Læsetid: 2 min.

Forudsigelige breve fra Europa

13. april 2000

Jan Munkholms debutroman præget af søgt eksistentialisme

Roman
En ensom, ung sommerfugleinteresseret mand med hang til tvangstanker og generel ustabilitet oven i kasketten modtager besynderlige, anonyme breve fra forskellige byer ude i Europa. Hvorfor ved han ikke. Det er plottet i den 48-årige cand.mag Jan Munkholms debutroman 4711 Europa, der desværre, som den skrider frem, bliver mere og mere forudsigelig.
Historien om Manfred, som sommerfuglemanden hedder, løber som en særskilt fortælling gennem hvert andet kapitel.
I de andre kapitler finder der en form for mellemmenneskelig stafet sted. Først følger vi en Ludmilla i Dresden. Derpå hendes søn Boris, der møder en Inga, som flytter til Paris og i et overfyldt undergrundstog befamles under trussekanten af en ukendt finger, der viser sig at tilhøre en Roger, som senere decideret får "defloreret" Inga.
Derefter rejser Roger til Bologna, hvor han flytter ind hos hr. og fru Bartolini, hvis datter, Maria, han forelsker sig i.
Maria tager imidlertid til Rimini, hvor hun finder frem til den græske universitetslærer Nicos, som hun tidligere havde en affære med på et fire dage langt internationalt sommerkursus på Rhodos om "varsler i det klassiske Grækenland".
De mødes. Nicos er dog lykkeligt gift og flyver videre til London, hvor han kl. 10.27 fatalt træder ud på Regent Street og bliver ramt af en taxi med et kompliceret benbrud til følge, og så møder han sygeplejersken Cathy... osv. osv.
Stafettanken er ganske skæg, men har den ulempe, at læseren aldrig rigtig lærer personerne at kende. Hvorved deres skæbner bliver så inderligt ligegyldige.

Meta-agtigt
Hvordan får forfatteren disse dybt almindelige menneskers kedsommelige kosmopolitiske turneren til at hænge sammen med Manfred-kapitlerne? Jo, brevene! På rigtig eksistentialistisk og meta-agtig vis er de breve, Manfred modtager, vist indholdsmæssigt identiske med de ellers narrativt alvidende Europa-kapitler. Eller er de? Vi ved det ikke.
Jan Munkholm har gjort sig en masse tanker om ensomhed og virkeligheden og verden, men sprogligt mangler han nerve og formår ikke at fortælle sin historie, så den fænger.
At syge, men ikke uintelligente Manfred i et af bogens sidste kapitler skal begå en forbrydelse, han ikke selv fatter omfanget af, bliver hurtigt forudsigeligt.
Samtidig fattes 4711 Europa i den grad lokalkolorit. Beskrivelsen af byerne står tilbage i erindringen som store grå klodser. Når der endelig er et kapitel med lidt blade på træerne, er handlingen henlagt til velkendte steder. Man ser en ferierende forfatter for sig stå i Paris og London og notere gadenavne og togstationer. Porte de Champerret, Louise Michel. Margaret Street. Og da Cathy kommer til Finland, spiller buschaufføren et bånd med - Sibelius. Det er ikke nok.

*Jan Munkholm: 4711 Europa. Roman. 167 s. 239 kr. Schønberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her