Læsetid: 1 min.

Curt i spidsen

19. april 2000

Favoritten Curt Hansen styrer mod ny DM-titel

Skak
Efter de tre første runder af skak-DM i Ålborg ligger vejen til en ny DM-titel banet for Danmarks stærkeste stormester, den 35-årige Curt Hansen. Ikke alene ligger han alene i spidsen, han har vundet to partier med de sorte brikker, senest over Steffen Pedersen, og remisen som hvid mod Peter Heine Nielsen havde karakter af en ren ekspeditionssag. Samme Peter Heine spillede i 3. runde en ny hurtig remis, denne gang som hvid mod Lars Schandorff, mens Henrik Danielsen sled Erling Mortensen op og blev noteret for sin første gevinst.
Lars Bo Hansen måtte overraskende nøjes med remis som hvid mod Jens Ove Fries Nielsen og får sikkert svært ved at blande sig i ræset om mesterskabet.
Stillingen efter 3. runde: 1. Curt Hansen, 2,5 points 2.-3. Henrik Danielsen og Lars Schandorff, begge 2 p. 4. Peter Heine Nielsen, 1,5 p. 5.-7. Steffen Pedersen, Klaus Berg og Lars Bo Hansen, alle 1 af 2 mulige p. 8.-9. Erling Mortensen og Jens Ove Fries Nielsen, begge 0,5 p.
Turneringen afvikles med kun ni spillere, efter at Bent Larsen søndag aften måtte trække sig ud af feltet. Dansk skaks 'grand old man' er hospitalsindlagt på grund af en væskeansamling i hjernen, men hans tilstand meldes nu stabil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu