Læsetid: 3 min.

Euro-ja giver nedskæringer af velfærd

3. april 2000

Et ja til euro'en betyder ringere velfærd, siger EU- og euro-modstandere. De mener, skatten skal sættes dramatisk ned efter et ja. Nyt netværk skal sikre bedre velfærd i kommuner og nej til euro

Suk! Susanne Gregersen fra Valby savner en ja-siger. Hun er selv overbevist om, at hun vil sige nej til den økonomiske og monetære union ved folkeafstemningen den 28. September. Men selv om EU- og euro-modstandere har indkaldt til konferencen "Euro eller velfærd", så er mangler der en ja-siger.
"Vi ikke bedre end Nyrup, han tillader heller ikke debat på sine møder", siger Susanne Gregersen.
En enkelt tilhænger var der dog. Susanne Gregersen havde inviteret sin mor, Kirsten Gregersen fra Hvalsø med. Trods de mange dystre oplæg på konferencen, der fandt sted søndag på Christiansborg, holder hun fast ved et ja.
"Jeg er ja-siger. Jeg kan slet ikke se noget formål ved ikke at være med. Det skal vi være. Jeg tror også, at vi skal afgive noget for at være med. Der bliver nok ikke så mange penge til velfærden inde i møntunionen," siger Kirsten Gregersen.
Alligevel. Mor og datter giver nærmest på trods konferencen god karakter.
"Politik er altid inspirerende, også selv om jeg ikke er enig med synspunkterne," siger Kirsten Gregersen.
"Utroligt godt, fordi vi fik sat flere ting på plads. Før havde jeg kun sat mig ind i, at møntunionen kan gøre det svært at gribe ind over for arbejdsløsheden, nu hører jeg, at det også drejer sig om velfærden," siger Susanne Gregersen.

Efterlønsmodellen
En stribe euro-og EU-modstandere peger under konferencen på, at det er hele velfærden, der bliver sat under pres og sandsynligvis også reduceret, hvis Danmark træder ind i EU's økonomiske og monetære union.
Socialdemokraten Mogens O. Madsen mener, at der kan mangle helt op til 121 mia. kroner i skat hvert eneste år, hvis Danmark som følge af et ja over tid skal nedsætte skatteniveauet til et EU-gennemsnit.
Det er mange penge (omkring 20 procent af statens og kommunernes samlede indtægter, red.) og Mogens O. Madsen peger på, at omfattende nedskæringer, privatiseringer og udliciteringer kunne blive nødvendige, hvis skatten skal sættes så meget ned.
Han henviste til undersøgelser, der viser, at Danmark er det EU-land, der finansierer den største del af velfærden over skatterne, mens andre EU-lande finansierer i højere grad finansierer deres velfærd med bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere. En model, danskerne kender fra arbejdsmarkedspensionerne, fra ATP og fra den nye efterløn.
Danskerne kan også vælge at finansiere mere velfærd som behandling på sygehuse og plejehjem efter denne model, det giver bare et andet problem.
"I Danmark har vi en solidarisk model, hvor der ikke er nogen sammenhæng, mellem det man betaler i skat for velfærden og det man modtager, hvis man har brug for det," sagde Marianna Egebrønd, en andet af konferencens euro-modstandere.
Men problemerne efter et ja kan blive mere omfattende.
Jørgen Gregersen, formanden for Københavns Forældre Organisation, kunne dokumentere, hvordan Københavns Kommune år for år har skåret i bevillingerne til vuggestuerne og børnehaverne.
En deltager på konferencen ville vide, om nedskæringerne kunne udmøntes konkret fra et EU-krav, eller om sammenhængen var mere indirekte.
"Jeg vil sige, at der er en mere indirekte sammenhæng. Det har noget at gøre med den økonomiske ramme, staten har givet kommunerne. Og, hvis ikke der var de her krav om, at kronen nu skal holde sig på en fast kurs over for euroen, så ville rammen ikke være så fast og så ville der være flere penge til børneinstitutionerne," sagde Jørgen Gregersen.

Ny folkepension
JuniBevægelsens Ulla Sandbæk fremhævede, at to kommende retsakter fra EU vil vende op og ned på velfærds-Danmark, hvis de bliver vedtaget. Begge retsakter skal sikre, at borgere fra andre EU-lande har samme rettigheder som en dansker. Ulla Sandbæk nævnte som eksempel, at en østriger, der har arbejdet 15 år i Danmark også har ret til at modtage 15/40 dele af en dansk folkepension, selv om han lader sig pensionere i Østrig. (EU fremsætter retsakten, fordi østrigeren i eksemplet mister en tilsvarende del af den østrigske folkepension, fordi han i 15 år har arbejdet og betalt skat i et andet EU-land, nemlig Danmark).
En række EU- og euroskeptiske organisationer stod bag konferencen: Enhedslisten, JuniBevægelsen, SF, Socialdemokratisk Netværk mod Euroen, (SNE) og Solidarisk Alternativ.
Konferencen etablerede et nyt netværk som skal sikre bedre velfærd i kommunerne og et nej til euro'en.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her