Læsetid: 1 min.

Aktiverings- projekt lukket

8. april 2000

Et af de kontroversielle aktiverings-projekter, Information satte fokus på i efteråret, er nu blevet stoppet

Arbejdsløse i Frederiksværk Kommunes aktiveringsprojekt 'Stafetten' skal ikke længere pakke rawplugs for virksomheden Expandet Screw Anchors A/S.
Det arbejde kan nemlig sidestilles med almindeligt lønnet arbejde, og det er ulovligt ifølge aktiveringslovgivningen, fordi det giver konkurrenceforvridning.
Det siger Lissi Petersen fra arbejdsmarkedsrådet, der fredag besluttede at stoppe arbejdet efter behandling af en klage, indsendt i november af Landsorganisationen af Arbejdsledige.
Erling Frederiksen, der er formand for Landsorganisationen af Arbejdsledige er glad for, at arbejdet stoppes. Årsagen til klagen var, at de aktiverede udførte almindeligt arbejde uden at have en almindelig lønmodtagers rettigheder. Men Landsorganisationens udestående med Frederiksværk Kommune slutter ikke med afgørelsen. Erling Frederiksen har fået aktindsigt i Stafettens regnskaber og har her fundet grundlag for en politianmeldelse.
I kolonnen ud for det kommunale projekts indtægter står der nemlig nul.
"Når de aktiverede pakker for et privat firma, der fungerer på det frie marked, så undrer det mig, at firmaet ingenting har betalt. Det er absurd, at et firma med en millionomsætning skal have udført en så væsentlig del af deres produktion fuldstændig gratis," siger Erling Frederiksen, der gætter på, at Expandet har sparet en mio. kroner på de aktiverede.
Susanne Bjerrum, chef for beskæftigelsessekretariatet i Frederiksværk Kommune, er ked af, at kommunen nu får et aktiveringssted mindre, men hun mener ikke, at der er noget galt med regnskaberne.
"Jeg bliver nødt til at have regnskabet foran mig, for det lyder umiddelbart mærkeligt. Men det kan være, at vores indtægter først er faldet i 2000. Virksomheden har betalt os lige så meget, som de betaler andre for det samme arbejde. Men vores indtægter har været meget små, fordi det har været uendeligt lidt pakkearbejde, vi har leveret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu