Læsetid: 2 min.

Tragedien uden ende i Congo

23. marts 2000

De mange stridende parter i Congo-krigen overholder ikke fredsaftale,
og derfor har FN-mission lange udsigter

Befolkningen i Den Demokratiske Republik Congo må regne med endnu flere lidelser. Det står klart, efter at den største oprørsgruppe i går meddelte, at den ikke vil se stiltiende til, at en fredsaftale indgået for otte måneder siden gang på gang bliver brudt af præsident Laurent Kabilas styrker. Fornyede kampe vil udskyde FN's planer om en fredsbevarende styrke på ubestemt tid. Oprørsgruppen Congolese Rally for Democracy (RCD) rapporterer, at regeringsstyrker de seneste ti dage har angrebet oprørerne forskellige steder i det østlige Congo.
"Fra nu af vil vi ikke blot forsvare os, men vi vil også bruge vores ret til at forfølge angriberne helt til Kinshasa (Congos hovedstad, red.)," siger talsmanden Kin-Kiey Mulumba fra RCD til Reuters. Siden fredsaftalen blev indgået i juli i fjor, har krigen været lavintensiv. Men den har fortsat store menneskelige omkostninger: Titusinder har mistet livet, og omkring en million mennesker menes at være på flugt fra kampene. Alene inden for de seneste to måneder er op mod en kvart million mennesker blevet internt fordrevet i provinserne Nord- og Sydkivu, oplyser FN.

FN klar i kulissen
FN har fået Sikkerhedsrådets opbakning til at indsætte en fredsbevarende styrke i Congo på 5.000 soldater og 537 fredsobservatører. Styrken er i øjeblikket ved at blive sat sammen, og Danmark har f.eks lovet at stille med tre officerer.
Ifølge FN-generalsekretær Kofi Annan kan styrken være parat til udstationering i slutningen af juni.
Forudsætningen for et stærkt forøget FN-engagement i Congo er dog, at de stridende parter i praksis overholder den våbenhvile, som er en del af Lusaka-fredsaftalen.
Gårsdagens melding fra RCD og de faktiske kamphandlinger tyder ikke meget på fredsvilje.
Der er mange involverede i krigen. Kabilas oprustede regeringshær har allieret sig med styrker fra Zimbabwe, Nambia og Angola samt forskellige militsgrupper i det østlige Congo. De tre hovedoprørsgrupper får støtte fra Uganda, Rwanda og Burundi.
Parterne har forskellige motiver til at være med i krigen, men det drejer sig især om magt og rådighed over mineraler specielt diamanter. Eksempelvis har eliten i Zimbabwe store interesser i miner i Congo, og tutsi-regeringen i Rwanda vil holde hutu-oprørsstyrker fra døren og beskæftige sit eget militær.

Ser sort ud
De mange involverede i krigen og de forskellige motiver fordærver muligheden for fred. Derfor kan krigen komme til at vare mange år endnu, vurderer eksperter som seniorforsker Stephen Ellis fra Center for Afrikastudier i Leiden, Holland, og professor emeritus Herbert F. Weiss fra City University i New York, USA.
Herbert F. Weiss beskriver i en nyudgivelse fra Nordiska Afrikainstitutet, hvordan forskellige politiske ledere har grund til at frygte freden, fordi den vil sætte dem ud af spillet.
Samtidig koster den lavintensive krig ikke så meget økonomisk, hvilket gør den mere tillokkende for nabolandene, der udfører store værdier i form af f.eks. diamanter, tømmer og sjældne fugle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu