Læsetid: 4 min.

Socialdemokrati version 2.0

20. marts 2000

Den britiske sociolog Anthony Giddens svarer igen på kritikken af hans politiske projekt 'den tredje vej'

Det er de færreste forfattere beskåret, at have foromtaler fra den britiske premierminister Tony Blair, EU kommissionens formand Romano Prodi og Braziliens præsident Fernando Henrique Cardoso på bagsiden af førsteudgaven af sin nye bog. Det er ikke desto mindre hvad den britiske supersociolog Anthony Giddens gør med sin The Third Way and its Critics, der af flere af statslederne blot omtales som "Tonys book".
Når det har været muligt at få disse tre politiske ledere til at hylde bogen, inden den er kommet på gaden skyldes det, at netop Anthony Giddens' projekt om en "tredje vej", i de sidste par år, har været omdrejningspunkt for en heftigt verserende debat om, hvordan den socialdemokratiske bevægelse skulle forsøge at genopfinde sig selv og behandle de problemer og udfordringer, der er opstået efter murens fald.
Bogen har to hovedelementer. For det første gennemgår Anthony Giddens den globale debat om den tredje vej. For det andet ruller han den mest realpolitiske og opdaterede samfundsanalyse, der endnu er set fra hans hånd, ud.
Kritikken har - ifølge den omfattende bibliografi, Giddens har samlet i bogen - haglet ned over ham og hans projekt. Han er blevet kritiseret for at glemme, at der er forskelle i verden, for at være betonsocialist, for ikke at bidrage med noget nyt osv.

De hurtige vinder
Hans samfundsanalyse tager udgangspunkt i, at der er sket væsentlige ting siden muren faldt, som et hvert politisk projekt må tage stilling til. De dynamiske sektorer i økonomien i dag er finansiering, computere, software, telekommunikation og bioteknologi. Den amerikanske telekommunikationsindustri har flere ansatte end bil- og reservedele-industrien tilsammen. Målt i årlig omsætning, er den amerikanske sundheds- og medicinalindustri større end olie-, fly- , bil-, stål- og shipping-industrierne tilsammen. I dag er det ikke længere de store, der knuser de små, men derimod de hurtige, der vinder over de langsomme.

Tredjevejs politik
Verden er med andre ord en anden, end da socialdemokraterne skrev deres politiske manifester. Og derfor, mener Anthony Giddens, er der brug for en ny politik, der rummer det nye uden at glemme, hvad det hele drejede sig om for hundrede år siden, da socialdemokratierne blev grundlagt på et krav om frihed, lighed og broderskab.
Denne tredjevejs-politik kan i følge Anthony Giddens opsummeres i seks punkter.
nModstillingen mellem et politisk højre og venstre kan ikke rumme de nye politik områder, der altså når hinsides højre og venstre. Det er emner som miljø, europæisk fællesskab, internet osv.
*Økonomien, civilsamfundet og staten skal bindes af et krav om social solidaritet og social retfærdighed. Alle dele af samfundet skal altså indordnes under et fælles mål om lige muligheder og økonomisk og social lighed.
*Socialdemokraternes flos-kel om, at der med rettigheder følger pligter, skal gælde for hele samfundet. For politikere såvel som borgere, og rige virksomheder såvel som fattige socialt udstødte.
*Der skal ske en restrukturering af den økonomiske politik, så den er tidssvarende i forhold til den vidensøkonomi, eller nye økonomi, som vi er godt på vej ind i. En tredjevejs politik vil således betyde mere og ikke mindre regulering af markedet, der gennem tilskyndelse af særlige udviklingsmodeller, uddannelseprogrammer og så videre giver retning til markedet.
*Socialdemokratierne skal forstå, at lige muligheder for alle sagtens kan føre til meget stor social og økonomisk ulighed og dermed være med til at ødelægge mulighederne for fremtidige generationer. Derfor skal tredjevejs politikerne ikke være bange for at omfordele goderne i samfundet, så vi undgår at tabe store dele af samfundet på gulvet.
*Den tredje vejs politik skal tage globaliseringen alvorligt. Venstrefløjen har altid været internationalistisk, men efter murens fald, hvor globaliseringen rigtig begyndte at tage fart, er den blevet isolationistisk, til tider kontrær over for alt, der har med verden at gøre. Men, siger Giddens, globaliseringen er en realitet, der vil ændre vores liv, hvad enten vi vil det eller ej, og et politisk projekt, der vil have indflydelse på samfundsudviklingen er nødsaget til i det mindste at indregne globaliseringens muligheder og problemer i sit projekt.

Strategisk indlæg
Bogen har megen (måske endda overraskende megen) relevans i Danmark. Den tegner et portræt af en ny type politik, der tager globalisering og 'den ny økonomi' seriøst uden at slippe ideer om frihed, lighed og broderskab. En politik, der er ved at dukke op i dansk politik i aksen mellem SF's såkaldte højrefløj, over den progressive del af socialdemokratiet til dele af radikale venstre. Eller en elegant udgave af Henrik Dahl og Christine Antorinis m.fl. Borgerlige ord efter revolutionen.
Det er ganske vist, at Giddens samfundsanalyse og krav til en sådan politik er tonstung set i forhold til centrum-venstre partierne i Europa, og altså også i Danmark. Men det er netop bogens styrke. The Third Way and its Critics placerer sig strategisk i forhold til de nye politiske strømninger i socialdemokratierne i Europa, for derfra at holde dem fast på, at de i deres iver efter at komme med i 'Den nye økonomi' og forsøg på at udnytte globaliseringens potentialer, ikke må glemme samfundets svageste og de idealer, deres partier har prædiket i et helt århundrede.
Det er nemlig, som Giddens tørt bemærker, lige meget, om Tony Blair kalder sit parti New, old, very new eller very old Labour - for partiet har ikke ret til at kalde sig labour, med mindre det holder fast i, at det samfund, det vil skabe, bliver et samfund med plads og muligheder til os alle.

Politisk reload
*Anthony Giddens: The Third Way and its Critics. 189 s. 7,99 pund. Polity Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her