Læsetid: 4 min.

Bosniens valg: Små skridt frem

11. april 2000

Fem år efter krigen i Bosnien giver sejre til de moderate ved weekendens lokalvalg i Bosnien endelig håb om at kunne skabe normale forhold

Analyse
Lokalvalget i Bosnien-Hercegovina i weekenden ser ud til endelig at være blevet det skub for de moderate, som det internationale samfund har drømt om, siden krigen sluttede for fem år siden. De moderate har især vundet i de muslimsk-dominerede områder, men også blandt serberne i Bosnien synes de moderate kræfter at have klaret sig godt.
De moderates lille sejr er et vigtigt tegn på, at vælgerne er begyndt at tænke i andre baner end de nationalistiske, som førte til krigen i Bosnien fra 1992-95.
Over for de moderate står de gamle nationalistiske partier, som er baseret på tilhørsforhold til én befolkningsgruppe. De nationalistiske partier har været ved magten under og efter krigen. Og de kommer nok til at beholde magten i mange kommuner - især på landet - ifølge de første resultater, der blev offentliggjort i går.
Men den største vinder er det multietniske socialdemokratiske parti i den muslimske del af Bosnien. Partiet menes at have vundet flere store byer - som hovedstaden Sarajevo, Tuzla, Bihac og Gorazde.
Socialdemokraternes leder er den 44-årige computer-specialist Zlatko Lagumdzija, der var vice-regeringschef under krigen og blev såret af granatsplinter.
"Valget er det vigtigste politiske skifte siden freden i Bosnien i 1995," siger den populære Lagumdzija.

Nyt parti overrasker
Også i den serbiske del af Bosnien står de moderate godt, selv om den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzics gamle parti, SDS, ser ud til at have fået et comeback og er blevet det største. I nogle kommuner i den ekstremistiske østlige del af Bosnien har SDS vundet op til 74 procent af de stemmerne.
Men SDS har tidligere regeret sammen med det radikale parti, som valgets arrangører OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, havde forbudt at stille op, fordi partiet modarbejder fredsaftalen for Bosnien. Det betyder, at SDS ikke har nogen betydelige samarbejdspartnere. Og dermed ser det flere steder bedre ud for de moderate serbere.
Næststørste parti med næsten lige så mange stemmer som SDS er blevet de uafhængige socialdemokrater, der ledes af Milorad Dodik, regeringschef i den serbiske del af Bosnien. Men nok så bemærkelsesværdigt er det, at det tredjestørste parti synes at være blevet et kun halvt år gammelt parti, der som noget meget usædvanligt i den serbiske republik i Bosnien ikke indeholder ordet serbisk i sit navn. Det hedder Partiet for Demokratisk Fremskridt og ledes af økonomen Mladen Ivanic.
"Det er et parti for bosniere og ikke kun for serberne i Bosnien. Vi byder alle grupper velkomne," sagde Mladen Ivanic, da partiet blev stiftet.
I den serbiske del kan det have bremset de moderates chancer, at NATO-soldater for en uge siden anholdt Momcilo Krajisnik og førte ham til krigsforbryderdomstolen i Haag.

En ny æra
Den amerikanske ambassadør i Bosnien bruger store ord om valget i weekenden og kalder det begyndelsen på "en ny æra".
Det internationale samfund har pøset over 30 milliarder kroner i Bosnien efter 1995. Beløbet er blandt andet blevet investeret for at skabe et nyt normalt samfund, der ikke er baseret på nationalistiske og korrupte politikere. Selv om den amerikanske ambassadørs udtalelse er noget floromvunden, så er der noget om snakken.
Resultatet af lokalvalget i weekenden ligner det første skridt til at få brudt de nationalistiske politikeres magt. Vi ser en lille Kroatien-effekt.
De kroatiske vælgere sagde i begyndelse af året massivt nej til de gamle nationalister og valgte nye moderate og vestvendte politikere. Kroaterne var trætte af de økonomiske problemer, som de korrupte politikere havde skabt. Og samtidig føler kroaterne sig ikke længere truet af krig og behøver derfor ikke vælge nationalistisk, som man ofte gør i en krisetid.
Paradoksalt nok er den største skuffelse set med det internationale samfunds briller den kroatiske del i Bosnien, hvor to ud af tre har stemt for det gamle nationalistiske HDZ-parti.
Partiet er søster-parti til nabolandet Kroatiens HDZ-parti, som gik stort tilbage ved valgene tidligere på året. Men selv om to ud af tre kroater i Bosnien stemte på HDZ, er det stadig en tilbagegang for partiet, der tidligere har opnået sovjet-agtige stemmetal med 90 procent i flere kommuner.
Bosnien er endnu ikke kommet så langt som Kroatien. Krigen sidder stadig i bosniernes blod, og der er et stykke vej endnu til et større samarbejde. Men de bosniske vælgere har vist, at alt er muligt.
Resultatet af lokalvalget i Bosnien synes måske at pege på en anden skillelinje: mellem land og by. De store byer som Sarajevo og Tuzla, der er muslimsk-dominerede, og Banja Luka i den serbiske del synes alle at være gået til de moderate kræfter, mens landkommunerne har stemt på de traditionelle nationalistiske partier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her