af det danske sprog eller for at holde sammen på samfundet. Det danske samfunds stærke medlemmer har sammen udviklet et billede af en globaliseret verden, det ikke er muligt at sige nej til og som gør, at vi alle må se at blive omstillingsparate engelsktalende og globaliserede i en fart. Samtidig bliver samfundets svage stopfodret med showoffentlighed, dårligt tv og burgerkultur, og har derfor svært ved at tale med mad i munden.
Sådan ligger landet, delt - mener Kresten Schultz Jørgensen. Og det gør, at vi i løbet af de sidste og de kommende årtier demonterer alt, hvad der er blevet opbygget af national kultur i løbet af de sidste 1000 år. Forfatterens svar på de rejste spørgsmål er, at vi må gentænke det nationale og blive enige om, at vi, der bor her i landet, må se at finde sammen om sproget, historien og den demokratiske samtale igen.
Og det er altså modigt gjort. Det er nærmest kættersk at mene, at vi skal være nationale igen, at vi skal styrke fortællingen om det særligt danske og det, der gør os forskellig fra andre. I en tid, hvor grænserne udfordres, og hvor 'det nationale' er noget Pia Kjærsgaard har officielt patent på, kan man risikere at få en over nallerne for den slags. Det er Kresten Schultz Jørgensen åbenbart mand for, og det er al ære og respekt værd.

Stilistisk overkill
Men bogens store problem er, at forfatterens portræt af de nye barbarer, der med deres globaliserings- og frigørelsesiver er ved at splitte velfærdsstaten op i to, ikke holder vand. Enten er der tale om en meget ensidig analyse, eller om litterært og stilistisk overkill.
Det er på mange måder rigtigt, at der er sket noget med fordelingen af magt i samfundet, at beslutningerne i dag i ganske skræmmende grad tages i lukkede netværk af beslutningstagere, der (om de så end gerne ville) ikke kan tale med almindelige mennesker uden for netværkene. Men portrættet af barbarerne er alt for ensidigt.
Kresten Schultz Jørgensen skriver for eksempel: "Vi lever for os selv, hver især, som kulturløse og historieløse forbrugere," og i portrættet af nutidens danskere "Vi koncentrerer os om dagen og vejen uden tanke for hverken fortid eller fremtid. Vi er efter 1000 år barbarer, igen." Forfatteren vil altså pinedød gøre os til umælende globaliserede og kulturdestruerende får med det eneste mål i livet, at storforbruge amerikanske metervarer.
Det er naturligvis langt fra rimeligt. Portrættet af barbarerne er ikke alene irriterende at læse, men også forvrænget. I den sammenhæng er det helt overgearet ikke at tage eliten med på råd og i stedet udstille dem som totale tåber, der ikke selv er det mindste klare over, at de bliver nødt til at betale skat, deltage i en forpligtende offentlighed og til tider blive udsat for begrænsende politik, hvis de samtidig vil påstå, at de er socialt bevidste. For så brutalt dumme er danskerne - selv ikke eliten - vel heller ikke.
Og det er synd, for De nye barbarer er den første bog i meget lang tid, der ærligt tør gå ud og huske os på, at grænser kan være af det gode, at 'det nationale' ikke nødvendigvis er et bandeord, og at det grænseløse samfund ikke er den bedste af alle verdener. Udover at bogen er mere end almindeligt velskrevet, udmærker den sig ved at turde komme med et forslag til, hvordan vi kan stykke en politisk offentlighed sammen, hvori alle kan stå frem som frie borgere.

*Kresten Schultz Jørgensen: De nye barbarer - en bog om det grænseløse Danmark.
149 s., 198 kr. Fremad. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her