Læsetid: 6 min.

(Bil)jagten på seerne

8. april 2000

De amerikanske nyhedsmedier er blevet overtaget af underholdningsbranchen - men måske er selv amerikanerne ved at få nok

BOSTON - Hvad i hede hulen er der sket med de amerikanske medier!
I gamle dage, for 20-25 år siden, tronede nyhedsværten Walter Cronkite højt på tronen i CBS News. Han var fagets eminence, journalisten alle amerikanere satte lid til. I dag er der ingen at se op til. På tv-skærmen ligner og opfører ankermænd og -kvinder, med visse undtagelser, alle hinanden. Deres opgave er at underholde pøblen.
Avisjournalisters renommé er heller ikke, hvad det har været. Generationen, der fulgte i sporet på Bob Woodward og Carl Bernstein, ville så gerne afsløre deres Watergate. Men de henfaldt til en krads, persondyrkende og sensationssøgende form, som kulminerede med præsident Bill Clintons sex-skandale i 1998.
Oven i købet må unge idealister i faget nu lide den tort at se deres mytiske helt Bob Woodward jævnligt optræde som talking head (kommentator) på CNN's politiske talkshow Larry King Live, hvilket Woodward formentlig modtager en rundhåndet belønning for.
I dag drømmer selv seriøse amerikanske journalister om at blive rekrutteret som tv-kommentator. Tv-berømmelse er nemlig en gratis adgangsbillet til lukrativt bogskriveri og foredragsholdning.
"Flere og flere opfatter journalistik som et springbrædt til berømmelse," beklager Bill Kovach, en kendt amerikansk journalist, der har været direktør for Nieman Foundation for Journalism på Harvard University i mere end et årti.

Biljagt og Clinton-jagt
I overgangstider kan det som regel være svært at se skoven for bare træer. Sådan har det i hvert fald været indtil fornylig, når iagttagere skulle tage pulsen på den amerikanske mediebranche. Det var ikke let at få øje på det nye mønster, der formede sig i kraft af underliggende økonomiske og historiske bevægelser, og formulere en troværdig tese.
Det er imidlertid tænkeligt, at pressedækningen af forrige års sex-skandale i Det Hvide Hus kan tjene som kilde til forståelse af, hvad der rører sig. Sådan ser Bill Kovach og hans medforfatter Tom Rosenstiel i hvert fald på sagen. Sidste år udsendte de en meget rost bog, der med udgangspunkt i Monica Lewinsky-affæren forsøger at tage temperaturen på amerikanske medier.
Bogen hedder Warp Speed, America in the Age of Mixed Media, og titlen refererer til den høje hastighed, hvormed nyheder nu om dage bliver transmitteret af de tre medier tv, radio og internet. Alene denne omstændighed stiller en ny udfordring til det fjerde medium, den trykte presse, og generelt til nyhedsjournalistik, mener de to forfattere.

Infotainment
"Første gang jeg forstod, at noget fundamentalt nyt var under optog, var i 1994, da alle amerikanske tv-stationer sendte direkte transmission af politiets tre en halv time biljagt på O.J. Simpson på Hollywood Freeway i Los Angeles. Det havde ingen set før," husker Bill Kovach.
"Nyhedsdækningen af biljagten og retssagen blev overdraget til tv-stationernes underholdningsafdelinger. Man øjnede en chance for at indfange et stort tv-publikum med historien, så tv-stationerne søgte hele tiden at finde nye vinkler. Sagførere blev inviteret f.eks. til talkshows, osv."
Hvad var der sket? Nyheder og underholdning var blevet smeltet sammen i én mediekoncern.
Den amerikanske underholdningsbranche så i kraft af den teknologiske revolution - fremkomsten af computere, fax og internet - muligheden for at formidle deres stof via tv og opkøbte en række store tv-selskaber i begyndelsen af 1990'erne.
"Efter det blev masseunderholdningens grundfilosofi - en stor seerskare til at indtjene flere reklamepenge - accepteret. De nye indehavere krævede, at nyhedsudsendelser skulle hvile i sig selv økonomisk. Det førte til grundlæggelsen af tv-nyhedsmagasiner som 20/20 på ABC, hvor værternes status som journalister giver dem en aura af troværdighed, skønt det er underholdning," siger Kovach.
I kølvandet fulgte andre nyhedsmagasiner og talkshows på kabel-tv stationer og senest webmagasiner på Internet.
Ny teknologi og fusioner var imidlertid ikke den eneste årsag til et fænomen, som er blevet kaldt infotainment (information plus entertainment).
Afslutningen på Den Kolde Krig bidrog også til udviklingen. Indtil 1991 var interessen blandt amerikanere for udenrigspolitik stadig stor.
"Når man gik i seng om aftenen, vidste man aldrig, om man ville vågne op om morgenen til en atombombe. Folk følte et behov for at være orienteret om begivenheder i udlandet, som kunne påvirke den internationale stabilitet," mindes Bill Kovach.
Med Sovjetunionens sammenbrud forsvandt dette behov. De store mediekoncerner måtte finde en erstatning for at bevare tv-seernes interesse, og svaret var mere underholdning.

Nyheder er billige
"Det er billigere at producere nyheder end tv-film og teater, så derfor bruges underholdningskriterier mere i nyhedsudsendelser end før. Derfor produceres nyhedsmagasiner, der intet har at gøre med journalistik," forklarer Kovach. Endnu et kvalitativt spring blev foretaget fra O.J. Simpson-affæren i 1994 og frem til Lewinsky-skandalen i 1998.
Forskellige typer journalistik, som talkshows og infotainment, og nye medier, som kabel-tv og web-magasiner, blev yderligere integreret til en enkel pakke.
Det bedste eksempel er samarbejdet mellem NBC og Microsoft - en slags fødekæde, hvor NBC fodrer kabel-stationen MSNBC og websiden.
Journalisten Michael Isikoff, der kan tage den tvivlsomme ære for at have afsløret Monicas forhold til Bill, var således en fast og velbetalt gæst hos NBC og MSNBC under skandalen, selv om han er ansat på Newsweek Magazine.
I deres bog anskueliggører Kovach og Tom Rosenstiel fra Columbia University, hvordan denne særprægede konstellation af medier og forskellige typer journalistik, blandet sammen i én pærevælling, får et i grunden privat seksuelt forhold til at eksplodere i en national skandale med alvorlige følger for de politiske institutioner.
I 1964 prøvede daværende FBI-chef Edgar Hoover at overtale den amerikanske presse til at offentliggøre Martin Luther Kings erotiske sidespring. Forgæves, ingen hoppede på den.
I 1998 havde rænkesmedene Linda Tripps og Lucianne Goldberg intet besvær med at overbevise Isikoff, Matt Drudge og endda Washington Post om det betimelige at hænge Clinton ud som en horkarl.
Medierne har ændret sig, ikke moralen.

Forvirrede amerikanere
Man kunne argumentere, at der i et samfund så fragmenteret og løst sammensat som USA - med alle dets etniske grupper og kulturer - findes et umætteligt behov for en konstant national dialog på tv. Urbaniseringen og tilkomsten af nye immigranter berettiger på sin vis talkshows og populære nyhedsmagasiner på tv.
"Det er jeg ikke uenig i," svarer Bill Kovach.
"Min pointe er imidlertid, at denne slags programmer ikke er journalistik. Flere og flere amerikanere er forvirrede. De er ikke længere i stand til at skelne mellem journalistik og underholdning. De ved ikke, om de kan stole på tv-værter, der kalder sig journalister."
"I dag føler alle, at de kan være journalister. Den går ikke."
Men er vi nu så sikre på, at den almindelige amerikaner lader sig forføre så let af medierne? I de to journalisters bog hedder det f.eks., at et voksende antal seere definerer nyhedsmagasiner på de store tv-stationer som underholdning.

På udkig efter kvalitet
Bill Kovach bekræfter denne tendens. Under arbejdet med en ny bog, hvori de to forfattere vil opstille de normative principper for moderne journalistik, har de interviewet tusinder af reportere samt læsere og seere.
"Vores indtryk er, at amerikanerne er begyndt at værdsætte kvalitetsjournalistik. Det reflekteres f.eks. i en ny og langt mere seriøs udgave af det landsdækkende dagblad USA Today."
Andre omstændigheder vil i fremtiden kunne bidrage til en renæssance for seriøs journalistik i Amerika. Sammenlægningen af radio, tv og aviser i én mediekoncern - sidst set med Tribune Co.s opkøb af Times Mirror Co. (se Information 18-19. marts) - frigør f.eks. ressourcer til at realisere store journalistiske projekter, mener Bill Kovach.
"Det gælder om at skabe en god arbejdsdeling. Avisjournalister kan f.eks. give baggrundsstof til folk, der står for spot news på tv og internet. Næste dags vigtigste avishistorier nævnes kort på tv om aftenen, hvorefter folk vågner op og køber avisen næste dag. Jeg ser mange muligheder i denne model," betoner Kovach.
Ligeledes vil dagblade kunne udnytte Internettet til at styrke journalistik og konsolidere deres placering på markedet.
"Ingen nyhedsservice på Internettet kan leve op til de krav, det stiller at lave en daglig avis. Efter min mening vil de seriøse dagblades portal til nettet og deres databaser med artikler være umulige at slå," forudsiger Kovach.
"Avisen vil ikke uddø."

Fakta - Bill Kovach
Bill Kovach voksede op under fattige kår i den appalachiske bjergkæde i Tennessee. Tidligere har han været chefredaktør på Atlanta Journal and Constitution i to år og leder af New York Times' hovedstadsredaktion i otte år.
Nu er han leder af Nieman Foundation - et institut, som indbyder amerikanske og udenlandske reportere til at tage et år fri og studere på Harvard University.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu