Læsetid: 2 min.

VERDENSMUSIK

28. marts 2000

Forårsfantasi
*Der er meget musik i Djivan Gasparyans mørke træblæser, duduk'en. Den armenske virtuos er en mester på sit melankolske instrument og har tillige en betagende stemme, der smelter sammen med de dybe billedskabende toner i hans egne kompositioner. Anden-, tredje- og fjerdestemmen spilles af Gasparyans elever, på bas-duduk, der med hårfine udsving ligger som en dyb brummende resonansbund under mesterens musik og de elegante strengeinstrumenter, som til gengæld nærmest 'løfter' foråret ud af højttalerne. Fire stykker til fordybelse.
Djivan Gasparyan & Ensemble: Armenian Fantasies. Network. (Import: Verdenshjørnet, MS)

Vuggeviser
*Den vanligt suveræne sydafrikanske jazztrompetist Hugh Masekela fejrer sin 60 års fødselsdag med en Europaturné og en plade med den rammende titel Sixty. Masekela har tilbragt halvdelen af sit liv i eksil og har nu, vendt øret mod hjemlandets vemodige sange. Det er der kommet en meget storladen plade ud af, der desværre også er lidt vel lang i spyttet. Masekela er ellers kendt for at overraske. Men overraskelser er der ikke mange af på denne skive. Sixty er på én gang overlæsset og søvndyssende intetsigende. Vi må håbe, at hans koncerter i København og Århus til maj spænder bare en anelse videre For ellers falder vi i søvn.
Hugh Masekela: Sixty. Sony Jazz

Blændende blues
*Det blinde par fra Mali, Amadou & Mariam, beviser med deres andet internationale udspil og evigt knirkende, rykkende Mali-blues, at de er kommet for at blive. Tje ni Mousso er en suveræn plade, hvor Amadous karakteristiske guitarriffs slynger sig elegant om Mariams store, lidt rustne stemme i tilpas afvekslende kompositioner. Ægte bluesmusik med nerve og rødderne solidt plantet i Vestafrikas røde jord: krydsbefrugtet på sin tur over dammen, uden at have mistet sin dyd og sit lokale præg.
Amadou & Mariam: Tje ni Mousso. Polydor/Universal

Havfrueskum
*Caribe! Caribe! fra det amerikanske label Putumayo rider med på latinbølgen og lægger med sine sange fra Caribien op til party på stranden og havfruer i farvandet. At dømme efter pladens cover er livet på de kanter sorgløst og fuldt af musik. Er caribisk musik virkelig så pæn? Størsteparten af de ti numre er metermåls-zouk og ditto reggae af den slags, der ikke sætter mange spor i øresneglen. Men lægger man øret dybt til de eksotiske konkylier rummer skiven faktisk også enkelte numre af en vis kaliber.
Caribe! Caribe. Putumayo World Music. (Import: Temba Music)

Museumsmusik
*Optagelserne på denne plade med det legendariske maliske statsorkester Rail Band du Buffet de la Gare går tilbage til starten af 70'erne. Det kan man godt høre. Men det gør ikke noget, at det skratter, for stemningen er varm og autentisk. Og det er et lille stykke historie. Fra Salif Keïtas første år, indtil han forlod Rail Band for at starte Les Ambassadeurs du Motel og overlod mikrofonen til Mory Kante.
Rail Band - Mory Kante & Salif Keïta. Sonodisc. (Import: Amigo)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her