Læsetid: 3 min.

Man skal udtrykke sig!

23. marts 2000

Wassily Kandinsky og Arnold Schönberg var ikke blot nære venner, men også kunstneriske åndsfæller i opgøret med traditionen

Udstilling
Wien - "Enhver udformning, som tilstræber traditionelle virkninger, er ikke helt fri for bevidst handling. Men kunsten tilhører det ubevidste!", skrev den malende komponist Arnold Schönberg i begyndelsen af 1911 til den musikbegejstrede maler Wassily Kandinsky.
De to kunstnere havde på det tidspunkt indledt et bekendtskab, som varede frem til 1936 (Kandinsky døde 1944, Schönberg 1953). Bekendtskabet begyndte som et venskab, der i sin intensive form imidlertid kun varede i omkring tre år. Det blev til gengæld nogle afgørende år for de to kunstnere. I denne tid modnedes nogle af de forestillinger hos dem, som i samspillet med kollegaer og elever blev banebrydende for toneangivende strømninger i det 20. århundredes modernitet.
Derfor er det en oplagt tanke, som Schönberg-centret i Wien, (grundlagt 1998) har taget op i en særudstilling at tematisere dette venskab og forsøge at demonstrere, hvad det byggede på, hvad det førte til, og hvordan det fungerede i vekselvirkning med andre.
Ikke færre end 120 malerier, 80 manuskripter, akvareller og tegninger har Schönberg-centret bragt sammen fra
St. Petersborg, München, Paris og Vaduz. Hertil kommer et diasshow, som gengiver uddrag af breve fra de to kunstnere til hinanden og udtalelser af dem om hinanden. Altsammen er det så også forsynet med musik af Arnold Schönberg.

Den anti logiske vej
Det hele begyndte med, at Kandinsky 2. januar 1911 i München sammen med andre medlemmer af den "Nye kunstnerforening," hørte en koncert med værker af Schönberg. Det fik ham til at skrive denne et brev, hvori det hedder "at harmonien af i dag kan ikke findes på den geometriske vej, men på den direkte antigeometriske, antilogiske. Det er dissonansernes vej i kunsten, i maleriet såvel som i musikken."
Hertil svarede Schönberg omgående med et brev, hvori han udtrykte sin fulde tilslutning til Kandinskys opfattelse, bl.a. med det indledende citat og han fortsatte: "Man skal udtrykke sig! Umiddelbart udtrykke sig! Man skal ikke udtrykke sin smag, eller sin opdragelse eller sin forstand, sin viden, sin kunnen."
Udstillingen i Wien dokumenterer, at de to kunstnere uafhængigt af hinanden er kommet til overensstemmende opfattelser. Med deres åbenhed over for alt nyt, med deres 'umiddelbarhed' formår de at slå bro over grænsen mellem musik og maleri. Oplevelsen af Schönberg-koncerten i München gav sig udtryk i Kandinskys bekendte maleri Impression III Concert, og Arnold Schönberg var selv en passioneret maler.
En række af hans malerier afslører tydeligvis et slægtskab med Kandinsky. Især Schönbergs landskaber og portrætter, men også hans studier i hænder viser, hvordan han gradvist opløser formerne. Og i højere grad lader farverne virke. Men han er langt mindre suveræn heri end Kandinsky, og hans bestræbelser er langt mindre 'umiddelbare'.

Åndeligt slægtsskab
Arnold Schönberg trak sig da også tilbage fra udstillinger efter de tre år, hvor han stod Kandinsky særligt nær. Forinden havde han både været med på "Den blå Rytters" udstillinger og ydet bidrag til tidsskriftet af samme navn. Dette tidsskrift bragte også en kort berøringsperiode mellem Kandinskys venner og elever på den ene side og Schönbergs elever Alban Berg og Anton Webern på den anden side. Wienerskolen, som de var hovedtalsmænd for, udviklede sig i nogle henseender parallelt til "Den blå Rytter."
Verdenshistorien bragte de to venner fra hinanden, Schönberg måtte rykke ind som tysk soldat, Kandinsky vendte tilbage til Moskva og oplevede revolutionen og den første tid efter revolutionen. Alligevel sker der ændringer i deres kunst, som forløber parallelt og beviser deres åndelige slægtskab. Uafhængigt af hinanden skifter de i begyndelsen af tyverne til en vis formalisme, Schönberg i sin tolvtone-metode, Kandinsky i sin Bauhausstil.
På samme tid led venskabet imidlertid endegyldigt skibbrud. Schönberg havde hørt et rygte om antisemitisme i Bauhaus-kredsen og hos Kandinsky selv og var uforsonlig. I sit sidste brev til Schönberg fra 1936 fastholdt Kandinsky derimod deres åndelige slægtsskab og slog endnu en gang bro mellem musik og maleri: "Maleriet har indhentet musikken, og begge har nu en stadigt stigende tendens til at skabe 'absolutte' værker, d.v.s. fuldstændigt 'objektive' værker, som ligesom naturvidenskaberne rent lovmæssigt vokser 'af sig selv' som selvstændige væsener."

*Schönberg/Kandinsky - Blauer Reiter und die Russische Avantgarde. Arnold Schönberg Center, Schwarzenbergplatz 6, Wien, indtil 28. maj 2000

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her