Danske mediers billede af Tyskland oser stadig af henvisninger til 1864 og Anden Verdenskrig, viser ny Ph. D.
AFHANDLING
"Kun en grundlæggende nydefinition af dansk identitet vil føre til, at Tyskland får et bedre image i danske medier."
Sådan lød en af konklusionerne, da kommunikations- og kulturanalytiker Roy Langer onsdag lagde op til forsvaret af sin Ph.D.-afhandling om Tyskland i det danske mediebillede på Handelshøjskolen i København.
Med sin gennemgang af 4.772 indslag og avisartikler fra de syv største danske nyhedsmedier i en halvårsperiode i 1996 har Roy Langer gennemført den til dato mest omfattende analyse af Tysklands image i danske aviser og tv-nyheder.
Og det billede, der tegner sig - mere end 50 år efter befrielsen - "oser af henvisninger til 1864 og Anden Verdenskrig", som Roy Langer sagde under sit forsvar.
Den 429 sider lange Ph.D.-afhandling, der er skrevet på tysk, rummer talrige eksempler på kendte og ukendte debattører og skribenter, der ikke kan beskæftige sig med Tyskland uden at bruge ekstremt værdiladede ord lige fra "Lebensraum" til "fede pølsetyskere".
Tegn på bedring
Roy Langer havde forventet efterhånden at finde en bedring af Tysklands image i anden halvdel af 1990'erne - adskillige år efter Murens fald - men blev skuffet.
Alligevel konstaterer han, at der efterhånden er tegn på et mere nuanceret syn på Tyskland og landets rolle i danmarkshistorien. Blandt andet i nogle af de senere års historiske publikationer om "tyskerpiger" og danske soldater på Østfronten:
"Men måske tager det bare meget længere tid, end jeg havde troet," konstaterede han.
Det er ikke på avisernes udenrigssider, der står mest om Tyskland og tyskerne. De fleste artikler i Roy Langers materiale stammer fra sportssiderne og motorsektionerne.
Og når der står noget om Tyskland på sportssiderne, er anledningen ofte en dansk fodboldspiller i Bundesligaen. Når sportsjournalisterne skriver om det tyske fodboldlandshold, bruger de udtryk som "den tyske fodboldmaskine".
På de seriøse, udenrigspolitiske sider dominerer stærkt negative emner som nynazisme, vold mod udlændinge og terrorisme. Den positive historie om vellykket integration af indvandrere og flygtninge i Tyskland mangler i det materiale, Roy Langer har samlet.
Sommerhuse
En af hans centrale cases er debatten om den danske EU-særregel, der forbyder udlændinge - altså tyskere - at købe danske sommerhuse.
Debatten kom op i 1996 i forbindelse med en kampagne i Ekstra Bladet og bredte sig herfra til andre medier - især Jyllands-Posten og TV 2.
Den sproglige tone i sommerhusdebatten var rå og antitysk:
"Nu er frygten tilbage. Tyskerne køber huse rundt om i landet", "De gør det i Gråsten, de gør det på Rømø, de gør det snart overalt. Sidste melding går på, at tyskerne nu også køber huse på Lolland", "Stop tyskerne", "Tyskerne kommer" og "Tysk familie opkøber grænselandet".
I 1996 blev tyske sommerhuskøb fremstillet som et stort og voksende problem:
"Sagen endte med, at en håndfuld tyskere blev pålagt at sælge deres huse igen," konstaterede Roy Langer under sit forsvar.
Som et apropos til de associationer, emnet Tyskland - stadig - udløser i Danmark, var en af de tre opponnenter ved onsdagens Ph.D.-forsvar lederen af Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, professor Uffe Østergaard.
Han karakteriserede Roy Langers afhandling som "et meget fint bidrag til nationalismeforskningen".
