Læsetid: 4 min.

Digteren i skærsilden

14. april 2000

Den første norske modernist, Rolf Jacobsens samlede digte

BOGTILLÆG/ANDEN SEKTION

Digte
Der var kommet en flue i
teleskopet,
som en torn i det eviges øye
en natt da Sirius sto høyt,

og blendet astronomen til
tårer
da han så det mørke hullet i
himmelen
som en knyttneve av ingenting
gjennem ingenting.

Der bliver panik i observatoriet, og måske opklares sagen ikke engang, da fluen finder på at forrette sin nødtørft i stjernebilledet Svanen. Det grotesk metafysiske digt stammer fra samlingen Hemmelig liv (1954) af Rolf Jacobsen, der døde i en alder af 86 år i 1994. Den norske lyriker elskede sådanne konfrontationer af forskellige verdener, stort med småt, teknik med natur. Og det påfaldende er den godmodighed, han investerer også i det smertefulde.
Digtet finder jeg i den tilsyneladende endelige udgave af hans Samlede dikt. Tolv digtsamlinger suppleret af fritstående enkeltdigte fra forskellig tid og lejlighed.
Jacobsen havde holdt sig tavs som lyriker mellem 1935 og 1951, hvor han bl.a. arbejdede som journalist. Den venstreorienterede skribent blev redaktør ved Kongsvinger Arbeiderblad.
Da chefredaktøren i 1941 blev taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr, havde han valget mellem at føre avisen videre eller lade tyskerne overtage maskinerne. Han dummede sig ved på de vilkår at lade sig bruge af nazipartiet, fik tilsendt propagandistiske ledere fra NS-kontoret i Oslo og trykte dem, i modificeret form. Det fik han en fængselsdom for under retsopgøret i 1945 og sad den af i Kongsvinger fæstning helt til 1947. En skærsild, som mirakuløst rensede ham. Forlængst tilgivet, hædret, beundret.
Fluen i teleskopet er omgivet af digte, der på lignende måde overrasker med perspektivforskydninger, bl.a. "Landskap med gravemaskiner", disse store dyr, der spiser af mine skove. De svinger med kjeftene på lange skaft/og har løvetann i munnvikene. De har blindede øjne og lænker om fødderne, skal arbejde i århundreder og tygge blåklokkerne om til asfalt. Uden struber, uden stemmebånd og uden klage.
I stedet for den nemme forargelse og økologibevidste klagesang er medfølelsen flyttet over på de tjenende robotter, underlagt menneskers vilje. Er dette et helvede? lyder spørgsmålet. For vadefugle? For de alt for kloge pelikaner?
Om det så er metaforer for maskinerne eller ej, får stå hen. Der går jo ikke så mange løse pelikaner rundt i Norge. Men den slags sproglige forvandlinger florerer hos Jacobsen, også i nabodigtet "De store symfoniers tid" - den tid, som er forbi nu. Engang steg de direkte mod himlen som solflimrende tordenskyer. Nu strømmer de ned igen som regn, en stengrå stribet regn over alle bølgelængder og programmer og dækker jorden som en våd frakke, en sæk af lyde. Regn som lyd. Seid umschlungen, Millionen, til at dæmpe skrig med, slutter digtet.
Jorden tager musikken til sig igen, men værdiernes tvetydighed er ikke til at tage fejl af.
Der moraliseres ikke, men billederne taler deres indhold frem i musikalske ryk i en betydningernes vekselvirkning. Tydeligt også i "Maurtuen" fra den følgende samling Sommeren i gresset (1956), hvor myretuerne suser, sydvendt i alle skove hører vi nu oliecylindrenes sang,
Dynamoen spinner.
Gjennem de lavmælte
ventilhetter
siger osen av olje og
brunsten av tigerkraften.
Den hemmelige
som styrer soldaternes føtter
og statsmannens vise hånd.

Natur og industri, dyreliv og samfund har indgået en moderne tankeforbindelse. En konstatering af en mental tilstand.

Storbyens metafysik
Det lå klart allerede i Jacobsens debut, Jord og jern (1933), hvor storbyens signaler for alvor introduceres i norsk lyrik, bildækkenes smasken i regnen, lysreklamernes stille flam-flam, glassenes klirren i storrestauranterne, natsporvognens sang og saxofonen fra femte sal. De er der, og så alligevel: Byens signaler og jagende pulsslag hører du først en nat, hvor du første gang går ensom og uden håb, og det lyder som en gjaldende hån bag dig fra gadens sten: Dine egne klaprende fodtrin.
En klang af unge Knut Hamsun, men ellers formulerer han en solidaritet med "byens metafysik". Oven over telefonkablerne, gasledningerne, kloakkerne danser du jo i dagen, "med flammende fodsåler over asfalten". Digtet med den metafysiske titel er en uhyre diskret kærlighedserklæring ("du har silke mot navlens hvite øie og ny kåpe i solkinnet").
Modernist, den første i norsk lyrik, kaldes Rolf Jacobsen gerne, og der er tidligt genklange fra Apollinaires Paris, Carl Sandburgs Chicago og Artur Lundkvists Stockholm. Men det er ikke den larmende modernisme, snarere en stilhed, der bryder ud af den lyriske traditions faste strofer og rimenes system. Han iscenesætter ikke noget syntaksoprør, men indlader talesprogets direkthed i den musikalske diktion.

Hyss sier havet
Hyss sier den lille bølgen ved
stranden - hyss
ikke så voldsomme, ikke
så stolte ikke
så bemerkelsesverdige.
Hyss
sier bølgekammene som
flokker seg om forbergene
strandbrenningene. Hyss
sier de til menneskene
de er vår jord
vår evighet.

Da er vi fremme ved Headlines (1969), hvorefter der kommer en bog cirka hvert andet år fra digteren frem til den sidste og store åbning mod publikum med Nattåpent (1985). Hans motivverden er nu tydeliggjort, følelserne mere blottede i en betænkelighed ved verdens magtbalance, ved misbrug af de hemmelige kræfter i naturen, dog i en tiltro til Anderledeslandet Norge, der hvor ingen herremænd har fået has på folk "Vi bukker ikke så dypt som naboerne, det var for bratt her."
Nok ikke så stejl, men norsk var den gamle modernist, der blufærdigt først slap sin kærlighedslyrik frem i ensomheden efter hustruens død. Ud fra oplevelsen af, at først da opstod et erotisk konfliktstof. "Kammerat bag døden. Ta meg ned til deg./Side ved side. La oss se det ukjente./... Kæreste, du som sover. Eurydike."
Et digt også om forholdet til sproget, om et menneske at tale til. Orfeus' bekendelse.

*Rolf Jacobsen: Samlede dikt. Redigeret af Hanne Lillebo med tekstkritiske kommentarer, varianter og registre. 438 s. Gyldendal Norsk Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu