Læsetid: 6 min.

'Selvfølgelig foretog vi forkerte skøn'

1. marts 2000

Claes Nilas, en af landets mest udskældte embedsmand, holder skiftedag, fra Udlændingestyrelsens glohede chefstol til direktørjobbet i Hovedstadens Udviklingsråd

Han har i perioder været en af landets mest udskældte embedsmænd. Men lige nu ligner han en glad dreng, den 42-årige Claes Nilas. Fra i dag, den 1. marts, er det slut: Farvel til 350 medarbejdere i Udlændingestyrelsen - og goddag til 300 nye medarbejdere i HT's hus på Toftegårds Plads i København, hvor han skal være adm. direktør for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) - der skal koordinere miljø-, regions- og trafikplanlægning.
- Du går til et job, der er mindre centralt og mindre profileret. Stikker du halen mellem benene?
"Nej, det gør jeg ikke. Da jeg blev valgt til HUR-stillingen, sagde mange til mig, 'at nu får du så endelig fred. Nu slipper du for at gå i pressen hele tiden.' Der er en udfordring i, at man kan lide at lede forskellige typer organisationer. Nu har jeg jo været her i fire og et halvt år, og HUR har nogle andre kvaliteter. Jeg er ikke blevet træt af udlændingeområdet. Det er heller ikke for at finde noget mere behageligt. Det er rigtigt, at jeg skal ikke gå i Profilen og de der ting, som jeg har måttet som udlændingedirektør. Det er heller ikke noget mål for mig."
- Har det været en lykkelig tid at være ansvarlig for udlændinges adgang til eller nægtelse af adgang til Danmark?
"Jeg har været utrolig glad for at være her. Når du spørger, om det har været en lykkelig tid, så er det noget med, at når man kører hjemmefra kl. 8 om morgenen, så glæder man sig til at komme på arbejde. Det er behageligt at komme herind. Det er nogle rare mennesker."

Kritikhåndtering
- Der har ellers været hård kritik!
"Ja, det er rigtigt."
- Har den været retfærdig?
"Æhm, altså, det har jeg sagt til medarbejderne her på stedet, at man skal passe på, at man ikke, hver gang der er kritik, siger: 'Det er det sædvanlige, det er pressen' eller 'det er politikerne, det er dem, der tager fejl.' Når der er kritik, skal man altid starte med at vende indad: 'Er der noget om det her?'"
"Selvfølgelig har der været sager, hvor noget kunne gøres bedre. Vi har f.eks haft nogle sager, hvor behandlingstiden har været for lang. Eller tag sagen fra sidste sommer, den meget berømte fiskerkone oppe fra Thyborøn. Hvor man jo i styrelsen må sige, at man havde truffet et fejlskøn i første omgang - nægtet den pågældende kvinde opholdstilladelse, fordi manden var ude at fiske. Det gik jeg så ind og lavede om. Men jeg gik da ud til medarbejderne og sagde: "Hør her, den afgørelse I traf i første omgang, mener jeg er forkert." Og så gav jeg meddelelse om, hvordan vi skulle gøre i fremtiden.
- Hvorfor var den blevet afgjort forkert?
"Det er jo noget, der er fantastisk karakteristisk for udlændingeområdet. Når du læser vores lovgivning igennem, står der masser af steder, at der kan gøres, eller der kan ikke gøres. Man beder myndigheder om at foretage et skøn. Selvfølgelig ikke lige ud fra: 'Hvad synes du lige, vejret er i dag?' Men et kvalificeret juridisk skøn bygget på lovbemærkninger og Folketinget og alt det. Men et skøn. Vi har 100.000 sager hvert år, selvfølgelig er der skøn, der udøves galt."
"Det at administrere udlændingeområdet adskiller sig ikke fra at administrere skilsmissesager i et statsamt eller om at give tilladelse til noget erhvervsstøtte ovre i Erhvervsfremmestyrelsen. Det er juridisk sagsbehandling. Man har lovgivning, man har folketings-udtalelser, man har praksis, og så træffer man sin afgørelse."
- Men så har man jo også til forskel fra erhvervsfremme mennesker, hvis skæbne bliver afgjort.
"Det er rigtigt. Men det ændrer ikke noget ved, at det er et juridisk stykke arbejde, der skal udføres. Derfor skal det ikke, sådan som loven er i dag, være afgørende for sagsbehandlingens udfald, hvad den enkelte selv synes om sagen. Det er helt uden betydning. Det drejer sig om: 'Hvad siger loven?'"

Andet end jura
"Det betyder jo ikke, at man ikke kan administrere humant, at man ikke kan tage hensyn til personlige forhold. Selvfølgelig kan man det. Men udgangspunktet må være et juridisk stykke arbejde. Men jeg har også sagt til de unge jurister her på stedet, 'at det er ikke nok, at I har læst udlændingelovs-kommentarerne. Det er ikke nok, at I har læst forarbejderne i Folketinget. Til sidst må man sige: Er det fornuftigt, det jeg gør nu? Når man er færdig med al sin jura.' Men så vil jeg sige til den beskyldning, der jo også var fra Jørgen Estrup og Peter Duetoft, om 'at vi er hårde' og 'hellere et afslag end en tilladelse.' Det mener jeg simpelthen, ja, undskyld, jeg siger det, det er ikke rigtigt. Hvis du tager f.eks. 100 familiesammenføringssager, så bliver der givet tilladelse i de 80 af dem. Tilladelsesprocenten er jo meget højere end afslagsprocenten."
- Ånder politikerne Udlændingestyrelsen i nakken?
"Det kan man ikke sige. Det er da rigtigt, at der bliver stillet mange spørgsmål til styrelsens sagsbehandling og at der er kritik ind imellem fra politikerne. Det kan man da ikke sige noget til. Det er jo politikerne, der bestemmer, også på det her område."
- Du sagde før, at du advarer medarbejderne mod at sige, at 'det er pressen og politikerne, der tager fejl.' Er det holdningen?
"Overhovedet ikke. Men der har været uberettiget kritik af Udlændingestyrelsen. En af de beskyldninger, jeg har været virkelig ked af, var, da vi sidste sommer blev beskyldt for at være fremmedfjendske. Det passer ikke. Det sætter på en eller anden måde et stempel. Det hænger ved. Det er ubehageligt for de medarbejdere, der skal møde folk hver dag, at de om morgenen på vej ind i toget læser eller hører i Radioavisen, at de er fremmedfjendske."
- I havde jo nogle sager, der var afgjort uheldige ...
"Det er jo ikke fremmedfjendskhed! Man skal passe på ordene. Hør nu her: Det er noget med, at du er bevidst ond mod bestemte befolkningsgrupper, at du har racistiske tendenser. Det er der intet af i Udlændingestyrelsen. Altså: Der blev lavet et fejlskøn i fiskerkonesagen. Men fordi en eller anden ung jurist kommer til at fortolke udlændingeloven forkert - og så til på avisforsider at kalde medarbejderne fremmedfjendske, synes jeg, at der er et spring. Folk kommer for at arbejde her, fordi de er glade for udlændinge. Mange af dem er gift med udlændinge eller kender udlændinge i deres omgangskreds. De kommer ikke her for at holde udlændinge ude af Danmark."

Målene nået
- I et tiltrædelsesinterview sagde du til Politiken i oktober 1995: 'Glade kunder, kortere sagsbehandlingstider og tilfredse medarbejdere.' Har du nået det?
"Det synes jeg faktisk, alle tre ting. Det er jo ikke færdigt. Og det bliver det måske aldrig på udlændingeområdet. Jeg vil på ingen måde påstå, at vi har nået mindstegrænsen for sagsbehandlingstider. Men det er til at dokumentere, at sagsbehandlingstiderne på de væsentligste områder er betydeligt bedre, end for fem år siden. Sagsbehandlingstiderne er et virkeligt vigtigt punkt. Det ved man jo selv med offentlige myndigheder, at det er rasende irriterende, hvis man ikke får en relativt hurtig besked."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu