Læsetid: 3 min.

Eksporteret dansk ko ramt af BSE

13. april 2000

Portugal alarmerede i går de danske myndigheder. Uvist hvad der er sket
med de øvrige dyr fra nordvestjysk besætning

En nordvestjysk ko, der i 1994 blev eksporteret til Portugal, er blevet ramt af kogalskab. Det meddelte de portugisiske veterinærmyndigheder i går det danske Fødevaredirektorat.
Den nordvestjyske kvægbesætning, der eksporterede koen, er siden blevet nedlagt, og Fødevaredirektoratet er ikke i stand til at sige, om andre køer fra samme gård i mellemtiden er blevet slagtet og solgt til forbrugere på det danske hjemmemarked.
Vicedirektør Henrik G. Jensen, Fødevaredirektoratet, understreger dog over for Information, at der ikke i dag kan være kød fra den pågældende besætning i handelen herhjemme.
"Koen fra den nordvestjyske besætning blev født i 1992 og eksporteret til Portugal i 1994. Den stammer fra en lille besætning på 16 kreaturer, som blev nedlagt i 1995," siger Henrik G. Jensen.
Kogalskab - eller BSE som den dødbringende sygdom også kaldes - overføres typisk via indhold af kødbenmel fra smittede dyr i kraftfoder. Hos mennesker kan sygdommen resultere i den dødelige Creutzfeldt-Jakob-syge.

Portugal alvorligt ramt
Sygdommen har en lang inkubationstid - for køer i gennemsnit fem år - og det er derfor ikke til at afgøre, hvornår og hvor den danske ko er blevet smittet.
"Det kan ikke afgøres, om koen er smittet i Danmark eller Portugal. Vi kan ikke udelukke, at smitten er sket, mens koen var her i landet. Samtidig er det velkendt, at Portugal er et af de lande, der er meget alvorligt ramt af BSE, så dyret kan også være smittet i Portugal efter 1994. På det punkt er der faktisk ikke mere opklaringsarbejde, vi kan foretage," siger Henrik G. Jensen.
Fra 1990 blev det på grund af BSE-risikoen forbudt at fodre kvæg i Danmark med kødbenmel stammende fra drøvtyggere. Indtil 1997 har der imidlertid været foder med kødbenmel fra ikke-drøvtyggere i brug, og det kan ifølge veterinærinspektør Birgit Hendriksen, Fødevaredirektoratet, ikke principielt udelukkes, at der ved en fejl er tilført foder med smitte til den pågældende besætning.
Ifølge Fødevaredirektoratet er den sygdomsramte ko den eneste fra den nordvestjyske besætning, der blev eksporteret, inden gården lukkede i 1995. De øvrige 15 kreaturer er forblevet i Danmark.
"Vi ved ikke i dag, hvor i landet de 15 køer endte, men vi har tjekket, at der ikke er flere levende køer i Danmark fra den besætning. Vi kan også se, at der ikke er slagtet køer fra denne besætning i 1999 eller i år. Al sandsynlighed taler derfor for, at der ikke i dag er kød fra besætningen på markedet."
- Men køerne kan være slagtet før 1999?
"Ja, vi kan ikke afvise, at køer er blevet slagtet og sendt på markedet herhjemme i perioden 1995-1999."
Henrik G. Jensen henviser til, at den tilbagekaldelse af oksekødsprodukter, der skete efter fundet af et hjemligt BSE-tilfælde i februar i år, sikrer, at eventuelle dybfrosne produkter fra den nordvestjyske besætning fra 1995-99, nu er væk. Derfor er der ikke i dag nogen risiko ved køb af oksekødsprodukter.
Til gengæld kan der være sket overførsel af BSE-smitten til danske forbrugere, hvis smittet kød er blevet solgt inden 1999.
Nok så sandsynligt er det, at den danske ko først er blevet smittet i Portugal, efter at den i 1994 blev eksporteret.
Portugal er det land i Europa, hvor antallet af gale køer i øjeblikket stiger hurtigst. Det første tilfælde blev opdaget i en importeret ko i 1990. Sammenlagt er man oppe på næsten 400 kendte tilfælde i Portugal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu