Læsetid 5 min.

Fem år mere med Sølvræven

8. april 2000

Vælgerne i Georgien ventes i morgen at genvælge Eduard Sjevardnadse til præsident trods landets miserable økonomi. Kun den erfarne statsmand kan garantere freden i den konfliktfyldte Kaukasus-republik

Lad det være sagt straks: Der hersker ikke megen spænding forud for Georgiens præsidentvalg søndag. Genvalget af den den siddende præsident, 72-årige Eduard Sjevardnadse, betragter alle iagttagere som givet.
Det er ikke, fordi Eduard Sjevardnadse, bedst kendt på den verdenspolitiske arena som Mikhail Gorbatjovs udenrigsminister, har været ubetinget succesrig i de knap fem år, han har været sit lands leder.
Der er fortsat ingen løsning i sigte i konflikten med de to løsrivelsesrepublikker, Abkhasien og Syd-Ossetien, der stadig er helt eller delvist uden for den georgiske regerings kontrol. Store grupper af fordrevne georgiere lever fortsat som flygtninge i deres eget land.
Det er heller ikke, fordi Sjevardnadse har bragt velstand til sit land. I republikken, som i Sovjettiden var kendt som kommunistbossernes ferieparadis og som storeksportør af vin og sydfrugter, er fattigdommen så udbredt, at elektriske pærer er en luksusartikel. Hvilket måske ikke gør så meget: Langvarige strømafbrydelser er blevet daglig rutine.
Endelig er Sjevardnadse heller ikke ubetinget vellidt - hvad to attentatforsøg, begge forfærdende tæt på at lykkes, vidner om.
Alligevel er der for de fleste georgiere, der spørges - politiske analytikere som almindelige vælgere - ingen tvivl: Hvis nogen kan trække Georgien ud af det økonomiske hængedyng, tilnærme landet til Vesten og sikre Georgiens selvstændighed - især over for den påtrængende nabo i nord, Rusland - så er det den erfarne verdensmand med det globale kontaktnet.

Blod på hænderne
Konkurrencen er ikke overvældende hård. Blandt de syv kandidater, der stiller op til præsidentvalget, menes kun to at kunne nå op på tocifrede procenttal.
Den ene, Dsjumber Patiasjvili - som iøvrigt afløste Sjevardnadse som georgisk kommunistparti-chef i 1985, da denne blev kaldt til Udenrigsministeriet i Moskva - var også Sjevardnadses hovedmodstander ved valget i 1995. Dengang fik han 19 procent af stemmerne - mod Sjevardnadses 74 procent.
Patiasjvili har rettet sin kampagne mod alle socialt dårligt stillede - en potentielt stor vælgergruppe i et land, hvor 70 procent af befolkningen lever på eller under eksistensminimum.
"Hunde- og kattemad har i det mindste et nøje afstemt vitaminindhold. Her i Georgien har mange kun råd til brød", sagde Patiasjvili forleden i et interview med Reuter.
Men trods den udbredte utilfredshed med levevilkårene og den omfattende korruption - et andet af Patiasjvilis angrebspunkter - er eks-kommunistchefens chancer spinkle.
Først og fremmest fordi han forbindes med den dag, den 9. april 1989, hvor sovjet-styrker begik massakre mod et demonstrationstog af ubevæbnede georgiske selvstændigheds-tilhængere. 19 blev dræbt ved den lejlighed - og den lokale partichef, Patiasjvili, betragtes af mange georgiere som medskyldig.
Som en ekstra reminder til eventuelt tungnemme vælgere har de georgiske valgmyndigheder lagt præsidentvalget netop på årsdagen for massakren, 9. april.
Den anden modkandidat af blot nogenlunde statur er den 61-årige Aslan Abasjidse, nu leder af Adsjarien, en autonom republik inden for Georgiens rammer og etnisk smeltedigel for de muslimske adsjarere, georgiere og armeniere.
Abasjidse er voldsomt populær i sit lille, subtropiske og relativt velstående domæne, men viser sig sjældent uden for Adsjarien. Ifølge eget udsagn skyldes det frygt for, at Sjevardnadses agenter stræber ham efter livet, andre mener, at Abasjidse simpelthen trives for godt i sit eget solbeskinnede hjørne ved Sortehavs-kysten - med kontrol over Georgiens vigtigste handels- og trafikknudepunkt: Havnen i Batumi.
Den eneste spænding, der kan siges at være om præsidentvalgets udfald, er, om Sjevardnadse får den nødvendige tilslutning på 50 procent af vælgerne allerede i første runde. De seneste meningsmålinger tyder på, at Sjevardnadse faktisk er dykket i meningsmålingerne i den seneste tid til omkring 43 procent, mens Patiasjvili står til ca. 20 procent.

