Læsetid: 4 min.

Nu skal BBC igen være sjov

15. april 2000

Briternes radio og tv-flagskib, BBC, skal have ledelse frem for administration og lave programmer i stedet for strategipapirer

LONDON - For en gangs skyld passede metaforerne, da Greg Dyke overtog posten som BBCs generaldirektør efter John Birt i januar.
Det virkede faktisk, som om Dyke virkelig var en "ny kost", der nu skulle til at feje fortidens mølkugler ud, og at der var tale om en ny, "frisk vind" i korridorerne.
Dykes uhøjtidelige image hjalp også med umiddelbart at gøre ham populær. Noget af det første, han gjorde, var at sløjfe den ret til bil med chauffør, som topledelsen hidtil har haft.
Derudover gik Dyke med det samme i gang med at ændre den management-kultur, som forgængeren, John Birt, havde introduceret, og som var stærkt forhadt blandt de folk på BBC, der faktisk laver programmer og udsendelser.
Dyke manifesterede sig som en mand, der synes, det er vigtigere at lave radio og fjernsyn til de folk, som jo betaler for gildet i form af licenspengene, end det er at skrive det ene oplæg efter det andet om strategi og udvikling og så i øvrigt beskæftige rene horder af jakkesætmennesker med at skubbe papirerne rundt på skrivebordene.

Indre marked væk
Rent konkret vil Dyke modificere det såkaldte indre marked på BBC, hvor 190 enheder har skullet købe og sælge af hinanden. For eksempel skulle den ene enhed bestille et program, hvorefter en produktionsenhed ville producere det. Ville en enhed have fat i en gammel indspilning af noget musik eller nogle avisudklip, måtte den betale for det hos den pågældende arkivenhed. Og så videre.
Markedet opgives ikke som sådan, men der bliver betydeligt færre enheder til at købe og sælge - nærmere betegnet 50.
Det ventes, at BBC nu vil skille sig af med hundredevis - måske op til tusinde - af de ansatte, som har siddet på det tunge bureaukrati.
Men visse kommentatorer har peget på, at Dyke måske hellere vil koncentrere sig om effektivisering og besparelser ved at samarbejde med den private sektor.
For eksempel har Dyke indledt samtaler med det store, nordengelske tv-selskab Granada om et samarbejde med BBC's afdeling i Manchester. Sådan et samarbejde kunne f.eks. føre til, at et BBC-hold arbejdede med på et program, der blev fremstillet af Granada og vice versa.
Under alle omstændigheder vil Dyke spare penge, hvad enten det så bliver ved at fyre bureaukrater en masse eller på anden måde.
Han sagde for nylig, at den del af BBC's budget, som bliver brugt på bureaukrati, vil falde fra 24 procent til 15 procent i løbet af fem år. Og de sparede penge skal kanaliseres hen, hvor BBC's egne ansatte helst vil se dem - nemlig til programmagerne.
I en tale til de ansatte for kort tid siden sagde Dyke, at BBC vil bruge mindst 100 mio. pund - ca. 1,2 mia. kroner - mere på programmer og udsendelser i år. Fra næste år vil besparelser og en forhøjelse af licensen give BBC-folkene omkring 200 mio. pund - ca. 2,4 mia. kroner - mere om året.
Men folk skal ikke se frem til nye, højpandede debatprogrammer og den slags. Hovedparten af pengene skal gå til drama og underholdning.
Der er ikke noget at sige til, at de kreative blandt BBC-folkene synes rigtig godt om Dyke.
Tilfredsheden skærpes yderligere af, at han har lovet at give programfolket mere indflydelse i BBC's ledelse. Der vil nu blive en eksekutivkomité med 17 direktører, hvoraf de ni vil have ansvar for programskabelse. Det er fire mere end nu.

Sporten ud - filmen ind
En af de helt store kontroverser inden for britisk tv de seneste år har været rettighederne til sportsbegivenheder.
Kommercielle tv-kanaler har budt tårnhøje summer for rettighederne til de mest prestigefyldte fodboldkampe og andre populære sportsgrene.
Her har Dyke skåret igennem og sagt, at der er grænser for, hvor meget BBC vil være med til at byde den slags rettigheder op.
"Vi kan ikke retfærdiggøre at tage enorme pengebeløb fra licensbetalerne og give dem til fodboldspillerne," siger han.
Til gengæld er der forlydender om, at han vil se nærmere på mulighederne for at lancere en sportskanal à la Sky Sport på kommerciel basis.
En anden kommerciel aktivitet, Dyke ventes at opdyrke, er filmproduktion.
Dyke planlægger at skabe en ny filmafdeling, som skal lave biograffilm. Gerne i samarbejde med eksterne producenter og distributører - ikke mindst i USA, som er et stort og lukrativt marked.
BBC har før produceret filmsuccesser - f.eks. med Mrs. Brown om Dronning Victoria, som sikrede den britiske skuespillerinde Judi Dench en Oscar-nominering.

Glade arbejdere
Medarbejdernes moral var ikke ligefrem høj under John Birts regime, som han kaldte "permanent revolution". De gladeste folk på BBC dengang var de eksterne konsulenter, som tjente styrtende summer på at fortælle skabersjælene på BBC, hvordan de skulle organisere og administrere.
Dyke vil gøre BBC til et sted, hvor det igen bliver sjovt at arbejde, og hans initiativer indtil videre har givet de omkring 22.000 medarbejdere håb. Desuden har han gjort op med BBC's tradition for helst at ville ansætte folk med eksamen fra Oxford og Cambridge.
Og han har lovet at ansætte flere folk fra etniske minoriteter. I øjeblikket er kun 2 procent af de ledende medarbejdere og 8 procent af alle ansatte fra etniske minoriteter. Dyke siger, at han vil bringe de tal op på henholdsvis 4 og 10 procent inden år 2003.
Han mener, det er BBC's "moralske pligt" i højere grad at reflektere Storbritanniens multietniske kultur.
Dyke har altså gjort det, som formentlig mange erhvervsledere vil misunde ham:
Han har lagt op til nedskæringer og fyringer i massevis og stadig formået at få folk til at klappe af begejstring.
Spørgsmålet er nu, hvordan og hvor hurtigt han implementerer de mange planer, så han undgår, at klapsalverne afløses af buh-råb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her