Læsetid: 6 min.

De fattiges røst

8. april 2000

Verdensbanken præsenterede for nylig en undersøgelse, hvor 60.000 fattige satte ord på deres egen situation. Deres udsagn er rammende, chokerende og tankevækkende - og et væsentligt supplement til de sædvanlige analyser og rapporter

Det er de fattiges egne røster, der har været den drivende kraft i to digre rapporter om fattigdom, som Verdensbanken offentliggjorde for nylig. I alt 60.000 fattige fra 47 lande har sat ord på deres situation og dermed givet et førstehånds-indtryk af den fattigdom, der ofte kun beskrives af dem, der beskæftiger sig med de fattige - og ikke af de fattige selv.
Nedenfor bringes udpluk af citater fra Verdensbankens rapporter, der både afspejler store forskelle fattige mennesker imellem i de 47 lande, men som også rummer en række fællestræk. Verdensbanken fremhæver fem lighedspunkter.

1. I flere dimensioner
For det første er fattigdom et flerdimensionalt begreb. Selv om mangel på mad er noget helt grundlæggende i de fattiges udsagn, så viser de også, at fattigdom handler om andre ting, såsom mangel på basal infrastruktur, veje, transport og vand samt om følelsen af skam, ydmygelse og magtesløshed:

"Fattigdom er ydmygelse. Det er følelsen af at være afhængig af nogen og af at være tvunget til at acceptere uforskammethed, fornærmelser og ligegyldighed, når vi søger hjælp."
Letland 1998

"Når jeg går i skole om morgenen, får jeg ingen morgenmad. Til middag er der ingen frokost, om aftenen får jeg et lille måltid, men det er ikke nok. Så når jeg ser et andet barn spise, kigger jeg på ham, og hvis han ikke giver mig noget, tænker jeg på, at jeg vil dø af sult."
10-årig dreng i Gabon

"De rige har et fast job, de fattige er rige på mange job."
Fattig pakistaner

"At være fattig er at være træt hele tiden."
Kenya, 1996

"Fattigdom er mangel på frihed, slavebundet af en knusende daglig byrde, af depression og frygt for, hvad fremtiden bringer."
Georgien, 1997

"Tag for eksempel denne lille drengs død her til morgen. Drengen døde af mæslinger. Vi ved alle, at han kunne være blevet helbredt på hospitalet. Men forældrene havde ingen penge, så drengen døde en langsom og pinefuld død, ikke af mæslinger, men af sult."
Mand i Ghana, 1995

"Vand er liv, og fordi vi ikke har vand, er livet miserabelt."
Kenya, 1997

"For en fattig er alt forfærdeligt - sygdom, ydmygelse, skam. Vi er krøblinge, vi er bange for alt, vi er afhængige af enhver. Ingen behøver os. Vi er som affald, som alle gerne vil af med."
Blind kvinde i Moldova, 1997

Fattigdom er at komme hjem og se dine sultende børn og ikke have noget at give dem."
Brasiliansk fader

"Mine børn sulter, så jeg siger hele tiden til dem, at risene er næsten færdige, indtil de er så udmattede af sult, at de falder i søvn"Anonym

2. Familier under pres
For det andet vidner de fattiges udsagn om familier under stor stress. Mange mænd drikker og bliver voldelige, mens kvinderne i højere grad går på kompromis med sig selv og deres ære og søger at skaffe indtægter til familien - oven i deres normale pligter:

"I vores landsby kan kvinderne ikke gøre meget. De kan udføre landbrugsarbejde, hente brænde fra skoven og passe børn."
Indien, 1997

"At have ti døtre og ingen søn er det samme som ikke at have børn"
Vietnam, 1999

"Selv hvis en kvinde får foræret en høne eller en ged af sine forældre, kan hun ikke eje den. Den tilhører hendes mand. En kvinde kan arbejde hårdt og skaffe sig en høne. Hvis den lægger æg, tilhører de hendes mand".
Uganda, 1998

"Han står op om morgenen, ser på mig og spørger: 'Er der mad?' Hvis jeg siger nej, starter han med at drikke".
Georgien, 1997

