Læsetid: 6 min.

Digtene vender tilbage

27. april 2000

Den væsentlige historie om modernismen er historien om det poetiske eksperiment, siger digteren Jerome Rothenberg, der er medredaktør på antologien 'Poems for the Millennium'

Poems for the Millennium er navnet på et bemærkelsesværdigt to-bindsværk redigeret af Jerome Rothenberg og Pierre Joris. Det er en samling af det 20. århundredes væsentligste poetiske værker, hele kloden rundt. Mere end 1.600 sider fylder de mange digte, der alle er oversat til engelsk og forsynet med noter, kommentarer og introduktioner. Den starter med Mallarmé i 1897 og slutter med et digt af Jerome Rothenberg selv.
To danskere er blevet tilstået adgang til det ophøjede museum: Inger Christensen med et uddrag fra Alfabet, og Asger Jorn med et billeddigt. Det sidste er dog oversat fra fransk.
Amerikaneren Jerome Rothenberg er digter, men han er også antologiernes mester, og Poems for the Millennium er enestående i kraft af sit globale udsyn. For en dansk læser er mange - måske størstedelen - af digterne helt ukendte, for de hører hjemme i lande og sprog, vi normalt ikke interesserer os for i poesien. Rothenberg er alligevel ikke bange for at samle dem alle under én betegnelse: Det er modernismens lyrik, og dens historie i det 20. århundrede er historien om det poetiske eksperiment.
Information mødte ham i København, dagen før han i selskab med Inger Christensen læste op ved arrangementet Verdenspoesi i KafCafeen.

Det innovative
"Efter min mening er den væsentlige historie om modernismen historien om det poetiske eksperiment. Jeg mener, at der under grupperingen 'modernisme' findes visse digtere, der er mindre eksperimenterende, men der er altid et element af det nye, det innovative. I antologien besluttede vi os i hvert fald for at lægge vægten på de værker, vi anså for eksperimenterende."
- Men I er selvfølgelig bevidste om, at der også er ikke-eksperimenterende digtning i det 20. århundrede, som I ikke har taget med?
"Selvfølgelig, men den findes i andre antologier. Jeg læser også værker af mindre eksperimenterende digtere, men pointen med denne antologi var at forholde os til det, der fremstod som en manglende understregning af det mere radikale og eksperimenterende arbejde. Vi har produceret en antologi, der går til sagen fra eksperimentets side, for det var den side, vi selv følte os forbundet med."
- I jeres introduktion kritiserer I den universitetsbaserede litteraturhistorie for ikke at anerkende mange af de mere radikale strømninger i moderne lyrik, såsom dadaismen, konkretismen og Fluxus. Hvilke læsere tænkte I på, da I lavede bogen?
"Man har altid en hel række forskellige læsere i tankerne, når man laver en bog som denne. Vi vil gerne nå ud til folk, der måske aldrig har tænkt på, at de kunne interessere sig for poesi - hvilket niveau de end måtte være på."
"Og jeg tror faktisk, at den når dem. Vi ved godt, at den også vil finde vej til universiteterne - den er trods alt udkommet på et universitetsforlag i USA - og vi vil selvfølgelig gerne betyde noget for den måde, poesi præsenteres på i universitetsundervisning, i gymnasierne eller i andre undervisningssammenhænge."
"Men det er ikke det vigtigste formål med antologien. Vi vil også gerne henvende os til andre digtere, både dem, hvis perspektiv ligner vores, og dem, der ser helt anderledes på det."
"Det forekommer mig, at de strømninger, du nævnte, dadaismen, konkretismen og Fluxus, stadig ikke er særligt synlige på de amerikanske universiteter. I hvert fald ikke på litteraturinstitutterne. Den konkrete poesi er ved at få et nyt liv på Internettet, men det er en anden historie."
- Der er meget populære digtere, som I ikke har taget med i antologien, f.eks. Robert Frost. Er popularitet et irrelevant kriterium til at bestemme en digters historiske betydning?
"I en vis forstand, ja - jeg betragter det som irrelevant. Jeg tror, Robert Frost havde stået dårligt i denne samling, selvom jeg også kan forestille mig, at vi alligevel havde taget ham med. I en anden antologi ville jeg ikke have noget problem med ham. Men vi var ikke ude efter de mest populære digte. Der er andre digtere, der har været populære i USA - på det seneste Allen Ginsberg og før ham ee cummings, der begge er med i antologien. Så jeg ville aldrig gøre popularitet til en grund til at fravælge en digter, men jeg vil heller ikke gøre den til en grund til at tage ham med."

