Læsetid: 3 min.

Stemmeprocenten er valgets 'dark horse'

25. marts 2000

Et hul i loven gør, at præsidentvalget vil blive annulleret, hvis stemmeprocenten er under 50 procent

Valgteknik
Selv om udfaldet af søndagens valg i Rusland i store træk synes givet på forhånd, er der alligevel en enkelt dark horse i opløbet om at blive Ruslands næste præsident: Stemmeprocenten. Er den under 50 procent, kan det få ganske alvorlige konsekvenser.
Stemmeprocenten vender vi tilbage til - den er kun en del af en russisk valglov, der på mange måder har påvirket forløbet af den seneste tids valgkamp.
Ifølge valgloven må en valgkamp eksempelvis først starte en måned inden valgdatoen. Nok har russisk politik i det sidste års tid været optaget af at danne grupperinger, søge alliancer og finde kandidater, men først i løbet af februar blev kandidaterne til præsidentvalget nomineret, registreret og godkendt - eller afvist - af den statslige valgkommission.
Fremgangsmåden er den, at først skal en kandidat foreslås af 100 stillere, derpå skal han indsamle 500.000 (mod normalt en millioner) underskrifter, der skal godkendes af valgkommissionen.
Derudover skal kandidaten aflevere sin selvangivelse fra de sidste to år samt oplyse om sin, sin ægtefælles og sine børns formue. Disse love nåede den sidste Duma at vedtage i november sidste år, inden parlamentsvalget den 19. december.
De nævnte oplysninger fra kandidaterne undersøges af den centrale valgkommission På denne måde endte det med, at 12 kandidater blev godkendt, 11 mænd og for første gang en kvinde. Andre kandidater blev afvist, fordi deres indsamlede underskrifter var for få eller blev kendt ugyldige.

Hul i loven
Ultrapopulisten Vladimir Sjirinovskij fik i første omgang ikke lov til at opstille, fordi han havde glemt - eller hvad han nu havde - at oplyse om en af sin søns lejligheder i Moskva. Denne beslutning blev dog senere omgjort af Højesteret, fordi fejloplysningen kun udgjorde en procent af Sjirinovskij-familiens formue, men sagen illustrerer, at man med den nye valglov har forsøgt at dæmme op for pengenes indflydelse på valgkampen.
Mange ting - og især økonomiske - har man taget højde for ved den nye valglov. Men ikke alt, bl.a. at valgdatoen finder sted på dagen, da også Rusland - et land med 11 tidszoner - går over til sommertid, hvorved det reelle antal timer, hvori der kan stemmes, bliver forkortet.
Når dette, foruden det kuriøse, er blevet taget op, er det fordi der ved siden af alle mulige enslydende prognoser for valgresultatet også er fremgået den tydelige tendens, at stemmeprocenten kunne gå hen og blive lav. Når den er under 50 procent - og det har nogle af de mest pålidelige opinionsinstitutter jævnligt meddelt - så vil ikke bare præsidentvalget blive annulleret, men kandidaterne kan ikke stille op ved et omvalg.
Derfor har kredse i nogle partier forsøgt at fremføre opfordringer til befolkningen om at boykotte valget. Dette kunne sammenlagt med muligheden for på stemmesedlen at sætte kryds ved feltet 'Imod alle' medføre en helt ny situation.
Den situation er ikke forudset i den russiske forfatning. Hvem skal styre landet i et sådant interregnum?
Derfor har nogle kandidater til præsidentvalget brugt mange af deres tildelte valgpenge på at opfordre befolkningen til at stemme - lige som Putin gjorde i går. Og dette vil nok også blive resultatet.
Stemmeprocenten ved parlamentsvalget i december var rekordlavt med knapt 62 procent, og risikoen for det store virvar ved en stemmeboykot ved præsidentvalget i morgen kan nemt drive stemmeprocenten op på over 70 procent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her