Læsetid: 4 min.

Tyveri af et verdensbillede

6. marts 2000

Fanatiske samlere synes ude efter Kopernicus' revolutionære værk om de himmelske sfærers revolutioner

I centrum
Der er inden for de seneste år rapporteret om i alt syv tyverier af en af den vestlige kulturs mest sjældne og betydningsfulde bøger: De revolutionibus orbium coelestium (Om omdrejningerne af himmelske sfærer) fra 1543 af Nicolaus Kopernicus.
Bogen har spillet en umådelig stor rolle i den vestlige kulturs historie og blev i små hundrede år omdrejningspunktet for striden om verdens indretning: Var Jorden centrum i Universet, som Kirken og de gamle autoriteter, Ptolemæus og Aristoteles, hævdede, eller var Solen centrum, som Kopernicus foreslog.
Striden gik selvfølgelig langt dybere, end en rent teknisk astronomisk diskussion. Den truede hele samfundets religiøse fundament: At Gud havde sat mennesket og Jorden i centrum, så mennesket kunne forvalte og fuldende Hans skaberværk.
Det ville være nærliggende, at se tyverierne af Kopernicus' bog som et fanatisk forsøg på at omskrive historien. At skrue tiden tilbage til den religiøse ortodoksis enkle verdensbillede. Men det er dog næppe fanatiske kristne fundamentalister fra bibelbæltet i USA, der står bag.
Snarere er det fanatiske samlere. Bogen vurderes til 2-3 mio. kroner.
Bogen er svært omsættelig, så tyvene løber en stor risiko. Ifølge den førende ekspert på området, Owen Gingerich fra Harvard-Smithsonian Center for Astrofysik, er der registreret 260 eksemplarer af bogen, hvoraf to befinder sig på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek i København. Jeg har selv for få dage siden haft dem i hånden.
Måske har Tycho Brahe brugt et af disse eksemplarer. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Tycho Brahe besad et eksemplar af Kopernicus' værk.

Striden
Hele Tycho Brahes arbejde kan ses som et forsøg på, at modbevise Kopernicus' påstand om, at Solen var i centrum. Undervejs konstruerede Tycho sit eget system, hvor Månen og Solen kredsede om Jorden, mens de andre planeter kredsede om Solen. Tychos system var langt det mest udbredte omkring år 1600. Men det var i øvrigt på grundlag af Tychos nøjagtige observationer, at Johannes Kepler i 1609 med sikkerhedkunne påvise, at Kopernicus havde ret.
Historien er alligevel ikke så simpel. Kopernicus' system havde mest karakter af spekulation. Og allerede de gamle grækere havde i øvrigt foreslået det samme. Og når Kopernicus i detaljer skulle regne planetbanerne, måtte han i praksis benytte sig af Ptolemæus' gamle opskrifter.
Den nøjagtighed, Kopernicus opnåede, var heller ikke bedre end den, man kunne få fra Ptolemæus' gamle epicycle-teori, som havde næsten 1500 år på bagen.

Den revolutionære
Modsat var Tycho anderledes revolutionær. Tycho var praktikeren, observatøren og fysikeren.
På grundlag af observationerne af den nye stjerne (supernovaen) i 1572 og kometen i 1577 kunne han med sikkerhed vise, at hele grundlaget for datidens verdensbillede - nemlig Aristoteles system af evige og uforanderlige krystalsfærer - var forkert.
Fælles for tidens lærde var imidlertid deres forankring i græsk/hellenistisk filosofi. Tycho var dybt forankret i hermetisk filosofi ('som foroven, så forneden') og dyrkede med stor iver alkymi, som han kaldte 'jordisk astronomi'.
Kepler var funderet i nyplatonisk og nypythagoræisk filosofi. Han var optaget af harmoniske relationer i naturen (der var en afspejling af de ideelle ideer), som det giver sig udtryk i hans berømte tredje lov - der siger, at kvadratet på en planets omløbstid om Solen er lig med kubus på planetens afstand til Solen.
Både Kopernicus, Tycho Brahe og Kepler var ligesom deres samtidige overbeviste om, at dyb viden om naturen havde at gøre med erkendelsen af Gud. Et synspunkt, der kan føres tilbage til den gnostiske tradition hvor 'gnosis' (indsigt/kundskab) fører til erkendelse af Gud, modsat den traditionelle kristendom hvor troen er det vigtigste. Dette gnostiske synspunkt præger også i nogen grad nutidens naturvidenskab, omend oftest usagt.
Nogle gange bliver det alligevel formuleret direkte, f.eks. i særlig tydelig grad af den berømte engelske fysiker Stephen Hawkings, der taler om gennem sin videnskab 'at forstå Guds tanker'.