Den usynlige skole
- I jeres introduktion taler I om, at Fluxus-bevægelsen kan ses som en slags 'usynlig skole' for hele digtningen efter 1945. Hvordan det?
"Jeg mener, at der var en reel Fluxus-indflydelse på poesien efter 1960. Men fra akademisk side er Fluxus i det store og hele blevet overset. Derfor bruger vi udtrykket 'en usynlig skole'. Fluxus-bevægelsen omfatter selvfølgelig en figur som John Cage, både som komponist, teoretiker og digter, og andre såsom Jackson Mac Low og Emmett Williams. Inden for den allermest eksperimenterende del af antologien mente vi derfor, at der var grund til at henlede opmærksomheden på Fluxus. Det skyldes også, at Fluxus er den mest internationale af alle strømningerne i det 20. århundrede. Man kan ikke placere den inden for rammerne af et enkelt land. Dada er fransk-tysk, futurismen er italiensk og russisk, surrealismen hører hjemme i Frankrig, men Fluxus er international."
"I første halvdel af århundredet forekom strømningerne os at være ret klare: futurisme, ekspressionisme (som i øvrigt var tysk), dada, surrealisme osv. Men i anden halvdel af århundredet er det vanskeligt at pege på strømninger som sådan, måske med den amerikanske beat-generation som undtagelse. Vi lavede derfor et udvalg, hvoraf mange var ret lokale: Wien-gruppen fra Østrig, Cobra fra Danmark og Benelux-landene, beat-digterne, de såkaldte 'efterkrigsdigtere' fra Japan og the misty poets fra Kina. Men faktisk er der ingen Fluxus-gruppering i antologien, og det var måske også en grund til, at vi gav dem så meget vægt i introduktionen."

Populær avantgarde
- Hvordan har poesien det så i dag?
"Jeg tror, poesien er i en vanskelig situation i dag. Nogle af de avantgarde-funktioner, den tidligere havde til fælles med de andre kunstarter, er i dag overført til mere populære områder af kulturen. Vor tids dominerende kunstart er filmen. Og jeg tror, at meget af det, poesien tidligere var alene om at kunne gøre, i dag gøres dygtigt - måske næsten for dygtigt - af filmen. På samme måde findes en masse af de holdninger og attituder, der engang tilhørte avantgarden, i dag i populærmusikken. Den traditionelle avantgardes let genkendelige in-your-face-stil er i dag overgået til populærkulturen. Og det kan formentlig kun lade sig gøre, fordi der engang fandtes en avantgarde i poesien og kunsten."
"Man må spørge om hvor stor gennemslagskraft, digtningen i dag har over for det større publikum, over for befolkningen som helhed eller endda over for indflydelsesrige dele af befolkningen. Det ville være dumt ikke at anerkende, at der faktisk er et spørgsmål her. Men poesien er stadig meget værdifuld for dem, der vil have den. Og det kan alt sammen ændre sig, det kan endda være i færd med at ændre sig i netop dette øjeblik, hvor vi sidder og taler sammen. Det ændrede sig i 1950'erne, hvor poesien pludselig blev kolossalt vigtig - først og fremmest i forbindelse med beat-bevægelsen i USA. Og det kan ske igen."

*Poems for the Millennium. The University of California Book of Modern & Postmodern Poetry (ed. Jerome Rothenberg & Pierre Joris). Volume I: From Fin-de-Siècle to Negritude, 1995; Volume II: From Postwar to Millennium, 1998. University of California Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her