Læsetid: 7 min.

Stedløs og online

31. marts 2000

Informationsamfundet betyder hastighed, omstilling, fleksibilitet og historieløshed. Arkitekten René Kural har forsket i, hvad informationsteknologien gør ved vores byer - og ved dem, der bor i dem, når det stort set bliver ligegyldigt, hvor de opholder sig ...

Som vartegn over den kaotiske og klaustrofobiske plads foran stationen i Tokyos havneby Yokohama står den sitrende og levende bygning Tower of Winds tegnet af den japanske arkitekt Toyo Ito. Tårnet er fuld af varm luft fra banelegemerne, som den fungerer som ventilationskanal for. Bygningen er bygget som en membran for omgivelserne, og reagerer med tusinder af lyskilder på omverdenens lys, snavs, vind og larm.
Toyo Itos tårn står i dag som et forvarsel om, hvad der venter os i fremtidens byer og bylandskaber. Informationssamfundets arkitektur vil nemlig, mener forskeren og arkitekten René Kural, blive stadigt mere fleksibelt, forgængeligt, sitrende og flygtigt, på samme måde som Toyo Itos tårn.
Når arbejdsliv, økonomi og samfund bliver stadig mere præget af omstillingsparathed, hast og teknologi, bliver arkitekturen det også.
Faktisk står vi overfor nogle forandringer, der vil forandre vores forhold til byer, rum og historie totalt, mener René Kural, der ivrigt vælter store billedbøger ud over bordet i sin lille tegnestue, han har inviteret Information hjem i for at snakke om, hvad der sker med byer og mennesker, hvis teknologien kommer til at præge samfundet så meget som det ser ud til, at den gør.
Han kan nærmest beruses af den hast, samfundet, teknologien og ikke mindst arkitekturen bliver til i netop nu.

Dynamisk og fleksibel
René Kurals forskning tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan informationer og videnssamfundet former vores byrum.
"Arkitekturen i dag er uhyre dynamisk og processuel. Det vil sige, at den har en meget kort levevis. Bygninger bliver revet ned og bygget op igen. Der findes i dag et krav om, at arkitekturen hele tiden skal være fleksibel og dynamisk. Det, der er kendetegnende ved informationsteknologi, er, at den hele tiden skal opgraderes. Der kommer hele tiden en version 2.1 efter version 2.0. Det samme med arkitekturen. Men indtil videre ses det mest i byer som London, New York og Tokyo," mener René Kural.
"Den moderne arkitektur er ikke permanent. Dele af husene kan tages ud, og geninstalleres og opgraderes. Materialer har en meget kortere levetid, netop fordi de skal kunne opjusteres. Det er svært at se i Danmark, hvor man jo freder huse, der har 10-20 år på bagen, fordi man tror, at den slags huse skal bevares. Sådan ser man ikke på det i Tokyo. Der er man optaget af, at tingene skal kunne fungere i sin nutid. Man tager facader ned, og genskaber bygninger. Og det er en tankegang, der hører nutiden - og fremtiden - til."
Informationssamfundet er ifølge René Kural "et samfundet, hvor information og service er den vigtigste vare. Stadig flere mennesker arbejder med computere, videnshåndtering og service og stadigt færre med repetitivt arbejde. Viden er guldet."
Denne forandring i retning af informationssamfund bliver set med arkitektens øjne til fleksibilitet, proces og omskiftelighed i det æstetiske og praktiske udtryk. Det giver en konstant forandret og forandrende by, hvor bygningerne forskyder sig, rives ned, og bykerner flyttes.

Verdensbyer
René Kural er særligt interesseret i arkitekturen og byplanen for London, New York og Tokyo, blandt andet fordi over 80 procent af pengeoverførslerne i verden strømmer igennem disse byer. Kun disse tre store byer kan kalde sig sande verdensbyer, og det er i disse byer, at informationssamfundets arkitektur viser sig først.
"Man kan kende en verdensby, når man ser den," siger René Kural begejstret.
"Alt er der, og alt er af høj kvalitet, kulturelt uddannelsesmæssigt og økonomisk. Københavns fondsbørs er for eksempel et fnug i forhold til Dow eller Nasdaq i New York. Og Universiteterne i London, Tokyo eller New York tiltrækker langt bedre forskere og studerende end andre steder i verden," siger René Kural.
"De 50 største banker i verden er placeret i de tre store byer. Så dér er en særlig viden, der placerer sig helt centralt i byen. I Tokyo er det tæt på parlamentet og tæt på kejserens palads, fordi det er der magten er. De skal hele tiden være på, og placere sig dér, hvor der er viden. Det er det, de betaler for. Alle spørger i dag om, hvorfor de ikke blot flytter ud af byen til billigere grunde, og så kommunikerer med al den nye teknologi, vi har i dag. Men det nytter ikke noget, de vil være der, hvor tingene sker. Og derfor går verdensbyerne også foran rent arkitektonisk."
Det er i disse voldsomt dyre og prestigefyldte områder i verdensbyerne, at René Kural har søgt efter informationssamfundets arkitektur. Bygningerne rives ned og nye bygges op.
Tager man væk fra en by som Tokyo i fem år, vil man komme tilbage til en forandret by, ganske enkelt fordi bygningerne og byplanen har bevæget sig. På trods af denne fremskredne forandringsproces er byen og arkitekturen ikke uden fællesskab og historie.
"Vi er ikke på vej mod den erindringsløse by, som mange arkitekter og sociologer har hævdet. Der vil stadig eksistere noget, som minder os om tiden før nu. I dag minder monumenter og historiske kvarterer os om, hvad vi har sammen. Men i informationssamfundets by skal erindringen aflæses på en anden måde. Fænomenet kan bedst iagttages i en række asiatiske byer, men måske spredes det til andre dele af verden," siger René Kural.

