Læsetid: 4 min.

FILM

13. april 2000

*Helena Bonham Carter har medvirket i hele otte film de sidste par år, måske som kompensation for det - for hende - ærgerlige afslag til Lars von Trier på Breaking the Waves. I Fransk rapsodi fra 1996 er den engelske skuespillerinde lyspunktet med sin forbløffende franske udgave af en smart modeskaber - den pudsige og overfladecharmerende Ada, som beundres heftigt af Romane Bohringers provinspige og outsider Lise. Vi er i mondæne parisiske mode- og filmkredse, hvor kærlighedskarrusellen drejer, og den intense Lise falder af i farten, da hun forelsker sig i Adas kæreste. - Der er kælen parisercharme og velparfumeret hjertesorg i Martine Dugowsons film nr. to efter den noget mere personlige Minna Tannenbaum. Men Bonham Carter og Bohringer er værd er se, hvilket er mere end man kan sige om Jean-Claude Brialys affekterede modeskaber.
Portraits chinois/Fransk rapsodi. DR 1, torsdag kl. 23.45-01.40

*Edward Furlong der sidst kunne beundres i American History X, var kun 17 år gammel, da han spillede Tim Roth' lillebror i denne psykologiske gangsterhistorie fra 1994. Han beundrer storebror Roth, der har hovedrollen som en lejemorder, der forstødes fra sin hjemstavn, Little Odessa, øgenavnet på det russisk-jødiske emigrantkvarter i New York. Roth får imidlertid jobbet at dræbe en juvelér i kvarteret, og så er han igen inden for familiens radius og må tage de mange opgør, der deraf følger. - Filmen er både skrevet og instrueret af den kun 25-årige James Grey, der lægger afstand til Hollywoodklicheerne og i stedet fortæller nærgående og kompromisløst om en splittet familie og en dræber, der nok er dybt forkvaklet, men ikke totalt forrået. Roth yder en af sine bedste præstationer her, men også Vanessa Redgrave og Maximilian Schell ses i markante roller.
Little Odessa. TV2, lørdag 23.40-01.15

*Kenneth Branagh viste senest sin Shakespearekunnen i sin stort anlagte Hamlet-filmatisering, men lagde allerede i 1991 flot ud med Henry V - et dristigt forehavende, for netop dette patriotiske stykke filmatiserede Laurence Olivier med bravour i 1944 som en kraftigt farvelagt beredskabsfilm om Englands storhed og heltemod. Branaghs version, der har ham selv i titelrollen som den viljestærke, idealistiske konge, praler da heller ikke med så forførende slagscener som Oliviers - krigshandlingerne mod den franske hær foregår i regn og mudder som en barbarisk nedslagtning, der giver Henry så voldsomme chok, at han til slut kun cementeres i sit ønske om fred og fordragelighed. Det lykkes dog kun i en enkelt kamerakørsel henover den blodige slagmark at give et indtryk af de franske og engelske hæres tusindtal - her er virkelig tale om we few, we happy few, we band of brothers. Men trods de relativt begrænsede midler er Branaghs film kraftfuldt sat op, uden at selve spillet drives op til de store teatralske højder - instruktøren spiller Henry som lidt af en moderne ledertype, beslutsom og dynamisk, men langt fra ufølsom. Hans daværende kone, den altid seværdige Emma Thompson, har en mindre rolle som den franske prinsesse, Henrik kurtiserer, og som kæmper charmerende for at lære engelsk. Også Derek Jacobi, der var så fremragende som kongen i Hamlet, har en birolle som den, der introducerer dramaet.
Henry V. DR 2, søndag kl. 20.45-23.00

*Claude Chabrol fik i 1996 et af sine talrige comebacks med Ceremonien, et subtilt drama om klassemodsætninger, udspillet på og omkring en afsides beliggende luksusejendom i Bretagne. Et problem, der også spiller en pinagtig rolle i dagens Danmark - den større eller mindre analfabetisme - er et vigtigt omdrejningspunkt i historien om den indesluttede, forsagte Sophie (Sandrine Bonnaire), der ansættes som tjenestepige hos en stenrig fabrikantfamilie. Husets smukke frue - spillet af Jacqueline Bisset - er venlig og relativt tolerant overfor Sophies mangler: hun har ikke lært at servere ordentligt, men det kan hun vel lære! Værre er det, at hun ikke kan læse indkøbslisten, hvilket hun panisk prøver at skjule. Sophie får en tvivlsom veninde i den provinsielle mini-anarkist Jeanne (Isabelle Huppert), der næsten læser alt for godt - nemlig brevene på det postkontor, hvor hun er ansat. Handlingen forener to meget Chabrolske specialiteter: den kritisk-fascinerede gennemlysning af borgerskabets selvtilfredshed og den særlige forkærlighed for socialt marginaliserede kvinder på kant med samfundsmoralen. Med suverænt overblik, opbygget gennem instruktionen af 46 film, fortæller den gamle instruktør-ræv Chabrol om stivnede ceremonier og forældede ritualer i et samfundshierarki, der trods al moderne oplysning fremmer modsætningen mellem de, der har for meget og hvem mere skal gives, og de åndeligt og materielt mindre bemidlede. Chabrol dissekerer den ulige magtbalance med et katteblidt, ironisk medvidende smil og en knivspids medfølelse. For eksempel kan han gøre det til et Hitchcocksk højdepunkt, da Sophie gribes af rædsel for, at hendes analbetisme skal opdages. Pludselig er vi indforstået med hendes skamfulde hemmelighed, de febrilske opslag i ABC'en, det hæsblæsende fuskeri. Men der er ingen bekvemme heltinder eller skurkinder i filmen, selv om husets 20-årige steddatter nok er den mest sympatiske person, med sit store problem: hvad skal hun kalde Sophie - tjenestepige, husassistent, huasalf eller hva'? - Denne datter spilles i øvrigt af Virginie Ledoyen, der har den kvindelige hovedrolle i The Beach. Men det er især fremragende præstationer af Isabelle Huppert som den oprørske Jeanne og Sandrine Bonnaire som den hemmelighedsfulde Sophie, der viser spillernes totale indforståethed med en instruktør, som arbejder med nuancerne, den lille sitrende uro, skyggen af noget gådefuldt. For først til slut at spille ud med selve ceremonien, et gammelt fransk ord for en alvorlig forbrydelse.
La cerémonie/Ceremonien. TV2, søndag kl. 23.00-00.50

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu