Analyse
Læsetid: 5 min.

Aukens vandkraft-dilemma

7. april 2000

Miljøminister Svend Auken er normalt ikke en fåmælt herre, men når talen falder på vandkraften i Gudenåen, savner han ord. Der er ellers nok at tale om

Socialdemokraten Svend Auken har et problem. Han er på én og samme tid chef for miljøpolitikken i Danmark og minister for energien. Og det er ikke altid lige nemt at få plads til begge kasketter på toppen af ministerens lange krop.
Svend Aukens dilemma træder tydeligt frem i sagen om fremtiden for et vandkraftværk ved Gudenåen.
Miljøministeren har ansvar for naturgenopretning, mens energiministeren har en svaghed for CO2-fri grøn energi. Man skulle tro, at disse opgaver gik hånd i hånd, men sådan er det ikke altid.
Sagens kerne er Gudenåcentralen, også kaldet Tangeværket, som siden 1918 har haft ret til at udnytte Gudenåens vand til at lave el-kraft.
Den 8. januar 2001 udløber Tangeværkets lovfæstede ret til at dæmme Gudenåen op og omdanne åens kraftfulde strøm til el-energi. Herefter skal der tages stilling til, om vandkraftværket skal lukkes og åen gives sit oprindelige forløb tilbage, eller om værket kan få lov til at køre videre som hidtil.
Værkets opstemning af Gudenåens vand i den kunstige Tange Sø betyder, at smådyr, fisk og oddere ikke kan vandre frit op og ned ad åen. De bremses og kan ikke komme videre, når de møder vandkraftværket. Også vandkvaliteten forringes, fordi Gudenåens selvrensende effekt sættes ud af kraft, når den løber ind i Tange Sø.
Der burde altså være nok at tage fat på for miljøministeren.
Selvom Svend Auken holder tand for tunge og ikke vil melde klart ud, hvilken fremtid han ønsker for Tangeværket (trods Informations utallige forespørgsler), så kan man ved at følge hans embedsmænds arbejde i Skov- og Naturstyrelsen få en mistanke om, at Svend Auken i denne sag er under pres fra anden side for ikke at lukke vandkraftværket.

Mistanken næres af en række sære krumspring i Skov- og Naturstyrelsen.
Af den 80 år gamle Tange-lov fremgår det, at det ved lov skal bestemmes, hvad der skal ske med vandkraftværket, når koncessionen udløber.
Til trods for de utvetydige formuleringer i Tange-loven har Skov- og Naturstyrelsen på vegne af ministeren undersøgt, om det mon ikke skulle være muligt alligevel at hægte Folketinget af beslutningsprocessen.
I stedet for at lade de folkevalgte stemme sig frem til en løsning ville Skov- og Naturstyrelsen rent administrativt give værket lov til at fortsætte driften. Eller eventuelt lægge afgørelsen over til Viborg Amt - vel vidende at amtet ikke har midlerne til en kostbar naturgenopretning, hvis værket skal lukkes. Amtet ville derfor kunne blive fristet eller tvunget til at lade Tangeværket fortsætte som hidtil.
Da Tangeværket blev bygget i årene efter Første Verdenskrig, var det så som så med miljøovervejelserne. Men hurtigt viste det sig, at selv et vandkraftværk, der leverer grøn elektricitet, kan have en ødelæggende effekt på miljøet. Tangeværket betød bl.a., at Gudenålaksen uddøde. Laksen kunne ikke komme forbi dæmningen ved kraftværket. Dermed var fiskene afskåret fra at nå frem til gydeområderne højere oppe i Gudenåen, og få år efter opførelsen af Tangeværket blev den sidste Gudenålaks fanget.

Lystfiskere og biologers tale om at lukke Tangeværket og tømme Tange Sø for vand for at få laksen tilbage har fået det til at gyse i lokalbefolkningen, som kæmper for at bevare søudsigten og mulighederne for at sejle på søen.
Men ifølge bl.a. Danmarks Fiskeriundersøgelser kan man få både en renere sø, naturgenopretning og laks i Gudenåen, hvis man vælger en løsning, hvor man graver et nyt å-løb, så åen kan føres uden om søen.
Prisen er 50 millioner kroner, men ulempen ved forslaget er, at der så ikke bliver noget vand til Tangeværket, som dermed må indstille driften. Imidlertid har vandkraftværket rent forsyningsmæssigt udspillet sin rolle for årtier siden. En håndfuld moderne vindmøller kunne erstatte den energimængde, vandkraftværket laver. Det kan altså ikke med rimelighed antages, at Energiministeren plages af bekymringer for, om man mon fortsat vil være i stand til at skaffe strøm til alle danske hjem, hvis Tangeværket lukkes.
Af interesse for forståelsen af sagsforløbet er, at en række socialdemokratiske lokalpolitikere har kontante interesser i vandkraftværkets beståen.
Uden statens tilskud til vedvarende energiproduktion ville Gudenåcentralen hvert år præsentere et millionstort underskud. Men med skatteydernes hjælp bliver det til flotte tal på bundlinjen.
Overskuddet kommer ikke direkte forbrugerne til gode i form af lavere priser. Pengene kanaliseres i stedet over i et par midt- og østjyske kommunekasser, og ser man på, hvem der sidder på disse pengekasser, forstår man måske bedre Svend Aukens dilemma.
Gudenåcentralen er et andelsselskab ejet af en række kommuner og el-selskaber i fællesskab.
Selskabets bestyrelsesformand er den socialdemokratiske viceborgmester fra Bjerringbro, Bent Kornbek. Næstformand er medlem af Århus Byråd Knud Erik Mortensen (S). Og han har selskab af en anden århusiansk socialdemokrat, den tidligere byrådskollega Jens Arbjerg Pedersen.
Overskuddet fra elproduktionen på Gudenåcentralens vandkraftværk fordeles mellem andelshaverne.
Hovedandelshaveren er Århus Kommune. I 1997 fik Århus på den konto et indirekte bloktilskud på lige over en million kroner. I 1998 strømmede 770.000 kroner fra Gudenåcentralen og direkte ned i kommunekassen.

Århus Byråd har socialdemokratisk flertal, og borgmesteren i Århus er socialdemokraten Flemming Knudsen, som, inden han blev borgmester, sad i bestyrelsen for... Gudenåcentralen.
Bestyrelsesmedlemmerne sidder ikke med hænderne i skødet og nyder udsigten fra Tangeværket over Gudenåen og Tange Sø. Der bliver også tid og råd til spændende udflugter til udlandet for at kigge på vandkraft og fisketrapper.
Turen er bl.a. gået til Holland, Frankrig, Sverige, Island og Skotland.
Ud over at rejse, modtage diæter og kilometerpenge falder der også lidt håndører af. Bestyrelsesformand Bent Kornbek får omkring 24.000 om året for ulejligheden, næstformanden, medlem af Århus Byråd Knud Erik Mortensen, modtager godt 18.000 kr, og de øvrige otte medlemmer af bestyrelsen får hver ca. 12.000 kr.
Så det betaler sig for socialdemokraterne at lade turbinerne køre i Gudenåen. Det giver penge både i kommunens kasse og i egne lommer.
Sagen om vandkraftværket er fortsat fyldt med ubesvarede spørgsmål: Hvad mener ministeren, der skal ske, når koncessionen rinder ud til næste år? Hvorfor trækker beslutningen ud? Hvilken rolle spiller de interesser, en række socialdemokratiske lokalpolitikere har i værkets beståen?
Løsningen med at føre Gudenåen uden om Tange Sø burde være guf for ministeren. Den løsning skåner ikke alene Tange Sø fra nedlæggelse, men tilgodeser samtidig vandkvaliteten og sikrer dyrelivets vandringer i Gudenåen. Altså en løsning, som måtte kunne tilfredsstille både beboerne rundt om kraftværkssøen ved Tange og lystfiskere og naturfolk, som ønsker fuld valuta for den milliard, der er investeret i at gøre Gudenåen til et renere vandløb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her