Læsetid: 6 min.

Slangen er vågnet op i El Ejido

6. marts 2000

Den andalusiske by, El Ejido, er i den sidste måned blevet et symbol på latent had, racisme og nye klasseskel i Spanien. Byen udgør ellers et af globaliseringens væksthuse

PALMA - Lørdag den 5. februar var en af den slags sorte dage, som ikke vil blive glemt i den andalusiske by, El Ejido. Som i det vilde vesten tog hundreder af vrede borgere den dag loven i egen hånd og drog på hævntogt mod byens indvandrere, overfaldt dem med baseball-køller og jernstænger, smadrede de arabiske butikker, brændte deres biler og satte ild til fattige immigranters hytter uden for byen.
Tændsatsen til urolighederne var et mord på en 26-årig spansk kvinde, Encarnacíon Lopez, der var begået af en enkelt psykisk syg marokkaner, som forgæves havde forsøgt at stjæle hendes taske.
"Der kom to hundrede personer løbende med sten og jernstænger. De første var nogle drenge på 12-14 år, og bag dem kom kvinder med små børn og ældre mænd. Alle råbte, at de ville dræbe os. Men nej, de satte ikke ild til min slagterbutik, fordi en nabo formåede at stoppe dem," fortæller den 41-årige Abdel Hafid om den lørdag nat, hvor hans butik blev smadret. "Der er en meget dybfølt racisme her, og den har blandet sig med borgernes følelse af usikkerhed," tilføjer Hafid, der har boet i Spanien siden 1984, er spansk gift og har tre børn.
Hadet og frygten bredte sig i de følgende dage og nætter som en løbeild i El Ejido.
Nynazistiske hjemmesider opfordrede 'kammerater' fra hele Spanien til at slutte sig til 'opstanden' under parolen 'Arde Almería' - brænd Almería af! Og den konservative spanske regering sendte straks specialstyrker på 600 mand til El Ejido for at dæmme op for volden. De har siden anholdt op imod 50 personer, som mistænkes for at stå bag urolighederne.
Begivenhederne i El Ejido fandt sted netop som hele Europa var optaget af at diskutere Jörg Haider og den nye nationalpopulisme i Østrig. El Ejido skabte bekymring i mange kredse. FN's højkommissær for menneskerettigheder Mary Robinson, EU-kommissionens formand Romano Prodi, og Europaparlamentet i Strasbourg fordømte de xenofobiske handlinger.

'Et nyt Auschwitz'
Og i Marrokko fandt mange aviser de stærkeste ord frem i ordbogen. Den marrokkanske avis Le Quotidien skrev, at El Ejido var "et nyt Auschwitz", en 'anti-marrokkansk pogrom', og magasinet Maroc Hebdo skrev i en artikel, at "Spanien massakrerer de marrokanske arbejdere."
Den spanske forfatter, Juan Goytisolo, der er udvandret til Marrakesh i Marokko, drog i avisen El Mundo andre sammenligninger:
"Da jeg så billederne derfra, vidste jeg ikke, om det var noget, der skete i apartheid-tidens Sydafrika, eller jeg var vidne til Ku Klux Klan scener," sagde han, og kaldte det hele for "en slags hævntogt mod spaniernes egen fortid" - hvor de selv var immigranter i udlandet.
"Heksejagten mod 'maureren' antyder, at der i vort land stadig findes en negativ forestilling om det arabiske og muslimen fra vore forfædres tid," skrev Gema Martín Muñoz, der er sociologiprofessor med speciale i den arabiske og islamiske verden. Hun mener, at urolighederne er resultatet af en fejlslagen integrationspolitik.
Og en anden universitetsprofessor, Santos Juliá, kaldte i avisen El Pais, begivenhederne for 'en ny krystalnat'. Kun med den forskel fra nazisternes krystalnat, at det denne gang ikke var jøderne, men muslimerne, der blev jagtet. I Baskerlandet satte filosofiprofessoren Fernando Savater det hele i perspektiv ved at sige, at El Ejido er noget, der sker hver dag i Baskerlandet, hvor ETA-sympatisører forfølger og smider molotovcocktails mod deres modstanderes huse og partikontorer.
En delegation af ledende politikere og fagforeningsfolk i drog få dage efter i en buskaravane ned til byen. Politikerne fordømte xenofobien og krævede anholdelse af de ansvarlige bag urolighederne. Men flere bemærkede, at politikerne ikke besøgte de nedbrændte indvandrerhytter. De troppede blot op på byens rådhus, blev blitzet af de tilrejsende fotografer, og så drog de hjem til Madrid igen.

