Læsetid: 4 min.

Danskhed kan afgøre afstemning

8. april 2000

Tilhængerne snakker velfærd. Modstanderne går frem i meningsmålingerne. Og vælgerne
snakker danskhed

Realiteter
Et nej til den Økonomiske og Monetære Union er inden for rækkevidde. Modstanderne står uhyre stærkt i meningsmålingerne her seks måneder før afstemningen. De plejer først at vinde styrke, lige før vælgerne skal sætte deres kryds.
Forklaringen på modstandernes styrke er, at flere og flere borgerlige vælgere vil sige nej, samtidig med, at venstrefløjens vælgere holder fast i deres modstand mod EU.
Diskussionen af møntunionen rører ved noget af det allerhelligste for en del borgerlige vælgere. En Greens analyse fra Børsen fredag kan fortælle, at halvdelen af alle vælgere mener, at kronen har samme symbolværdi som flaget og kongehuset.
"Hvis vælgerne placerer kronen side om side med flaget og kongehuset, så er det en hård opgave at overbevise dem," erkender Marianne Jelved.
Den radikale minister kan dog ikke forstå synspunktet.
"Der er dog masser af danskere, der bruger Dankort. Min sjæl ændrer sig da ikke, hvis jeg bruger kortet til at betale i dollar eller en anden udenlandsk valuta," siger hun.

To sprog
Her er måske en af forklaringerne på, hvorfor tilhængerne ikke står stærkere. De taler ét sprog og modstanderne taler et andet.
Generaler hos tilhængere og modstandere ved, at folkeafstemningen om den Økonomiske og Monetære Union bliver afgjort af, hvad vælgerne tror og føler, de skal stemme om.
Det kan blive et ja, hvis diskussionen handler om velfærd, og det kan blive nej, hvis diskussionen handler om det danske og her kan netop kronen som symbol være den tændsats, der får borgerlige vælgere til at sige nej.
Henrik Dam Kristensen er som leder for Socialdemokratiets euro-kampagne ikke i tvivl. For ham er folkeafstemningen et opgør om det samfund, vi vil have.
"Når jeg bruger det argument, er det ud fra en analyse, der fortæller mig, at vi ikke kan få hundrede procents forsikring over for spekulation mod den danske krone, hvis vi siger nej. Det er kun som medlem af den Økonomiske og Monetære Union, vi får den tryghed. Den sidste spekulant er ikke død," siger Henrik Dam Kristensen.
Fra venstre rykker SF's Holger K. Nielsen og Enhedslistens Keld Albrechtsen. Deres mål er de socialdemokrater, som frygter, at velfærden ikke kan holde til et dansk medlemskab af møntunionen. Ikke så langt fra Holger K. Nielsen åbner JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde og Folkebevægelsens Ole Krarup deres front. Også de to bevægelser sætter lighedstegn mellem bevarelsen af dansk velfærd og et nej til euroen.

Velfærd i centrum
JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde er som Henrik Dam Kristensen ikke i tvivl. I JuniBevægelsens kampagnefolder skriver han, at et ja eller et nej afgør "dybest set hvilket samfund ", vi ønsker."
"Vi snakker velfærd lige som socialdemokraterne, fordi vi har den samme interesse i at forsvare de svage i samfundet. Vi har kun muligheden for at bevare velfærdssamfundet, hvis vi siger nej. Så har vi stadig de nødvendige handlemuligheder for den økonomiske politik," siger Jens-Peter Bonde.
Sikringen af velfærden er et af de vigtige argumenter. For et nej.

Gamle fronter
Frontkrigen mellem Socialdemokratiet, de to venstrefløjspartier og de to folkelige bevægelser er ikke ny. Den er en gentagelse af det drama, der har ligget forud for hver eneste af de seks folkeafstemninger om EU. Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Ole Tonsgaard er ikke i tvivl om, hvorfor både tilhængere og modstandere af den Økonomiske og Monetære Union fokuserer så intenst på velfærden.
"For danskerne er velfærden en hellig ko, den må man ikke slagte," siger Ole Tonsgaard.
Både tilhængere og modstandere er altså nød til at forholde sig til diskussionen af velfærd. I opgøret om velfærd ligger Henrik Dam Kristensen tættest på en sejr. Ole Tonsgaard mener, EU-modstanderne taber, så snart emnerne bliver "for tekniske", sådan som en diskussion af velfærd hurtigt kan blive.

Velfærd under pres
Både tilhængere og modstandere er opmærksomme på, hvordan velfærden og særligt finansieringen af den over skatterne kommer under pres i de kommende år.
"Truslen mod velfærdssamfundet er der under alle omstændigheder," siger Jens-Peter Bonde.
Striden handler altså om, hvordan Danmark skal håndtere presset.
Det skal løses i fællesskab med de andre lande, siger Henrik Dam Kristensen. Vi kan selv, siger Jens-Peter Bonde.
Derfor kommer frontkrigen mellem de to lige pludselig også til at handle om mere end velfærd. Den er også spørgsmål om danskernes selvbestemmelse.
Her er Ole Tonsgaard helt sikker. Kan Jens-Peter Bonde og andre EU-modstandere flytte vælgernes opmærksomhed fra diskussionen af velfærd og andre mere tekniske forhold og til diskussionen af dansk selvbestemmelse i modsætning til beslutningerne i det mere fjerne Bruxelles, så er et nej ved folkeafstemningen nærmest givet på forhånd.

Nye allierede
I den kamp har Jens-Peter Bonde fået nye allierede. På Henrik Dam Kristensens højre fløj rykker Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti frem. Hun siger selv, at hun ikke "skammer" sig over at være dansk. Så langt fra. Hun er stolt af det.
Dansk Folkeparti indleder søndag en kampagne under sloganet For kronen og fædrelandet.
"Det vigtigste er for mig, at vi bibeholder et Nationernes Europa. Det er vigtigt, at man som borger har et land, man kan forholde sig til. Det er fundamentalt, at man har et ståsted i sit fødeland. Det har også noget med følelser at gøre. Vi skal kunne sige, her er mit land, her bor jeg," siger Pia Kjærsgaard.
Hun mener, at den stigende interesse for det danske skyldes, "at det er noget, vi er ved at miste."
"Det er plat at slå på det danske, sådan som Pia Kjærsgaard gør det. Jeg er er smule indigneret over det. Dem, der analyserer sig frem til, at det skal være et nej har ikke patent på VelfærdsDanmark. Jeg er mindst lige så optaget af velfærden i Danmark," siger Henrik Dam Kristensen.
Men Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis styrke præger allerede nu kampagnen. Jens-Peter Bonde og Pia Kjærsgaard har vundet første runde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu