I videnssamfundet skal virksomhederne tage individuelle hensyn til de ansatte. De kan øve sig ved at ansætte flere handicappede, siger SFI-forsker
"Der er meget, der taler for, at et handicap i fremtiden ikke vil forringe den enkeltes mulighed for at få et job," vurderer Steen Bengtsson, seniorforsker ved SFI (Socialforskningsinstituttet).
I modsætning til mange andre mener han ikke, at kravene på arbejdsmarkedet generelt bliver større og større, efterhånden som den danske økonomi bliver viklet ind i den globale vidensøkonomi. En økonomi, hvor IT- og servicesektoren bliver dominerende.
"De seneste omtrent 20 år er det blevet mindre vigtigt at leve op til bestemte normer, mens den enkeltes potentialer er blevet vigtigere. Den udvikling peger den rigtige vej set fra en handicapsynsvinkel," siger Steen Bengtsson til Information.
Erhvervsministeriet formulerer det lidt anderledes i sin nye erhvervsstrategi: 'Det bliver de menneskelige kompetencer, viden og kreativitet, som kommer til at afgøre, hvilke virksomheder og hvilke samfund, der klarer sig bedst'.
Satser på kreativitet
Steen Bengtsson kan ikke se, hvad der ud over fordomme og fysiske barrierer på arbejdspladsen kan forhindre kørestolsbrugere eller sindslidende i at få en plads i et erhvervsliv, der satser på kreativitet og menneskelige kompetencer.
De handicappede vil efter forskerens mening hverken være mere eller mindre besværlige end andre ansøgere. De vil som alle andre have individuelle styrker og svagheder.
"Vi er på vej væk fra det, der før i tiden hed ansættelse på almindelige vilkår. Allerede nu er der mange brancher, hvor hver eneste ansatte får sine egne betingelser, vilkår og løn. Jeg tror, at den individuelle ansættelsesform vil brede sig, så arbejdsgiverne i højere og højere grad prøver at designe jobbene til de mennesker, der er til rådighed," siger Steen Bengtsson.
I december 1998 vandt han sammen med fuldmægtig i Udviklingscenter for Specialrådgivning Bjørn Andreas West en priskonkurrence udskrevet af Sahva Fonden (en erhvervsdrivende fond, der har som formål at forbedre livet for bevægelseshæmmede, red.). Titlen på prisopgaven var 'Fysisk handicappede på arbejdsmarkedet i det 21. århundrede'.
Prisopgaven konkluderede, at virksomheder, der åbner for ansættelse af handicappede, får nemmere ved at bevæge sig "ind i det nye århundrede og ud af de stive modeller, der begynder at blive en hindring for vækst og udvikling."
Arbejdsgiverne kan altså hjælpe sig selv ved at hjælpe handicappede i arbejde. Det handler derfor ikke om filantropi og socialt ansvar fra virksomhedernes side, men om at udnytte arbejdskraften fuldt ud. Og det gør arbejdsgiveren ikke ved at ansætte folk på vilkår, der slider dem ned eller gør dem utilfredse, mener Steen Bengtsson.
Mange handicappede
Det betyder naturligvis ikke, at handicappede kan få lige det job, de peger på.
"I nogle funktioner vil det f.eks. være en katastrofe at være ustabil på grund af en sindslidelse. Som politiker eller erhvervsleder skal man kunne tage rigtige beslutninger i pressede situationer. Men de fleste ikke-handicappede kan jo ikke leve op til de krav. Så hvis man kalder det et handicap, er der rigtig mange handicappede mennesker," mener Steen Bengtsson.
Han erkender dog, at sindslidelser og fysiske handicap stadig er tabubelagte emner, der kan være en alvorlig hindring for at komme i betragtning til en plads på arbejdsmarkedet.
"Kun meget få danske virksomheder har indrettet sig på, at fremtidens videnssamfund kræver individuelle løsninger i alle arbejdsfunktioner. Det er vel kun Jubii og et par stykker til, der er nået så langt," gætter SFI-forskeren.
Derfor tør han ikke spå om, hvordan de handicappedes placering på arbejdsmarkedet er om ti år.
Det tør til gengæld administrerende direktør i Post Danmark, Helge Israelsen.
"Sandsynligvis vil flere være kommet i arbejde. Hvis den økonomiske udvikling fortsætter som nu, vil arbejdskraften blive en knap ressource, og så vokser opfindsomheden," spår Helge Israelsen, der er medlem af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, som rådgiver socialministeren i spørgsmål om virksomhedernes sociale ansvar.
Han pointerer dog, at vidensøkonomien ikke ændrer alt: "På IT-arbejdspladser er der gode muligheder for at ansætte handicappede, f. eks. til hjemmearbejde. Men det er svært for en kørestolsbruger at bringe post op på fjerde sal," siger han.
Fremsynethed
Chefkonsulent i Ledernes Hovedorganisation, Lisbet Berning, mener, at de mest fremsynede virksomheder har indstillet sig på vidensøkonomien.
"Hos Oticon havde de for nylig ansat en software-udvikler. Dagen før han skulle begynde, blev han kørt ned og blev lammet. Oticon kontaktede ham på hospitalet og sagde, at jobbet stadig var hans, for de havde brug for hans viden," fortæller Lisbet Berning.
Hun erkender dog, at Oticon hører til en minoritet blandt danske virksomheder. Af samme grund er hun i gang med at udvikle et kursus i 'mangfoldighedsledelse'.
