Læsetid: 5 min.

Vladimir Putin og oligarkerne

29. marts 2000

Bliver den nyvalgte præsident de russiske finansbaroners skødehund eller banemand?

MOSKVA - Når Boris Beresovskij er i røret tager Ruslands fungerende præsident Vladimir Putin altid telefonen.
"Jeg ringer til ham en gang om måneden. Han har aldrig afvist at tale med mig," fortalte den politisk særdeles indflydelsesrige finansmand for nylig i et åbenhjertigt interview med Moskva-avisen Vedomosti.
Beresovskij er den kendteste figur i den gruppe af finansbaroner med vidtstrakte økonomiske og politiske interesser, som i Rusland går under betegnelsen 'oligarkerne.'
Oligarkerne menes at have stor indflydelse bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, men Putin har i valgkampen signaleret, at han vil begrænse deres magt.
I Kreml har Putin har samlet en række af sine tidligere kolleger fra årene i den sovjetiske sikkerhedstjeneste omkring sig. Det erklærede formål er at bekæmpe korrup- tionen i samfundet, men Putin kan også bruge sin nyvundne magt til at begrænse oligarkernes indflydelse.
"Hvis Putin vil sætte Beresovskij i fængsel, så kan han sagtens gøre det," siger Vladimir Pribylovskij, chefanalytiker hos Panorama-tænketanken i Moskva, til Information.
"I spillet mellem den politiske magt og finansmagnaterne har politikerne nu overtaget," tilføjer han.
Et opgør med udvalgte oligarker ville passe fint med Putins valgløfter om at styrke den russiske statsmagt og bringe orden i økonomien. Det ville desuden være et populært skridt i et land, hvor flertallet ser med skepsis på den nye overklasse af superrige magnater.
Men iagttagere i den russiske presse tvivler på Kremls politiske vilje til at tage et dybtgående opgør med oli-garkerne. De vurderer, at Putin ind til videre snarere vil bevare status quo.
"At fjerne Beresovskij fra magten bliver ikke helt enkelt," mener Nikolaj Vardul, økonomisk-politisk redaktør på ugebladet Kommersant Vlast.
"Og selv hvis det lykkes er der ingen garanti for at andre grupper af oligarker ikke i stedet får styrket deres positioner," siger han.

Moderne Rasputin
Beresovskij er den mest farverige skikkelse blandt Ruslands oligarker, og hans svimlende karriere giver et indblik i det nye Ruslands omtumlede politiske liv.
Fra en tilsyneladende ydmyg baggrund som videnskabsmand i Sovjet-perioden opbyggede Beresovskij gennem Jeltsin-årene et kolossalt forretningsimperium.
Han kontrollerer Ruslands største bilfabrik AvtoVAZ, luftfartsselskabet Aeroflot, olieproducenten Sibneft og, måske vigtigst af alt, landets ene nationale tv-kanal ORT.
Både i valgkampen op til parlamentsvalget og i præsidentvalgkampen har ORT været Putins mest aggressive propaganda-talerør.
Beresovskij lægger selv ikke skjul på, at han har været med til at finansiere og udtænke Putins succesfulde valgkamp.
På spørgsmålet 'Står der i dag nogen kapital bag Putin?', svarer Beresovskij lidt fornærmet: "Selvfølgelig. Hvad mener De? - er jeg ikke kapital?"
I de russiske medier har Beresovskijs skikkelse efterhånden antaget næsten mytiske proportioner. Han fremstilles som en moderne Ras-putin, der først styrede tidligere præsident Boris Jeltsin, og som nu så godt som egenhændigt har 'opfundet' Putin.
Putins stabschef Aleksander Volosjin er kendt for at have et nært forhold til Bere-sovskij - og det samme siges om Mikhail Kasjanov, der er favorit til at blive Ruslands nye ministerpræsident.
I en nylig rating i dagbladet Nesavisimaja Gazeta blev Beresovskij placeret som Ruslands næstmest indflydelsesrige person kun overgået af Putin.
Han er da heller ikke bleg for at give Putin lidt gode råd med på vejen.
"Jeg mener det er meget vigtigt ikke at forcere Putin. Det er meget vigtigt at han selv laver sine fejltagelser - og Gud give, at de ikke bliver alvorlige," siger Beresovskij i en faderligt overbærende tone.

Putins kasserer
Beresovskij har dog en række skrappe konkurrenter i kampen om at få den nye præsident i tale, og han kan meget vel risikere at miste sin indflydelse, mener nogle analytikere i Moskva.
"De russiske oligarker er en slags bureaukratiets kasserere. Beresovskij var en af Jeltsin-klanens kassemestre, men Putin har sine egne," vurderer analytikeren Pribylovskij.
Han peger på lederen af bank- og industrigruppen Alfa, Pjotr Aven, som en af Putins vigtigste støtter blandt oligarkerne.
Aven var minister i Jegor Gaidars reform-regering i 1991-92, men har siden opbygget sit eget forretningsimperium med investeringer i blandt andet bankvæsen og olieproduktion.
En anden kendt oligark, Anatolij Tjubajs, der både er liberal politiker og leder af Ruslands elforsyning, har også længe været på god fod med Putin.
De kommer begge fra Skt. Petersborg, og Tjubajs var med til at skaffe Putin arbejde i Kreml i 1996, da denne forlod Petersborg.
Putins sejr i præsidentvalget har påny sat gang i rygter om at Tjubajs kan gøre et come-back i Ruslands regering.
"Rygtesmedene har allerede 'foræret' Anatolij Tjubajs den fine stol i det Hvide Hus (Ruslands regeringsbygning, red.)," skrev dagbladet Sevodnja igår.
Forholdet mellem Putin og Tjubajs er dog tilsyneladende noget anspændt.
Putin har i de seneste måneder kritiseret elforsyningens arbejde flere gange, hvilket er blevet opfattet som en advarsel til Tjubajs.
Hidtil har Tjubajs imidlertid kunnet sidde relativt sikkert i sin direktørstol, fordi de udenlandske aktionærer - som han har et godt forhold til - kan blokere for enhver ændring af direktionen. Men denne uge har det forlydt i russisk presse, at regeringen søger at omgøre den bestemmelse, der freder Tjubajs, hvilket vil gøre livet langt mere usikkert for ham.

Pragmatisk Putin
Under valgkampen gav Putin udtryk for, at han ønsker at "få fjernet oligarkerne fra magten."
Det er en idé, der finder stærk opbakning blandt hans reformorienterede støtter.
"Statsmagten skal frigøres fra finansgruppernes urimeligt store indflydelse," siger Sergej Stankevitj fra Unionen af Højrekræfter, et af Putins støttepartier.
Men der er nu ikke meget, der tyder på, at det har givet sved på panden hos, for eksempel, Beresovskij, der tilskriver Putins udtalelser rent taktiske hensyn.
"Som hos enhver normal politiker er hans handlinger pragmatiske. Han sagde, at oligarkerne skal være lige så langt fra magten som alle andre. Det er normalt, og helt rigtigt. Det er bare urealiserbart. Men ordene er de rigtige. For vælgerne," siger Beresovskij.
For nylig kunne et selskab med forbindelser til Bere-sovskij og en anden oligark, olie-magnaten Roman Abramovitj, da også sikre sig kontrol med op mod 70 procent af Ruslands profitable aluminiumsindustri uden det udløste protester fra regeringens side.
Det kan være sporene fra tidligere forsøg på at komme oligarkerne til livs, som skræmmer Putin.
For flere ministerpræsidenter har i tidens løb knækket nakken i forsøg på at be-grænse oligarkernes indflydelse.
Den liberale daværende ministerpræsident Sergej Kirijenko forsøgte i sommeren 1998 at tvinge naturgas-monopolet Gazprom til at bidrage med flere skatter til den slunkne statskasse.
Det udløste en meget skarp reaktion fra Gazproms præ-sident, Rem Vjakhirev, en af Ruslands afgjort mest indflydelsesrige oligarker, og det var med til at fælde Kirijenko nogle måneder senere.
Tilsvarende synes eks-ministerpræsident Jevgenij Primakovs offensiv mod Bere-sovskijs økonomiske interesser i vinteren 1998/99 at have udløst Jeltsins fyring af Primakov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu