Læsetid: 4 min.

FILM

19. april 2000

*Hampe Faustman huskes nok ikke af mange herhjemme, for den talentfulde svenske instruktør døde i 1961, kun 42 år gammel. Han var oprindelig skuespiller, men har - med Bjørn Rasmussens ord i Filmens Hvem-er-Hvem - "ydet en større indsats som instruktør af en række originale og socialt vægtige film." - Faustman var socialisten blandt de svenske fyrtiotalister, en dygtig, målbevidst fortæller, og hans kompromisløse Lars Hård (1948) fandt vej til dansk tv i 70'erne. Ellers er han mest kendt for
I fremmed havn, også fra 1948. - Natt i hamn (1943) er hans debutfilm, lavet da han var 24, og ifølge datidens svenske anmeldere klart talentfuld, omend ujævn. Den handler om nogle voldsomme og ikke nærmere forklarede skibs-sabotager (den svenske neutralitet måtte vel tilgodeses!) og har en meget ung Gunnar Björnstrand i hovedrollen som den nidkære sabotør Sven, der får til opgave at skygge sin forlovede, den arbejdsløse Maria, som er medlem af samme sabotagegruppe, men nu har fået nok. Alf Kjellin, der også har været med til at skrive manuskriptet, spiller en ung sømand, som forelsker sig i Maria og prøver at redde hende ud af sabotørernes klør. Med på manuskriptet er også den senere Ingmar Bergman-fotograf Gunnar Fischer, der her debuterer bag kameraet og selvfølgelig ikke kan løbe fra den påvirkning fra fransk film, der også prægede hans arbejde for Ingmar Bergman. - Maria spilles af den dengang 28-årige Birgit Tengroth, der startede som komediestjerne i 30'rne, men udviklede sig til lidenskabelig forfatterinde og også nåede at blive gift med den senere danske statsminister Jens Otto Krag. Blandt birolleskuespillerne ses yderst ungdommelige udgaver af Keve Hjelm (ung mand på restaurant), Bengt Ekerot, Holger Löwenadler og Sigge Fürst.
Natt i hamn. Sveriges TV1, onsdag kl. 15.20-16.30

*Kevin Costner og Whitney Houston står for påskens pladask-romantiske, prangende professionelle primadonna-underholdning - i et samspil, der gav gevaldig pote ved billetlugerne og skaffede Houston, hvad der ser ud til at blive en engangssucces som filmdiva. Hun demonstrerer sin berømte store stemme og formidable sangteknik i rollen som rockidolet Rachel Marron, der har brug for en superprofessionel bodyguard og får det i skikkelse af Kevin Costners ærekære, fåmælte Frank Farmer. Han holder i starten distancen til den tiltrækkende megastjerne, for man kan ikke elske og bodyguarde samtidig, men naturen går selvfølgelig over optugtelsen. - Der er ikke den store romantiske følsomhed i Whitney Houstons superstjerne, til gengeæld en frejdig, næsten fræk humor i den sikre replikbehandling. Og blandt andet derfor står hun godt til Kevin Costners specielle karismatiske dead pan og stilfulde anvendelse af tonløs replikføring. - Englænderen Mick Jackson har instrueret i hæsblæsende, hurtigklippende stil, ivrigt på jagt efter alt det mondæne i Rachels Marrons underholdnings-univers, hvis centrum er et gammeldags, storslået Hollywood-palæ. - Filmens oprindelige, 20 år gamle manuskript er skrevet af Lawrence Kasdan, der senere er blevet kendt for bl. a. Grand Canyon og Turist ved et tilfælde.
The Bodyguard/Bodyguard. DR 1, lørdag kl. 20.45-22.50

*Babe blev en verdensstjerne for fem år siden, da australieren Chris Noonan udsendte sin genistreg om en lille gris' dramatiske liv både før og efter den livstruende juletid. Her er en virkelig skønsom blanding af fabel og tricks, forankret i en basalt god historie med lige stor appeal til børn og voksne. - Vi følger livet på an gammeldags gård med masser af husdyr, deriblandt fårehunden Fly, der sætter Babe ind i de bestemte roller, gårdens dyr forventes at udfylde i bondemandens og naturens verden (grise skal levere flæskesteg til jul!). Men filmens pointe er, at man ikke behøver påtage sig sin skæbne, men sagtens kan finde nye roller. Alle ved f. eks., at får er dumme, men er det ikke bare fordi, man ikke giver sig tid til at snakke med dem? Det gør Babe, og så skifter grisen rolle og bliver fårehund. - Filmen skaber illusionen om, at vi ser rigtige, levende dyr, hvilket virtuost gennemføres ved hjælp af animatronic-figurer fra Jim Hensons Creature Shop. Oplægget kan måske lyde sødladent og sentimentalt, men historien rummer både solid realitetsfornemmelse og en drilagtig ironi, der akcentueres af et herligt musekor, som regelmæssigt dukker op og kommenterer handlingen. Og så er eftersynkroniseringen - med navne som Henning Moritzen, Ghita Nørby, Bent Mejding og Susse Wold - helt i top. Filmen fik i 1998 en mere kras og knap så charmerende fortsættelse: Babe: Pig in the Big City.
Babe/Babe - den kække gris. TV3, søndag kl. 21.00-22.45

*Johan Jacobsen er den eneste filminstruktør, Bodil Kjer udtaler sig positivt om i erindringsbogen Et offentligt fruentimmer fra 1997. Og især samarbejdet med Jacobsen og Poul Reichhardt på Soldaten og Jenny fra 1947 er hun glad for. Reichhardt (der i øvrigt skød sin løn i filmen) og Kjer har da næppe heller nogensinde været bedre på film end her, hvor de finder ind til en lavmælt intim, prunkløs spillestil som soldaten og husassistenten, to hårdt mærkede hverdagsskæbner i en tilværelse, som de har svært ved at opfatte som andet end et spil af held og uheld. Myndighedspersoner i retsvæsenet spinder et net af kynisme og bedrag omkring dem i et mønster af tilsyneladende meningsløhed. Hvad er forudbestemmelse, hvad er fri vilje? - Trods sine ambitiøse temaer har filmen en stærk, miljøsikker livsnærhed og spilles blændende godt - af Johannes Meyer og Maria Garland som Kjers fattigfine forældre, at Sig-fred Johansen og Elith Pio som lovens forvaltere og af Karin Nellemose som den kloge, modne kvinde i mændenes rænkespil. -
Soyas skuespil Brudstykker af et mønster ligger til grund for filmen.
Soldaten og Jenny. DR 1, mandag kl. 21.25-23.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her