Læsetid: 3 min.

Skolen kan afgøre unges kriminalitet

23. marts 2000

Klarer man sig dårligt i skolen, forsvinder de unges tro på fremtiden, og så er vejen åben for nu og her-oplevelser på den forkerte side af loven, viser ny rapport

I dag er det i højere grad end nogen sinde før skolen, der har indflydelse på, om unge havner i kriminalitet.
Det konkluderer professor Flemming Balvig i en ny undersøgelse, som i går blev offentliggjort af det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen bygger på anonyme svar fra godt 1.200 12-15 årige fra 8. klasserne i 30 skoler i Gladsaxe, Allerød og i Hjørring politikredse.
"De 14-15 årige føler meget kraftigt, at skolen er broen til fremtiden. At hvis man skal have et voksenliv og have en fremtid, der kunne byde på et interessant arbejde og på nogle penge at gøre godt med, så skal man sørge for at passe sin skole og satse på uddannelse," siger Balvig.
Jo mindre man holder af at gå i skole, og jo dårligere man klarer sig der, desto større er risikoen derfor for, at de unge ender i dårligt selskab og bliver kriminelle. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, men det gælder mere nu end nogensinde før.
Den nye undersøgelse viser, at selvom de lovlydige unge er blevet flere i de sidste 20 år, så bliver de kriminelle gengangere hverken færre eller mindre kriminelle. De synes at blive fastholdt i deres kriminelle løbebane.

Evig oplevelsesjagt
Denne gruppe unge bliver primært rekrutteret blandt dem, der har det dårligt med at gå i skole og føler, at de fagligt klarer sig dårligt i skolen.
Og når de unge opfatter netop skolen, som den vigtigste bro til fremtiden, så gør det, ifølge Flemming Balvig, at hvis man ikke har det godt med skolen, så føler man også, at fremtiden ikke eksisterer, at det bare ser sort ud.
Derfor bliver tidsperspektivet for denne gruppe af unge meget kortere, og de satser på at få noget ud af livet her og nu. Det giver sig udtryk i en stærkt oplevelsesorienteret livsstil, hvor de unge er på evig jagt efter oplevelser.
"Samtidig er det et paradoks, at de unge siger, at de keder sig. Men det er fordi, man ikke kan stille et sådant umætteligt oplevelsesbehov 24 timer i døgnet," siger Flemming Balvig.
Balvigs undersøgelse viser, at eleverne fra skoler, der ligger ganske nær hinanden, kan udvise meget forskellig adfærd. På den ene skole trives eleverne enormt godt, og næsten alle de unge føler også, at de klarer sig godt. Mens det er næsten lige omvendt på den anden skole.
"Det demonstrerer, at det er muligt at lave nogle folkeskoler, som kan gøre noget ved det her problem," siger Flemming Balvig.
Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvad det er, der karakteriserer succes-skolerne. Derfor kan Balvig ikke sige, hvilke mekanismer, der gør forskellen, men han mener, at det er det, man nu må til at kigge på.

Indlæringsproblemer
"Generelt kan man dog sige, at denne gruppe af unge har problemer med den abstrakte form for indlæring. De kan godt tyre sig igennem en manual på engelsk, hvis de virkelig er motiveret til at skulle bruge en computer. Mens de fuldstændig taber lysten med en engelskbog, der starter med 'I can hop, I can run', " siger Balvig.
Skal man derfor have fat i denne gruppe, tyder det på, at man må have fat i noget andet end det abstrakte. Noget, i retning af produktionsskoler. Balvig peger på, at også den almindelige folkeskole i højere grad kunne indrettes på, at eleverne skal lære ting ved at løse konkrete problemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her