Nyt verdensbillede, tak
Det paradoksale er vel, at Kopernicus, Tycho og Kepler på afgørende vis - på trods af deres egen intention - var med til at nedbryde den forstilling om et 'holistisk' univers, som de betragtede som en selvfølge.
Før dem blev viden betragtet som noget, der havde at gøre med filosofisk og religiøs viden - vel nærmest visdom - som var forbundet med mening for det enkelte menneske.
Efter dem blev viden sat lig med faktuel empirisk viden, som kunne danne grundlag for abstrakte naturvidenskabelige love.
I virkeligheden lever vi stadig med det verdensbillede, der blev skabt i Renæssancen. Og som har affødt den naturvidenskabelige, tekniske og materielle kultur, der dominerer hele kloden i dag. Og vi lever med konsekvenserne af dette verdensbillede.
Vi har opnået en dyb indsigt inden for fysik, kemi og biologi, og vi har anvendt denne viden på det teknologiske niveau på en sådan måde og i en sådan udstrækning, at vi ikke kan overskue konsekvenserne. Faktisk ser det ud til, at vi har globale ubalancer, som vi har svært ved at håndtere.
Essentielt har vi ikke brugt vores erfaring til at forny det verdensbillede, vi overtog fra Renæssancen. Det er vel en af de store udfordringer for det nye årtusinde.
Og en overvejelse over dette verdensbillede er vel værd at gøre sig her i år 2000, der jo som bekendt i virkeligheden er det sidste år i det gamle årtusinde.
Den overvejelse minder Kopernicus' gamle bog os om - det var nemlig den, der var med til at starte det hele.

Per Kjærgaard Rasmussen er astronom, ansat ved Astronomisk Observatorium, Niels Bohr Institutet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

hvor svært kan det lige være?

hvis det ikke var jordkloden som drejer om solen;
men solen der , og det ikke kun som tilsyneladende,
virkeligt bevæger sig og bevæges hen over himmelbuen;
så ville man jo kunne se hesten,
og hende der Sol, som så trækker solen.

-----

p.s. hvis der er andre
afgørende videnskablige beviser i evt. har brug for,
så skriv bare.

Heinrich R. Jørgensen

Ord, der er i brug i nutiden, såvel som dengang der var liv i den italienske renaissance, er interessante at observere. Ordene henviser ofte ikke længere til de samme begreber (ideer, forestillinger), og dermed heller ikke til de samme fænomener.

Den italienske renaissances videns-begreb er meningsfuldt. Det eneste man kan vide (med sikkerhed), er det man kan forvisse sig om må være sandt ved brug at tankens kraft.

Det man ikke kan forholde sig udelukkende ved tænkning, men må gøres til genstand for observation (måling) er kaldes i nutiden for viden.

På trods af at videnskaben helt korrekt fastslår, at faktuel viden er en umulighed, og følgelig heller ikke omtaler (objektiv) "faktuel viden" med et sådant nonsens-begreb. Derimod omtales faktuel viden som teorier, der kan være mere eller mindre velunderbyggede.

Det kunne være interessant med en opfølgning vedrørende bogtyverierne. Er der stjålet flere siden artiklen blev skrevet, eller er nogle af de stjålne bøger dukket op igen?

Men det er ellers en ret interessant artikel du fik gravet frem, Kim Gram.

Det ville være nærliggende, at se tyverierne af Kopernicus’ bog som et fanatisk forsøg på at omskrive historien.

---------

altså antallet af eksemplarer eller kopier taget i betragtninger, er det vel lidt usandsynligt evt. at kunne gennemføres, så det ville næppe nogen forsøge.

Nyt verdensbillede, tak
Det paradoksale er vel, at Kopernicus, Tycho og Kepler på afgørende vis - på trods af deres egen intention - var med til at nedbryde den forstilling om et ‘holistisk’ univers, som de betragtede som en selvfølge.
Før dem blev viden betragtet som noget, der havde at gøre med filosofisk og religiøs viden - vel nærmest visdom - som var forbundet med mening for det enkelte menneske.
Efter dem blev viden sat lig med faktuel empirisk viden, som kunne danne grundlag for abstrakte naturvidenskabelige love.

