Læsetid: 4 min.

Hvor er det synd

31. marts 2000

DET ER SYND for bilisterne. Avis efter avis, kanal efter kanal udskriger dem, så det høres over hele landet, som de syndigste mennesker i landet. I går provokerede Jyllands-Posten sine firhjulede læsere med følgende svada: "Selv om bilisterne er de store syndere - når regskabet om udledning af drivhusgasser gøres op - så slipper de stort set for nye indgreb".
Av da.
Men det er helt forkert. Når regnskabet gøres op, er bilisterne ikke mere syndige end andre. Faktisk er det dem, der er ofre. Hvis ingen andre vil tage dem i forsvar, så vil Information.
De stakkels bilister er fanget i en fælde. Med løfter om frihed har man lokket dem til at bruge en mindre formue på at anskaffe bilerne. Og bliver de så fri? Fri til at bevæge sig, fri for at spilde tiden? Næh, de sidder fast, gør de. Fast i trafikpropperne, fordi alle de andre bilejere også vil frem, på samme tid, ad samme vej. Og værre endnu: De låses fast i et livsmønster, som knap kan kaldes menneskeværdigt. Et liv, hvor nogle føler sig nødsaget til at tilbringe tre timer hver dag lukket inde i en æske på fire hjul, med blikket stift rettet på en vejbane, hvor der ikke foregår noget væsentligt. Uden mulighed for at slippe rattet og foretage sig noget sjovere. Uden at mærke vinden. Uden motion. Eller et liv, hvor man føler sig tvunget til at styrte ud af døren, når arbejdspladsen lukker, kaste sig ind i sin bil og styrte afsted gennem ufremkommelig trafik - i håb om at det også denne dag vil lykkes at flå barnet ud af børnehaven i sidste minut før lukketid, før de sociale myndigheder kommer og tager sig af de uafhentede børn.

YNKELIGT er det, men ynk er ikke nok. Ofrene må hjælpes. Heldigvis er hjælpen inden for rækkevidde. En del af ofrene bor et sted, hvor der allerede findes en bedre løsning end bilen. Dem må vi hjælpe først. De mange mennesker, der bor i kort afstand fra en station og arbejder i kort afstand fra en anden, skal bare opdage, at deres liv bliver bedre, når de tager en rask cykeltur til stationen og læser deres avis (må vi foreslå Information) i toget. For disse ofre kræves blot en afvænningskur. Og så naturligvis en ny pris-sætning på transport, så de ikke er helt til grin for deres egne penge.
Miljøminister Svend Aukens ministerchauffør kan vi også hjælpe for små midler. Auken har den samme erfaring som mange cyklister i byerne: "Når jeg cykler ind til ministeriet om morgenen, kommer jeg frem før ministerbilen, som kører med alle papirerne," siger han. Hvis Auken får en rygsæk, kan hans chauffør altså spare en halv time af sin kostbare tid om morgenen. En anden udvej er, at Auken laver sit hjemmearbejde på computer, så der ikke skal flyttes rundt på så meget papir.
Andre af ofrene er hårdere ramt. De har kun valget mellem en dårlig løsning, bilen, og en endnu dårligere, den offentlige transport. Nogle af dem kan få et bedre liv, hvis de flytter. Men der er stadig en meget stor gruppe, der er fanget i fælden.

TIL DISSE hårdt ramte ofre siger trafikminister Jacob Buksti beroligende, at han godt ved, bilen er opfundet, og derfor ikke vil forhindre dem i at bruge den "fornuftigt".
Hvis nu Jacob Buksti hævede sit ambitionsniveau en lille smule, kunne han tilføje: "Men computeren og internettet er også opfundet. Vi er derfor i den heldige situation, at vi kan indrette et transportsystem, der er meget bedre end bilerne, for det flertal af befolkningen, der bor og arbejder i samme by. Bilerne behøver vi kun til de særlige opgaver og til de få, der er nødt til at fare rundt i afsides områder. Resten kan vi om få år tilbyde et system, hvor de på kortere tid - og mere komfortabelt - kommer fra dør til dør. Ved hjælp af ny teknologi kan vi jo få fuldstændig styr på hvem, der skal hvorhen hvornår, så ressourcerne til transport kan udnyttes fuldt ud. Men først skal udviklingen vendes."
Hvis ikke ministeren vil, må andre tage affære. Måske kunne bilisterne selv gøre oprør mod deres ringe kår. Det er oprørende, at de skal nøjes med en teknologi fra forrige århundrede. En teknologi, der anvender langt over 90 procent af energien i benzinen til formål, som ikke har noget med deres behov at gøre: Produktion af varme og udstødningsgas, accelerationer og opbremsninger, medflytning af dødvægt. Det er oprørende, at selve bilen er dyr, mens brugen af den er billig - sammenlignet med billetter. Det svarer til at spare på vandet ved at gøre vandhanerne dyre og selve vandet billigt.
I de tætte områder af Danmark kunne den såkaldt kollektive trafik sagtens blive en bedre løsning på den enkeltes behov, hvis man anvendte alle transportmidlerne kreativt og effektivt. Med bedre livskvalitet og miljø. Det kræver bare, at nogen begynder på at vende udviklingen.
Hvem vil?es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her