Sygeplejersker ved for lidt om åndelig omsorg, mener sygeplejeskolerne. Men det er tvivl-somt, om der bliver plads til et nyt fag
Den åndelig omsorg er gledet i baggrunden på mange sygeplejeskoler. Det betyder, at mange sygeplejersker står usikre over for at tale med patienterne om begreber som et liv efter døden og meningen med livet eller svare på spørgsmål som "er min sygdom en straf fra Gud?".
Sygeplejerskerne er dårligt rustede til at tackle den åndelige del af arbejdet, konkluderer en rapport, som rektorkollegiet for de 22 sygeplejeskoler udgav i februar sidste år.
"Færre sygeplejersker end tidligere har en stærk religiøs identitet. Derfor er det nødvendigt at undervise i åndelig omsorg så vel som i biokemi og ernæringslære," siger rektor Aase Holdgaard fra sygeplejeskolen i Randers.
Religion røg ud
Både den tekniske og fysiske del er blevet stærkt opgraderet, siden sygeplejerskeuddannelsen i 1990 blev ændret fra at være en lærlingeuddannelse til at blive et studium.
Religionsundervisningen, der blev indført i 1979, forsvandt som til gengæld som obligatorisk fag i 1990. I stedet blev det op til de enkelte sygeplejeskoler at indkorporere religion og åndelig omsorg i de øvrige fag.
Rektorkollegiets undersøgelse af sygeplejeskolernes undervisning i åndelig omsorg har vist, at den svinger meget i kvalitet og kvantitet fra skole til skole.
De store forskelle skyldes uklare retningslinjer for, hvordan åndelig omsorg integreres i undervisningen.
"I Holstebro lærer de studerende at finde rundt i Salmebogen, mens Rigshospitalets sygeplejeskole anskuer åndelig omsorg som et antropologisk fag," fortæller tidligere formand for Sygehuspræsternes Sammenslutning, Tom Kjær, der var med til at at udarbejde rektorkollegiets rapport.
Ikke missionere
Som præst ved Amtssygehuset i Herlev bliver han jævnligt tilkaldt af sygeplejersker, der ikke selv tør tale med patienter om liv og død.
"Sygeplejerskerne skal ikke missionere, men de skal være i stand til at opfange patienternes signaler, når de har brug for at tale om eksistentielle emner," siger han.
Rektorkollegiet foreslår i deres rapport, at åndelig omsorg indgår som en obligatorisk del af faget sygepleje på alle semestre.
"Det lyder måske abstrakt, men det handler også om praktiske færdigheder som at kunne hjælpe ved en nøddåb," siger Aase Holdgaard.
Rektorernes foreslår, at uddannelsen skal udvides til fire år. Men regeringens forslag til en reform af de korte og mellemlange videregående uddannelser sætter en stopper for den idé.
Ifølge forslaget skal der skæres fire måneder ud af sygeplejerskeuddannelsen, som i sin nuværende form varer tre år og ni måneder.
Det betyder, at der skal prioriteres mellem de bløde og de tekniske fag.
Rektor Arne Kolsum fra Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole på Frederiksberg frygter, at det kan betyde, at den åndelige omsorg bliver endnu svagere repræsenteret.
Uddannelseskonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Birthe Kjærgaard-Jensen, mener ikke, at det går an.
"Der er prestige i at efteruddanne sig i kliniske fag, mens det kan være svært at få fri til at tage på kurser i bløde emner. Derfor bør åndelig omsorg indgå i grunduddannelsen, siger hun.
FAKTA
Sekulariserede sygeplejesker
*Sygplejerskeuddannelsen blev en formel uddannelse i 1957. På det tidspunkt var uddannelsen præget af den kristne kaldstanke, og sygeplejens grundlag var bl.a. den kristne næstekærlighed.
*I 1979 var det kristne element forsvundet fra undervisningen, og sygeplejerskernes baggrund for at søge ind i faget var sjældent en kristen kaldstanke. Religion blev indført som obligatorisk fag.
*I 1990 kom en ny bekendtgørelse. Faget religion og åndelig omsorg røg ud. Det er op til de enkelte skoler at inddrage det i undervisningen.
*Et stigende antal sygeplejersker deltager i kurser i diakoni, 'den svære samtale' (med døende/alvorligt syge patienter, red.), fordi de mangler viden om religiøse grundbegreber.