----
temmelig tæt på det rene ævl,

det ville være ønskeligt at emnet fik en videnskabelig fremvisning.
i stedet for at blive forvrænget af pkr.

Heinrich R. Jørgensen

At tale om "abstrakte naturvidenskabelige love" er bestemt noget ævl. Om det kan underkategoriseres i f.eks. purt, skært eller fælt ævl, tør jeg ikke afvise ;-)

Det var med Isaac Newton, at det blev påstået, at den fysiske verden (det faktuelle) fulgte nogle lovmæssigheder, der kunne gøres til genstand for videnskabelige undersøgelser. Dermed blev fysikken som videnskab undfanget, idet der var basis for det.

Det mente senere fysikere, var en vildfarelse. Albert Einsteins foretagsomhed på fysikken område, havde i vid udstrækning til hensigt at vælte den Newtonske forståelse af fysikken. Hvilket må siges at lykkedes. I det mindste for en stund -- kvantemekanikken ved siden den videnskabelige logik på hovedet. I stedet for at forestille sig hvor naturen agerer, og dernæst empirisk undersøger teoriens bæredygtighed, blev det (igen) empirien der formede teorien...

Newtons kunsttrick med at hævde et nyt videnskabeligt domænes berettigelse, er siden blevet gentaget af andre. Mest bemærkelsesværdigt er, at en tese om økonomi og penge som en selvstændig naturkraft, udgjorde grundlaget for etableringen af en selvstændig videnskabelig disciplin, med fokus på studierne af den evige og ufravigelige økomiske love, der gennemtrænger universet.

Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt blev Kopernicus's verdensbillede allerede "stjålet" allerede i 1617.

Lutheraneren Andreas Osiander havde fået opgaven med at udgave tredje udgave, og skriver et ekstra forord foran det oprindelige, uden at angive at det ikke er forfatterens eget forord det drejer sig om. Kopernicus's intentionen fordrejes, og udlægges til at være noget ganske andet end hvad de var.

det er jo tvivlsomt om det lige er
arbejdere, s.k. jævne folk, som fastholder metafysik,
( bla. hævder, mere end kun rygter at bla. meget af den såkaldet "hippie"matematik, "rod"matematik, "kaos"matematik, "brud"matematik,
er mange socialdemokrater og især mange kommunister førende indenfor )http://www.information.dk/telegram/275695

det ville tænkeligt være for mistroende at ane

at nogle videnskabsfolk
bruger lettere mystificisme-krydrede offentliggørelser,
såsom dette

http://www.information.dk/telegram/292873

eller : copernicusmysteriet,
til at øge

(sær)bevillinger,
donationer,
tilstrømmede studerende,

eller måske sælger de ud af arvesølvet til samlere?

bla.a mange cabaretfolk og cirkusfolk mener
jo at: det næppe er tyngdekræfterne, men penge,
der får kloderne til at gå rundt.

til megen øvrig kritik af matematik, kan tilføjes
at hvis nogle lærer hævder
( som del af undervisningen! )
at der findes noget eller nogle, f.eks. TALENE;

som BÅDE er OG er uforanderlige

–––––

og det er der da vist mange skolelærerer som
( endnu )
ofte hævder, i det udbredte fag matematik;

( temmelig upåagtede om hvad det egentlig er de så der hævder )
for det jo så nogle
( forbløffende lidt kritiserede )
slagse religiøs forkyndelser

socialisme, communisme, fælleseje, hvor arbejderne fælles styrer produktionsbetingelserne;

--------

altså samfundsordner hvor råd, endog fra mig :-|,
kun er forslag

“While studying at University of Rostock in Germany, on 29 December 1566 Tycho lost part of his nose in a sword duel against fellow Danish nobleman (and his third cousin), Manderup Parsberg. Tycho had earlier quarrelled with Parsbjerg over the legitimacy of a mathematic formula, at a wedding dance at professor Lucas Bachmeister’s house on the 10th, and again on the 27th. Since neither had the resources to prove the other wrong, they ended up resolving the issue with a duel.

--------

tyge fandt, efter sigende, derefter at følgende "euclidagtige" måder er mindre ringe:

med grækerne blev beviserne det essentielle og først grækerne forstod at disse beviser i sidste ende måtte hvile på en række ubeviste udsagn - axiomerne. ( fra en artikel på information.dk om
matematik )