"Jeg ville gerne være mere sammen med min baby, give hende mad og vaske hende, men jeg må bruge to timer ad gangen med at hente vand. Markarbejde tager det meste af tiden, for vi må stå op kl. 4 for at komme dertil og efterlade barnet uden at vide, om hun får mad i tide eller ej"
Sydafrika, 1998

3. Staten som modstander
Et tredje fællestræk vedrører stater, som er ineffektive i forhold til deres fattige borgere. Mange melder om korruption, når de søger lægehjælp, skole, støtte eller beskyttelse fra politiet. Tilstedeværelsen af brutale og korrupte politifolk fremhæves som særligt demoraliserende for de fattige, der i forvejen føler sig forsvarsløse over for staten og eliten:

"Den vigtigste strategi, hvis man skal finde et job, offentligt eller privat, er at bruge sine 'forbindelser' og betale bestikkelse."
Georgien, 1997

"Staten stjæler fra os hele tiden, så det er ikke en synd at snyde staten."
Ukraine, 1996

"Lærere går kun i skole, når de skal hente deres løn."
Nigeria, 1997

"Vi så lastvognen med nødhjælp komme, og to uger efter fortalte lederen os, at der var halvanden sæk til 116 husholdninger."
Kenya, 1996

Folk sætter nu deres lid til Gud, for staten er ikke længere involveret i noget."
Armenien

"Det var de rige, der høstede gevinsten ved boom'et... men det var os fattige, der betalte prisen for krisen."
Thailand, 1998
efter det finansielle sammenbrud

"Hvis du ikke får penge i dag, vil din sygdom sende dig i graven."
Ældre i Ghana

4. Ingen lytter
Som et fjerde fællestræk peger Verdensbanken på, at de ikke-statslige organisationer (NGOer) får delte vurderinger. Flere steder er de tyndt repræsenterede, men de kritiseres også for ikke at lytte og 'hårde'.

"Disse organisationer lytter ikke til det lokale niveau, hjælper kun de bedre stillede."
Guatemala 1994

"Så hvor får togolesere hen for at få hjælp? Til deres familie, selvfølgelig, og til deres klan."
Togo 1996

5. Socialt opbrud
Et femte fællestræk er det opbrud i traditionelle værdier, som følger af fattigdom. Både den sociale solidariet og normer kommer under pres og fører til øget lovløshed, kriminalitet, og vold, som fatttige har dårlige muligheder for at beskytte sig imod.

"Mafiaen er enorm, bogstavelig talt i ethvert offentligt organ. Hvor børn tidligere plejede at lege kosakker, så leger de i dag mafiosi med kort hår og imiterer banditterne."
Ukraine 1996.

"Den gradvise svækkelse af statskontrollen har reduceret nogle af politiets funktioner. Men det har samtidig svækket statens kontrol med politiet. Derfor er mange virkelig bange for politiet. Fordi staten er svag, føler borgere - især de fattige og magtesløse - sig ubeskyttede mod politiet. De har intet andet at gøre end at efterkomme det, hvis politiet truer med vold og forlanger bestikkelse."
Ukraine 1996.

"Hvis ikke jeg havde givet dem penge og gaver, ville jeg ikke have modtaget normal pleje. Det indså jeg, efter at der ikke var kommet nogen for at tage sig af mig efter de første tre dage på hospitalet, og een fortalte mig, at jeg skulle betale nogen for at se til mig."
Hospitalspatient, Armenien 1996.

"Hvorfor skulle jeg gå i skole - jeg kan tælle og lægge sammen. Jeg kan tælle penge, snyde folk og snyde med vægten. Ingen betaler mig for at læse, men jeg tjener 15-20 lari om måneden ved at handle."
10-årig 'businessman, Georgien 1997.

"De bebrejder mig, at jeg slår mine børn. Men hvad skal jeg gøre, når de græder, fordi de er sultne. Jeg slår dem for at få dem til at holde op med at græde."
Fattig mor, Armenien 1999.

*Kilde: 'Can anyone hear us?', december 1999
samt 'Crying out for change: Voices of the poor', februar 2000.
Kan hentes via internetadressen:
www.worldbank.org/poverty/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her