I skyggen af oasen
For bare en generation siden lå El Ejido i et tørt solbrændt landskab af den slags som Hollywood kunne bruge til kulisse i en billig spaghetti-western. Men i de sidste fyrre år er El Ejido takket være 17.000 hektar hvide plastikdrivhuse blevet til en ren velstandsoase. Arbejdsløsheden er næsten lig nul, og selv om halvdelen af byens borgere betegnes som funktionelle analfabeter, er El Ejido i dag en af Spaniens rigeste byer. Hvert år tjener de højproduktive væksthuse over 15 milliarder kroner ind. To-tre gange om året høstes tomater, agurker, peberfrugter og meloner og de eksporteres til supermarkeder og grønthandlere overalt i EU's indre marked.
El Ejido er på godt og ondt en del af globaliseringen. I tresserne og halvfjerserne arbejdede mange sigøjnere i drivhusene, hvor der i høstsæsonen var brug for masser af ekstra arbejdskraft. Men siden kom nye til. "Sigøjnerne blev afløst af et stort antal marokkanere i firserne, fordi de var bedre arbejdere. Men nu kan marrokanernes arbejde være truet. Der er begyndt at komme mange fra Østeuropa og Sydamerika," siger Gabriel Barranco, der også er formand for La Unión, byens landboforening.
De nytilkomne fra øst er Europas nye lumpenproletariat fra Rumænien, Albanien og de baltiske lande. De illegale arbejder nogle steder ned til 2-250 kroner om ugen, plus logi i lader og små hytter hos proprietærerne. De legale får normalt fire gange så meget. 11.000 af byens 50.000 store befolkning er indvandrere, og ni ud af ti kommer fra Marokko. Hver sjette ud af ti indvandrere bor ifølge den spanske ombudsmand "under umenneskelige vilkår, som eufemistisk kaldes for 'landsteder'. Hovedparten er unge mænd, som kun går på arbejde og lever adskilt fra det øvrige sociale liv."
Allerede for to år siden kaldte forfatteren Juan Goytisolo efter et besøg i El Ejido stedet for et 'eldorado' for 'superudbytning' af illegale indvandrere og henviste til, at de arbejder i plastikdrivhuse med "en uudholdelig varme, med sygdomsfremkaldende pesticider, og de får en løn, der ligger langt under mindstelønnen."

Strejken
Tirsdag den 8. februar blev det nok for indvandrerne. Tusindvis af dem gik i strejke. "Strejken begyndte ikke som en politisk protest, men af ren frygt," forklarede en af demonstranterne. Men alle vidste, at det også var en protest imod forfølgelserne, de miserable lønninger og elendige boligforhold. Efter fire dage blev der indgået en fredsaftale med myndighederne, som lovede at legalisere forholdene for El Ejidos over 5.000 illegale indvandrere, stille nye boliger til rådighed og give økonomisk kompensation til alle, der fik ejendom beskadiget under urolighederne.
Den konservative borgmester Juan Enciso har sagt nej til at stille kommunal jord til rådighed for boliger til indvandrerne, fordi han mener, at det vil føre til ghettodannelse. Han har fået 8.500 borgere til at skrive under på en erklæring om, at der ikke bør bygges en lejr til indvandrerne.
Centralregeringen i Madrid har dog ikke villet lytte til den opsætsige lokale byherre.
I disse dage stilles der 100 præfabrikerede skurvogne op på nogle marker - et stykke uden for El Ejidos by-grænse. De første indvandrere er rykket ind i de nye midlertidige boliger. Seks mand skal bo i køjesenge på fjorten kvadratmeter - uden køkken og bad. Man håber, at det kan skabe lidt mere civiliserede forhold for de udenlandske arbejdere, som væksthusene i El Ejido ikke kan fungere uden. Men tiden vil vise, om det er nok. Formanden for de marokkanske arbejdere i Spanien, Abdel Hamid Beyuki, tvivler:
"Hvis man ikke løser de arbejdsmæssige problemer og forbedrer folks livsbetingelser, så kan der opstå et nyt El Ejido i morgen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her