Et stop på Silkevejen
Det virkeligt spændende vil først vise sig efter valget - nemlig om Sjevardnadse vil have bedre held til at løse Georgiens to hovedproblemer, den dårlige økonomi og den skrøbelige interne sikkerhedssituation, i sin anden embedsperiode end han havde i de første fem år.
De to problemkomplekser - det økonomiske og det strategiske - er snævert forbundne. I sine forsøg på at skabe økonomisk vækst og tiltrække investeringer retter Sjevardnadse først og fremmest blikket mod Vesten.
Han håber at kunne gøre Georgien til et vigtigt knudepunkt for det ambitiøse TRACECA-projekt, et net af transport- og kommunikationsforbindelser fra Centralasien via Kaukasus til Europa.
En vigtig del af denne moderne version af den historiske Silkevej er en olierørledning, der skal bringe den centralasiatiske og kaspiske olie og gas ud til den europæiske forbruger. Der er opnået politisk enighed om at etablere rørledningen, der skal løbe fra Baku i Aserbajdsjan via Georgien til den tyrkiske oliehavn Ceyhan. Endnu mangler aftaler om, hvordan rørledningen skal finansieres.

Udfordrer Rusland
I Moskva lægges der ikke skjul på, at TRACECA-planerne og olierørledningen opfattes som utidig vestlig indtrængen i en region, der før var underlagt Kreml.
Sjevardnadses forhold til magthaverne i Moskva er derfor anstrengt, for at sige det mildt. Det er ikke blevet bedre, efter at den georgiske leder har forlangt Ruslands nuværende fire militærbaser i Georgien lukket senest i år 2002 - og at han åbent har erklæret, at han gerne ser sit land som medlem af NATO i 2005.
Der er mange tændsatser til den konflikt mellem Rusland og Georgien, som mange analytikere frygter.
De etniske mindretal i Abkhasien og Syd-Ossetien, som mange mener er politisk styret fra Moskva, kan aktiveres igen og sætte disse altid ulmende konflikter i brand.
Krigen i Tjetjenien har også alle muligheder for at inddrage Georgien. Moskva har flere gange anklaget Georgien for ikke at stoppe infiltration af tjetjenske 'terrorister' og våben over den georgisk-tjetjenske grænse. Og Tbilisi har reageret skarpt, når Rusland har foretaget angreb mod såkaldte 'terroristbaser' på georgisk territorium eller når Moskva forlanger fælles patruljering af grænsen.
Vinderen af søndagens georgiske præsidentvalg må med andre ord balancere mellem ønsket om en økonomisk og sikkerhedspolitisk tilknytning til Vesten og det realpolitiske hensyn til en dominerende nabo.
Hvis nogen mestrer denne balancegang må det være veteranen fra alverdens bonede gulve, Eduard Sjevardnadse, synes de fleste georgiske vælgere at mene.

Fakta - Selvstændighedsår præget af krig
*Indbyggere: 5,5 mio.
*Areal: ca. 70.000 kvm (halvanden gang Danmark)
*Hovedstad: Tbilisi (1,3 mio.)
Grænser til: Rusland (inkl. Tjetjenien), Aserbajdsjan, Armenien, Tyrkiet
*Befolkningsgrupper: georgiere (70 procent), armeniere (otte), russere (seks), aserbajdsjanere (seks), ossetere (tre), abkhasere (to).
*Sprog: georgisk er officielt sprog, desuden russisk.
Religion: Den georgisk-ortodokse kirke er dominerende (65 procent), 11 procent er muslimer
*Statsoverhoved: Præsident Eduard Sjevardnadse, valgt i november 1995.
*Økonomi: BNP pr. indbygger i 1998: 967 dollar. Vækst i 1999: 3,0 procent af BNP. Inflation i 99: 9,5 procent. Arbejdsløshed i 1998: 14,5 pct. af arbejdsstyrken. Udlandsgæld: 32,4 procent af BNP.
*Nyere historie: Georgien blev gradvist indlemmet i det russiske imperium i første halvdel af 1800-tallet. Efter zar-Ruslands sammenbrud rev Georgien sig løs og var selvstændigt frem til 1921, da det blev en del af Sovjetunionen. Erklærede sig selvstændigt i april 1991. Borgerkrig mellem modstandere og tilhængere af Georgiens første præsident, Zviad Gamsakhurdia, og krig mod løsrivelsesbevægelser i to områder, Abkhasien og Syd-Ossetien, prægede Georgiens første år som selvstændigt land. Siden Sjevardnadses magtovertagelse i november 1995 er der sket en vis stabilisering, men regeringen i Tbilisi er stadig så godt som uden kontrol med Abkhasien og Syd-Ossetien.on.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu