Læsetid: 5 min.

'Hvad hvis tørklæder blev parisermode..'

11. marts 2000

Tørklæder kan stadig bringe sindene i kog. Debatten om muslimske kvinders påklædning dominerede, da Multikulturel Forening i Århus indbød til dialog

Det propfyldte beboerhus Toursgårdsladen i Gellerup ved Århus strålede af blå, hvide, sorte, røde og diverse blomstrede silketørklæder, da Multikulturel Forening havde inviteret danskere og nydanskere til debatmøde om muslimske kvinder.
Og inden debatten blev dirigeret ind på emnet 'muslimske kvinder og deres tørklæder' slog en af de to kvindelige paneldeltagere, Iman Yacoub, der arbejder i Gellerupparkens beboerrådgivning, fast, at silke og guld ifølge Koranen er forbudt for mænd.
Også den anden kvindelige paneldeltager, den danske Karima Fahrim, der konverterede til islam for 15 år siden, talte om manden som den undertrykte ifølge islam.
"Manden har ifølge Koranen forsørgerpligt. Men det er naturligvis ikke forbudt for kvinden at arbejde og tjene penge. Hun kan blot stikke pengene i egen lomme, hvis hun vælger at holde på sin ret og lade sig forsørge af manden. Så man kan sige, at det er manden, der er undertrykt i islam," sagde den midaldrende kvinde med et lille smil om læberne.
Karima Fahrim foralte i sit oplæg om nogle af de ting, der i sin tid havde fascineret hende ved islam. Det var blandt andet barmhjertigheden og 'den store tilgivelse', som Koranen gentagne gange nævner, der overbeviste hende.
"Så kan man spørge, om jeg havde brug for tilgivelse. Ud fra et islamisk synspunkt er svaret ja. For jeg havde jo levet ganske almindeligt, som danskere nu gør, og havde også været lidt aktiv i rødstrømpebevægelsen," forklarede hun de mere end hundrede tilhørere, der fyldte de seks langborde helt op.

Regler for påklædning
Den ca. 35-årige Iman Yacoub gik i sit oplæg ind i Koranens kvindesyn og forholdet mellem mænd og kvinder. Ved oplæsning og henvisninger til forskellige steder i Koranen, slog hun fast, at Koranens kvindesyn ikke er undertrykkende. Tværtimod er 'moderen' den højest rangerende, forklarede hun.
"Kvinder og mænd er lige meget værd. Dog siger islam, at kvinder og mænd har forskellige ting, de er gode til. Mænd og kvinder supplerer hinanden," forklarede Iman Yacoub, der er iklædt en beigefarvet lang dragt og hvidt tørklæde.
Hun var den første, der berørte emnet 'beklædning', som viste sig at blive aftenens mest omdiskuterede emne.
"Mænd skal minimum dække sig fra navlen til knæet, mens kvinder skal dække hele kroppen på nær hænder og ansigt. Islam har ikke fastsat en bestemt tøjstil, men der er i Koranen en række regler for påklædning. F.eks. må kvinders tøj ikke være gennemsigtigt, og det skal være så løst, at det ikke viser kroppens former. Og tøjet må ikke tiltrække mændenes interesse," siger hun og forklarer i samme åndedrag hvorfor, reglerne eksisterer.
"Begge køn skal vurderes efter intelligens og dygtighed i stedet for udseende og seksuel udstråling," forklarer hun.

God eller dårlig
Tørklæde-diskussionen kan stadig bringe sindene i kog - også hos aftenens fremmødte, der ellers med religionsforsker ved Københavns Universitet og paneldeltager Jørgen Bæk Simonsens ord var "et udsnit af det, medierne kalder for det multietniske samfund".
Den muslimske del af tilhørerne - det vil sige godt halvdelen - var ivrige efter at forklare sig og fortælle, at det ikke er for at undertrykke kvinderne, at de skal bære tørklæde. At de fleste kvinder, der dækker deres hoved med et tørklæde, er fulde af værdighed og selvagtelse, og at de er tilfredse med at blive identificeret som troende muslimer.
En midaldrende mand stiller Jørgen Bæk Simonsen et ledende spørgsmål:
"Hvis vi antager, at islam ikke findes, og at tørklæder lige pludselig blev højeste parisermode, hvad ville der så ske, tror du?"
"Lige præcis. Jeg synes selv, du besvarer spørgsmålet," lød svaret fra eksperten.
Den danske del af tilhørerne var - på trods af ekspertudsagn og uddrag fra Koranen - alligevel lidt skeptiske.
"Jeg er enig med jer i, at kvinder skal respekteres, som de er, og ikke for, hvordan de ser ud. Men det gælder ligegyldigt, om man er muslim eller ej. Nu ser jeg tit unge muslimske piger iført noget, jeg vil kalde kropsnært tøj, og uden tørklæde. Gør det dem til dårlige muslimer?" spurgte Ingrid Jensen, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Gellerup.
"Ja," svarede Karima Fahim prompte. "Det er syndigt ikke at bære tørklæde, for det er påpeget to steder i Koranen."
Bestyrelsesmedlem for det islamiske trossamfund, Ahmed Abu-Laban, der også sad i panelet, svarede mindre entydigt.
"Religion er et spørgsmål om perfektion. Selvfølgelig er en kvinde uden tørklæde ikke en dårlig kvinde. Men hvis vi taler om det perfekte samfund, så stræber vi efter, at kvinder bærer tørklæde," sagde han.

Krænkende
På trods af Ahmed Abu-Labans udglatning provokerede Karimas svar alligevel en ung dansk kvinde i salen.
"Som rettroende god katolik er jeg utrolig krænket over at høre, at det er mindre ærbart at gå udfordrende klædt. Så ligger det ærbare jo ikke i personligheden men i det ydre," sagde hun.
Jørgen Bæk Simonsen manede til besindighed.
"Vi skal passe på, at vi ikke i morgen ser unge muslimske kvinder som dårlige muslimer, fordi de ikke bærer tørklæde. Som vi allerede har hørt her i aften, så er der forskellige tolkninger af det her spørgsmål, og sådan er det med islam. Islam er ikke ens alle steder. Der er et fundament, der er ens, men der er forskel på, hvordan man er muslim. Hele forestillingen om, at islam er ét, er ganske enkelt ikke holdbar," sagde han.
En ung muslimsk kvinde, der ikke bar tørklæde og som modsat sine omkringsiddende veninder er iført en moderne figursyet trøje, nikkede bekræftende af Jørgen Bæk Simonsens ord. Også da han beskrev det, som han mener, er kernen i problemet.
"Tørklædediskussionen er indholdsløs og uden perspektiv. Det afgørende for mig er, at vi lærer at håndtere vores forskelligheder. Og det gør vi bedst ved at diskutere med hinanden om den måde, vi gør tingene på. Vi kan se her i aften, at der er mange, der ønsker at diskutere med udgangspunkt i respekt for forskellighederne. Det er den gensidige respekt, som skal forankres socialt," sagde han.

Fakta- Hijab
*I almindelig tale bliver muslimske kvinders tørklæde benævnt hijab, men i virkeligheden dækker ordet over hele den muslimske kvindes klædedragt.
Hijab kommer af det arabiske verbum hajaba, som betyder at skjule noget.
Præcis hvad hijab omfatter varierer fra land til land.
I Afghanistan og flere Golfstater betyder det total tildækning, inklusive øjnene.
I Iran betyder det lang cottoncoat og tørklæde eller eventuelt chador.
I Danmark betyder det ofte tørklæde, nederdel og en vid overdel eller jakke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her