Ekko af fortiden
"Man kan overordnet sige, at byer bliver mere og mere historieløse. Men der er muligheder for at løse problemerne også selvom det hele konstant bliver flyttet og forandret. Man kan ofte genkende grundstrukturen i byggerierne og byplanen som et ekko fra fortiden. Formgivningen går igen, og folk, der kender til området, de bor i, kan genkende mønstre og særlige bygninger, der ikke er blevet revet ned, som de kan bruge til at erindre og samles om," fortæller René Kural, der selv har boet i Tokyo i en årrække
Og han mener, at japanerne er særligt dygtige til at både bevare en kollektiv hukommelse og samtidig udvikle samfundet med en hast, der langt overstiger de vesteuropæiske landes. Japanerne formår at koble højteknologi og urgammel religion og kultur, på en meget elegant måde, mener René Kural.

Globale nomader
Men at bygningerne og byplanen på trods af den store forandring byerne i stadigt stigende grad vil lide under, betyder ikke, at der ikke er sket noget helt nyt.
"Man kan sige, at teknologien har gjort mennesket stedløst. Man kan være online overalt med meget få ting på sig. Derfor har vi i dag en stor gruppe globale nomader, der flytter rundt mellem byerne, og det er jo ikke med til at sikre kontinuitet eller kontakt med historier. Der er i disse år ved at blive udviklet nogle såkaldte wearable computers, altså computere med alle dine digitale ejendele, som kan bæres på kroppen, og gør, at du kan være online hele tiden."
"Det betyder, at vi nu virkelig er blevet smidt på gaden. Du kan nærmest have dit hus på dig. Du kan bo hvor som helst, samtidig med at være i kontakt med din kone, dine børn, din far og mor online."
"Det interessante er, at det er trådløst, og det, at du er trådløs, betyder, at vi springer ind i den stedløse tidsalder. Man kan sige, at det er lige meget hvor du er, udover netop her. Når vi snakker sammen, eller skriver til hinanden gør det ingen forskel, hvor vi er."

Et nyt rum
"Det, der er ved at ske nu, er, at vi er ved at skabe det stedløse rum. Da nettet endnu var nyt, blev det virtuelle rum illustreret som en by, med posthuse, kontorer og banker. Vi skal nu til at forstå, at dette rum ikke er et fysisk rum, der har det fysiske kendetegn og konturer. Det er et helt andet rum, vi er ved at skabe, nemlig Nettet," siger René Kural.
Der er for ham at se et afgørende spring teknologisk og mentalt. Når han er ude og holde foredrag om, hvad der er ved at ske med vores byer, arkitektur og rumforståelse, er der folk, der "går amok", fordi de ikke vil have, at deres verden skal se sådan ud.
Men der er også nogen, der siger, "hold da op, der er sket noget." De forstår, at vi skal til at formulere noget helt nyt, som ingen har formuleret før os, at vi træder på jomfruelig jord.
"Det er utrolig spændende at leve nu. Jeg tør ikke spå, om det bliver godt eller dårligt, men jeg tror, at der er nogle meget spændende muligheder i dette informations wasteland. Måske er informationssamfundets arkitektur netop den fysiske forlængelse af det ikke-fysiske der foregår på Nettet, på samme måde som Toyo Itos Tower of Winds".

Fakta - Teknologiens diktat
René Kural er arkitekt og seniorforsker ved Århus Arkitektskole. Han har skrevet bøgerne Informationssamfundets Arkitektur, Antydninger af nye byscener og Spillerum, der alle beskæftiger sig med, hvad der sker, når teknologi og økonomi griber ind i arkitektur og bylandskaber. I dag arbejder René Kural i sin egen tegnestue på Frederiksberg i København.
Det er informationssamfundet, der dukker frem, når bygninger bliver stadigt mere fleksible og udskiftelige, mener René Kural. Teknologi og økonomi dikterer ikke alene det mulighedsrum, arkitekten har at skabe i, men er ligeledes bestemmende for det æstetiske udtryk, bylandskaber ender med at have. Informationssamfundets tid er teknologiens tid - og det langt mere end vi tror, og måske bryder os om. Men sådan er det, mener René Kural. mad

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her